Læsetid: 2 min.

Friheden til at vælge

Hvorfor vælger nogen af os f.eks. at blive bødler?
20. juli 2001

(2. sektion)

Radio
Jeg vil gerne gøre opmærksom på programmet Eksistens, som DR-P1 byder på hver torsdag kl. 19.45 med genudsendelse sent mandag aften. På on-line-introduktionen kalder de tre kvindelige journalister det for »et filosofisk program, der tager sit udgangspunkt i den hverdag og de etiske overvejelser og dilemmaer, det moderne menneske står overfor.«
Man kunne med god ret bytte om på ordene filosofisk og etisk. Men damerne om det, de gør et godt stykke arbejde og hedder i øvrigt Bjørg Tulinius (værtinde), og Greta Geir Nielsen og Annette Bram (reportere).
Eksistens havde i den forgangne uge sat ’det onde’ stævne, og i den anledning havde man inviteret mag. art. i filosofi Henrik David Jensen og psykologen Hanne Frandsen indenfor i studiet. Ikke fordi de to på nogen måde
repræsenterer ondskaben, bortset fra at de har gjort sig seriøse overvejelser om begrebet.
Hanne Frandsen arbejder ved rehabiliteringscentret for torturofre i Haderslev. Ud fra samtaler med sine klienter, der i uhyggelig grad ved, hvad de snakker om, forsøgte hun at sætte skik på vores opfattelse af ondskaben i en verden, hvor den jo vitterlig ikke er nogen mangelvare.
Vi mennesker har en bevidsthed, som gør, at vi kan se forskel på ondt og godt. Vi kan vælge, om vi i givne situationer vil gøre det ene eller det andet. De fleste af os kan huske et eller andet forkert – ’ondt’ – som vi har begået engang, og vi kan stille os selv spørgsmålet: »Hvorfor valgte du ikke at gøre noget andet?« Vi har jo friheden til at vælge, påstås det. Tortur under enhver form – selv modereret – vil sige overbelastning af kroppen i sådan grad, at det afsætter fysiske og psykiske mærker, der vil holde sig intakte i resten af offerets liv. Og hvis vi ikke selv vælger jobbet, hvordan får man så andre mennesker til at blive bødler?

Ondskabens kilder
Hanne Frandsen gav en glimrende beskrivelse af, hvordan man uddanner bødler. I princippet følger det samme retningslinier som ved uddannelsen af elitesoldater. Ydmyget til raserigrænsen og uden andre muligheder for at komme af med vreden end ved at øse den ud over de fjendebilleder, man er blevet forsynet med (foruden med visse tekniske færdigheder), ja, så er man den perfekte bøddel – eller elitesoldat. De fleste af os ville formodentlig kunne gennemgå denne uddannelse, da friheden til at vælge somme tider kun er en illusion.
Henrik David Jensen citerede Platon for, at ondskab skyldes manglende erkendelse af det gode. Hvis et menneske ved, hvad det gode er, så vil det ikke gøre det onde. Platon afviste, at ondskab kunne være en karakteregenskab, og ifølge ham er den logiske imødegåelse af ondskaben oplysning og opdragelse til fornuft, for det er fornuften, der gør os til noget særligt. For ham er det ikke kun bevidstheden, men – og især – dannelsen og fornuften, der skiller os fra dyrene (som jo i parentes bemærket ikke er onde).
Vi fik et fortrinligt slalomløb gennem tidernes, strømningernes og filosofiernes vekslende opfattelser af ondskaben, som pladsen her desværre er for snæver til at gøre ordentlig rede for. Så for en gangs skyld efterlyses en gen-genudsendelse. Jeg kom først på vognen i anden runde mandag aften, og det kan jeg næppe have været alene om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her