Mordet på ordet
En vikar i Informations reception ytrede sig med vendingen »få syn for sagen« på avisens interne Net. Hun blev øjeblikkeligt korrigeret af en garvet journalist, som påpegede, at det altså hedder at få syn for sagn, hvis man vil have noget bekræftet ved selvsyn. Det virker dog mere logisk at tale om en sag end om et sagn, i hvert fald hvis man spørger folkeetymologien.
I dag er der frit valg mellem få syn for sagn og få syn for sagen, for Dansk Sprognævn har givet sagen plads i Retskrivningsordbogen. Der er ingen betydningsforskel mellem de to talemåder, men der ligger en forskel i ældre og yngre sprogbrugeres opfattelse af vendingen.
Mange ældre ser sagen som en sproglig fejl, mens yngre generationer ikke kan forstå, hvad sagnet har med sagen at gøre. Når en talemåde ændrer form og langsomt bliver til norm, så har folke-etymologien måske været på spil med en uvidenskabelig forklaring på talemådens oprindelse.
Hvor udtrykket få syn for sagn egentlig handler om udsagn, gemmer der sig rigtige sagn i udtrykket den hellige grav er vel forvaret. Eller hedder det monstro den hellige gral er vel forvaret? Umiddelbart leder denne vending mine tanker hen på Indiana Jones hektiske jagt efter gralen, men det er ikke helt hen i vejret at tro, den hellige grav er en forvanskning af den hellige gral. Kristi skål skulle nemlig også være vel forvaret, men sagnet fortæller, at gralen forsvandt i England, hvor en ridder med et rent hjerte vil kunne finde den. Der er nu mere hold og indhold i historien om Kristi grav, selv om der findes divergerende syn på sagnet. Ifølge opslagsværket Bevingede ord hentyder talemåden til de religiøse stridigheder i Palæstina, for når den hellige grav er i god behold, betyder det, at den er i de kristnes hænder.
Andre gravudlægninger går på, at jøderne troede, den hellige grav var vel forvaret, men med Kristi himmelfart viste det sig at være en falsk forvisning.
Hvis den oprindelige betydning fjerner sig fra sprogbrugen og med tiden bliver glemt, er det ikke sikkert, at formen overlever. Som sagnet bliver til sagen, er nidstirre f.eks. ved at blive til ned-stirre. For nylig indledte en yngre journalist Informations Qlummen med at fortælle om en grønlandsk kvinde, der »lukker øjnene sammen til to smalle sprækker, der nedstirrer den halv-tomme ølflaske«. Man for-står den afsky og foragt, der ligger i ordet nedstirre, men glemt er ordet nid, som betyder had eller misundelse.
Ordet årvågen, at være tidligt vågen, er også så småt ved at dø og hedder i en hypet version overvågen. Da et manuskript har med skrift at gøre, er det ganske logisk, at ordet manuskrift er begyndt at glide ind i det danske sprog. Begivenheder plejer kun at kunne løbe af stablen, men udtrykket er så abstrakt, at de så småt er begyndt at løbe af staben. Et universitet er trods alt en mere håndgribelig størrelse, men bliver i en fodformet forvanskning til undervisitet. Jeg tvivler dog på, at undervisitetet vil true universitetet på livet, thi nogle folke-etymologier skal tages med et gram salt.
Det fører sjældent til store misforståelser, at ord og udtryk med tiden ændrer form. Det er straks værre, når nye betydninger vokser frem, mens formen forbliver den samme. Et ændret indhold kan ligefrem begå vold mod kommunikationen. Hvis vi skal mødes om godt og vel en time, er det så om mere end eller mindre end 60 minutter? Hvis Peter er blevet forfordelt, har han så fået for lidt eller for meget? Det kan man ikke vide alene ud fra udtrykket, for der er i den danske befolkning stor uenighed om, hvad der er det såkaldt rigtige. Yngre generationer vil hævde, at godt og vel betyder lidt mindre end, og at blive forfordelt er at få mere end andre, altså stik modsat den oprindelige betydning.
En lignende homonym tvedeling er ved at ske med en bjørnetjeneste. Ordet stammer fra La Fontaines fabel om bjørnen, der ville jage en flue bort fra sin herres hoved, men kom til at knuse hans pande. Den knuste pande er nu fortid, og mange yngre danskere mener ikke, at en bjørnetjeneste gør mere skade end gavn, men at den tværtimod er en kæmpe tjeneste. Den nye udlægning af ordet passer således ganske godt til den betydning, bjørnen har i talemåder, som han er stærk som en bjørn, og hun har en ordentlig bjørn på.
Sprognævnets formand anbefaler, at man undgår sådanne upraktiske homonymer, for det kan være vanskeligt at tyde betydningen af dem. Heldigvis er der ikke så mange af dem på dansk, men hvis vi undgår de sproglige vendinger, der med to kontradiktoriske betydninger er blevet homonyme, ender de uvægerligt med at blive anonyme.
*Dette er den første i en række artikler, hvor vi stiller skarpt på vores verbale klima
