Læsetid: 1 min.

FOLK

17. juli 2001


Pernille Aalund
*TV Danmark 2 har hyret forfatteren, foredragsholderen og tv-personligheden Pernille Aalund til den næste satsning inden for snage-tv. Programmet hedder »Fristelsernes Ø«, og ideen er at få pæne forlovede til at svigte kæresten under tropiske forhold. Velbekomme.

Holger Danske
*Fra i dag og frem til 24.ds. får besøgende på Kronborg i Helsingør adgang til ellers aflukkede lofter og kældre på Hamlets slot.

Laurits Tørnæs
*På Ritzau-listen finder vi en halvrund dag – tidligere landbrugsminister, amtsborgmester Laurits Tørnæs (V) fylder denne tirsdag 65 år.

Lance Armstrong
*I skrivende stund har den forsvarende Tour de France-mester Lance Armstrong ikke gjort meget væsen af sig i årets løb. Han er muligvis distraheret af de hårdnakkede rygter om dopingmisbrug.

Bashar al Assad
*Denne dag for et år siden efterfulgte Bashar al Assad sin hr. fader som præsident for republikken Syrien.

Vandrefugle
*I dag starter den årlige, fire dages Nijmegen-march i Holland. Mere end 250 danske hjemmeværnsfolk ventes at deltage i vablernes parade.

André Agassi
*I Wimbledon måtte han bøje sig for Pat Rafter i semifinalen, men nu skal 31-årige André Agassi være far. Det er første gang, han skal bære faderværdigheden, og moderen er også førstegangsfødende. Hun er den 32-årige Steffi Graf, som også vil være tennisfans bekendt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her