Læsetid: 3 min.

Forbud mod hvalfangst risikerer at blive udvandet

Japan køber sig til stemmer for at sikre retten til at fange hvaler. Forbudet mod kommerciel fangst risikerer at smuldre
23. juli 2001

Japan køber sig til stemmer for at sikre retten til at fange hvaler. Forbudet
mod kommerciel fangst risikerer at smuldre

Formanden for Japans Internationale Hvalfangst Organisation, Masayuku Komatsu, indrømmer, at der er en direkte sammenhæng mellem u-landsbistanden til en række caribiske lande og stemmer, der sikrer landet retten til hvalfangst.
Trods en massiv modstand mod fangst af en række truede hvalarter, kan det betyde at et internationalt forbud mod kommerciel handel med hvalprodukter fra truede arter smuldrer, når den Internationale Hvalkommissioen, IWC; i dag mødes til sit 53. møde.
»Havets rotter,« lyder Masayuku Komatsu definition af vågehvalerne, der udgør størstedelen af de hvaler, der fanges i Japan.
I et interview med den australske radiostation ABC giver han udtryk for, at han ikke finder, at der er noget galt i at Japan benytter u-landsbistand som et redskab til at sikre opbakning til landets hvalpolitik. Den går blandt ud på at hindre oprettelsen af et hvalreservat i det sydlige stillehav samt tillade kommerciel fangst af blandt andet vågehvaler.

Bør behandles i FN
Siden 1986 har hvalfangst været reguleret af et stop fastsat i konventionen om international handel med truede arter (CITES). Trods dette fanger Japan hvert år hundredevis af hvaler, hvoraf størstedelen er våge-hvaler.
Fangsten sker under henvisning til et ’videnskabeligt hvalfangst-program’. Kritikere mener dog, at størstedelen af de attraktive hvaler ender i supermarkedernes kølediske og på restaurationernes borde.
På Hvalfangst Kommissionens årlige møde sidste forår lykkedes det Japan at vinde støtte fra seks caribiske lande til at gå imod et australsk forslag om at etablere et hvalreservat i det sydlige stillehav.
Miljøorganisationer har længe anklaget Japan for at købe stemmer i IWC, der regulerer hvalfangsten. Men det er første gang dette bekræftes fra officiel side.
Selvom de japanske myndigheder efterfølgende har rejst tvivl om rigtigheden af den kontroversielle udtalelse, mener New Zealands premierminister Helen Clarke, at konsekvensen bør være, at hvalfangst må reguleres af en højere myndighed, der har større global magt.
»På et eller andet tidspunkt skal dette emne måske bringes op i FN-systemet, der repræsenterer alle lande, fremfor at at det bliver til en stemmekøbskampange,« siger hun til Reuters.
Forslaget om et hvalreservat det sydlige stillehav, hvorfra den japanske fangst foregår, vil blive genfremsat i London i næste uge. Men også her forventes det, at blive forkastet.

Danmark imod
Udover de formodede ’købte’ stemmer fra lande uden egentlig interesse i hvalfangst, skyldes dette, at blandt andet Danmark går imod. Hvilket sker med en begrundelse om, at det ikke er »tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret« at hvalerne reelt er truet.
Ligesom en række miljøorganisationer frygter Helen Clarke, at det manglende flertal til foreslaget på længere sigt kan betyde, at også det generelle forbud mod kommerciel hvalfangst fastsat af CITES smuldrer.
Forbuddet har eksisteret siden 1986, men Japan er uenig i, at de udpegede hvalarter reelt er truede. Og det samme gælder Norge, der har tilkendegivet, at de overvejer at benytte sig af muligheden for et forbehold for at at trodse forbuddet.

Truet af forurening
Aktuelt er der i Norge en fangstkvote på godt 500 hvaler årligt.
Men på baggrund af de signaler, der blev udsendt da spørgsmålet var til debat i Norge i januar i år, frygter Frode Pleym, der er kampangeleder i Greenpeace Norden, at det tal vil stige til omkring 3500 årligt, såfremt der åbnes for eksport.
»Problemet er, at hvalerne ikke kun er truet af fangst men også af den menneskeskabte forurening. Og at det derfor ikke er tilstrækkeligt, at se på det aktuelle antal hvaler, når det diskuteres, hvorvidt de kan fanges uden konsekvenser for bestanden,« siger han.
På grund af et meget stort fedtindhold er de ekstra sårbare for vanskeligt nedbrydelige miløgifte, og ifølge en undersøgelse foretaget af norske videnskabsmænd i 1998 er de norske vågehvaler, så fyldt med PBC, at kødet balancerer på kanten af grænsen for, hvad der er tilladt for havprodukter.
En embedsmand i den norske fødevarekontrol advarer direkte forbrugerne til ikke at spise norsk hvalkød.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her