Læsetid: 2 min.

Det historiske snyd

6. juli 2001

(2. sektion)

Tour-stoffer
Hvis Guardian-klummessen Rachel Cugnoni hver dag i tre uger skulle cykle fra London til Birmingham (med indlagte stigninger af en slags, der bestemt ikke findes på Oxford-kanten), i alt 3.454 km, så ville hun sige ja til stoffer. Hun ville sige »yes pleeeease«. Derfor forstår hun rytternes trang til lidt kemisk benzin på motoren og argumenterer for, at snyderiet altid har været en del af Tour’en, og at de primært ansvarlige for cykelløbets historiske snydekultur er
arrangørerne.
Fra begyndelsen var Tour de France tænkt som en overmenneskelig lidelse. Opfinderen af det sadistiske show, Henri Desgrange, hævdede, at den ideelle Tour ville være den, hvor »kun en enkelt rytter overlevede.« I 1921 var løbet 5.485 km langt, og rytterne var forbudt enhver form for assistance udefra. Den franske rytter Henri Plessier udtalte efter at være stået af den berygtede Tour de Souffrance i 1924, at han mistænkte Desgrange for at tvinge rytterne til at køre med blyvægte næste år, da Gud ikke havde skabt mennesket tungt nok. Sådan taler en knækket mand.

Rytterne dengang, som nu, resignerede ikke til deres lunefulde herrers ønsker, men snød, når de kunne slippe afsted med det, for lidelserne skabte en stemning af Os mod Dem; en uudtalt enighed rytterne imellem: Hvis man kunne slippe af sted med det, så held og lykke... De tog toget, blaffede eller blev trukket af biler ved hjælp af en snor bundet til en korkprop, som de holdt i munden. Og tog kokain eller amfetaminer.
Siden er Tour’en ikke blevet lettere eller de kemiske hjælpemidler færre, og snyderiet er stadig en iboende del af Tour de France. Snyd er og har altid været en uadskillelig del af løbet og dets taktik.
Rytterne har en intim forståelse for det fysiske offer, og når de cykler et Tour de France for vores
underholdnings skyld, er det en heroisk handling.
Derfor mener Rachel Cugnoni, at rytterne skal have ret til at tage stoffer. Ikke fordi hun vil give los for enhver brug af stoffer i sport, men fordi Tour de France er anderledes. Den er både et offer for og en dundrende hyldest til sin ekstraordinære historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu