Læsetid: 2 min.

’Man skal ha’ troen’

Gretchen går Faust på klingen om hans gudstro, men Faust viger udenom
10. juli 2001

Tror du på gud?
I sin serie af sommerinterviews stiller Information spørgsmålet: »Tror du på gud?« Det samme spørgsmål er jævnligt stillet i litteraturen, mest berømt i Faust af Johann Wolfgang Goethe (1749-1832). I den såkaldte ’katekisations-scene’ udspørges Heinrich Faust af sin unge fromme kæreste, Gretchen, om sin gudstro. Faust søger at snakke udenom, men Gretchen holder ham fast på spørgsmålet. Faust er netop udkommet nyoversat og bearbejdet for teater af forfatteren Jesper Jensen på forlaget Tiderne Skifter.
Jesper Jensen har som sit grundlag brugt Urfaust, der er skrevet mellem 1773 og 1775, da Goethe var midt i tyverne og udgav Den unge Werthers Lidelser. dr

GRETCHEN (ind, hendes hjerte banker, hun gemmer sig bag døren, lægger fingerspidsen på munden og kikker gennem sprækken):
Han kommer!

FAUST:
Ja, din drillepind!
Nu har jeg dig! (han kysser hende)

GRETCHEN (omfavner ham og gengælder hans kys):
Det er som var jeg blind!
Men sig mig, Heinrich!

FAUST:
Ja, min ven?

GRETCHEN:
Hvad siger religionen dig?
Og hvordan har du det med den?
Går du, min kære mand, en anden vej?

FAUST:
Glem det, mit barn, og mærk du gir mig mod
At skænke dig mit liv og hjerteblod.
Behold din kirke, hvis den gir dig roen.

GRETCHEN:
Det er forkert, man skal ha troen!

FAUST:
Skal man?

GRETCHEN:
Jeg ville ønske, at jeg kendte
Dit forhold til det hellige sakramente.

FAUST:
Jeg respekterer det.

GRETCHEN:
Men altergangen,
Hvor længe er det siden du har mærket trangen?
Tror du på Gud?

FAUST:
Hvem tør i grunden sige:
Jeg tror på en Gud!
Spørg præster om Guds rige,
Spørg lærde mensker ud
Og svaret spotter dig.

GRETCHEN:
Så tror du ikke?

FAUST:
Forstå mig ret, kast ikke hårde blikke!
Hvem tør benævne
Ham og bekende:
Jeg tror på Gud!
Og hvem tør formaste
Sig til at forkaste
Og sige: Jeg tror ikke!
Den allesteds værende
Alle ting nærende
Omfatter og nærer han ikke
Dig, mig, sig selv?
Hvælver himlen sig ikke over os?
Ligger under os ikke den faste jord?
Stiger de evige stjerner
Ikke i deres baner?
Ser jeg ikke i dine øjne?
Og længes ikke alt
Imod dit ansigt og hjerte
Og svøber en evig hemmelighed
Synlig, usynlig omkring dig?
Lad dit hjerte fyldes af denne ro
Hvis du føler dig salig i din tro
Så kald den hvad du vil,
Kald den lykke! Hjerte! Kærlighed! Gud!
Jeg har intet navn.
Alting er følelse,
Navne er ekko og tåge
Som indhyller himlens glød.

GRETCHEN:
Det er sikkert rigtigt – så smukt det lød;
Min katekismus siger det samme
Bare med lidt andre ord.

FAUST:
Det siger alle her på jord
Alle hjerter under himlens tag,
Forskellige sprog, den samme sag.
Hvorfor må jeg ikke tale mit?

GRETCHEN:
Når man hører det, så lyder det rimeligt,
Alligevel snakker du udenom,
For du har ingen kristendom.

FAUST:
Mit kære barn!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her