Læsetid: 1 min.

FOLK

16. juli 2001


Mogens Lykketoft
*I dag og i morgen holdes der EU-udenrigsministermøde. Mon Hans Excel-
lence Mogens Lykketoft
afbryder sin sommerferie
i den anledning?

L. M. Presley
*Lisa Marie Presley, 33-årig datter af The King, har indviet et herberg for hjemløse i Memphis, Tennessee. Hun har doneret 1,3 mill. dollar til projektet. Ved indvielsen var hun ledsaget af filmstjernen Nicolas Cage.

Investorer
*Denne mandag fejrer Investeringsforeningen Value-
Invest ifølge Ritzaus dagsliste sin tre års fødselsdag. Hvor er det altså bare festligt.

George Bush
*Det er da også irriterende med alt det arbejde og alle disse rejser til ligegyldige lande – denne mandag ventes Boy George Bush at tage til Europa, hvor han skal besøge Genova, Rom, London og Kosovo.

Teenagere
*De unge menensker på Hawaii må holde sig i skindet – statsparlamentet der har just hævet lavalderen for
legal sex fra 14 til 16 år.

Nicole Kidman
*Den fraskilte filmstjerne Nicole Kidman holder sommerferie på Wakaya Club,
Fiji. Det samme gør Gladiator-stjernen Russell Crowe. En tanke eller et tilfælde? Vi venter spændt på nærmere detaljer.

Tommy Steele
*He’s Got a Handfull of Songs etc. Så er den aldrende engelske popsanger Tommy Steele atter iblandt os – han giver i aften koncert i Tivolis Koncertsal. Der er dømt klokkeren nostalgi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her