Læsetid: 6 min.

At holde hovedet over mainstream

Charlotte Sachs Bostrup spillefilmsdebuterer med en opfølger til Regner Grasten-succesen ’Kærlighed ved første hik’. Men der er mere på spil end kold kalkulation
27. juli 2001

(2. sektion)

Charlotte Sachs Bostrup spillefilmsdebuterer med en opfølger til Regner Grasten-succesen ’Kærlighed ved første hik’.
Men der er mere på spil end kold kalkulation

Interview
Hvad man end vil mene om Charlotte Sachs Bostrups spillefilmsdebut Anja & Viktor (og jeg mener, at den er en charmerende ungdomskomedie), vil de fleste nok være enige om, at den er usædvanlig velspillet. Og det til trods for, at den er dette stærkt
uglesete fænomen: En fortsættelse af en succes, nemlig farcen Kærlighed med første hik. Og tilmed produceret af Regner Grasten, der ikke går af vejen for at presse en kommerciel citron.
Men opmuntret af samme Grasten og støttet af et godt manuskript af Søren Frellesen har Sachs Bostrup lavet sin egen komedie-version af Anja og Viktors fortsatte kærlighed, som nu træder ind i en spæd voksenfase, hvor den et par år ældre Anja flytter fra forstæderne til det indre København og får job, mens 3.g’eren Viktor halser for at følge trop og bliver score-bytte for yngre ungmøer. Den store kærlighedslykke trues med underminering, fordi parrets sociale udviklingstrin ikke matcher.
Charlotte Sachs Bostrup har en fortid i det alternative teater og den auteur-dominerede novellefilm (Fridas første gang), men har følt sig godt tilpas med sin første bestillingsopgave.

Godt teamwork
»Manuskriptet er skrevet af Søren Frellesen som jeg kendte i forvejen, og jeg tror nok, han havde anbefalet mig som instruktør. Det viste sig lynhurtigt, at Regner (Grasten, red.) og jeg havde de samme ideer om, hvor projektet skulle udvikles – han ville have en kvindelig instruktør, der også kunne se kærlighedshistorien fra Anjas synsvinkel og udbygge hendes figur. Jeg skulle ikke bare duplikere en succes.«
»Det var også dejligt at få en opgave. I modsætning til de to novellefilm, hvor jeg hang på det meste. Det fjernede noget af præstationsbyrden, samtidig med at jeg rigtig gerne ville i gang med en spillefilm. Gerne en folkekomediefilm, gerne en mainstreamfilm, men tilsat de kvaliteter, som netop jeg forhåbentlig kan give den genre – nogle flere nuancer, nogle andre valg af f. eks. musik og billedstil.«
»Jeg blev tilknyttet filmen tre måneder før optagestart og arbejdede tæt sammen med Søren Frellesen på manuskriptet i den periode. Og vi fik noter fra Regner og fra Hollywooddramaturgen Linda Seeger, der havde stærk indflydelse på Kærlighed ved første hik. Men hendes manuskriptkommentarer stemte meget godt overens med mine egne, så der var ingen konflikt dér. Faktisk krævede vi mere af os selv end Linda Seeger gjorde. Vi blev ved og ved, og på den måde er det enormt inspirerende at arbejde sammen med Regner, for han giver aldrig op – det skal hele tiden være sjovere, mere rørende, bedre fortalt! Det er skønt at have en producent, der er så involveret og bliver ved med at kræve, at man yder sit bedste hvert eneste sted.«

Charlottes første gang
Filmen er spillet med en ubesværet, musikalsk træfsikkerhed, der stadig ikke er normen for danske film.
Men netop hvad angår personinstruktion, har den 37-årige Bostrup da også flere erfaringer end de fleste danske filminstruktører. Hun
begyndte selv som skuespiller:
»Jeg er uddannet skuespiller efter Stanislavskij-systemet af den russiske instruktør og skuespiller Galina
Brenaa, en meget hård, intens fire-årig uddannelse, og derefter var jeg med til at danne den lille teatergruppe FÅR302, bl. a. sammen med Lars Brygmann. I gruppen arbejdede jeg i starten som skuespiller, men begyndte at blive utilfreds med det, fordi jeg gerne ville være med til at præge og forme det hele. Og da det havde irriteret mig et par gange, syntes jeg, jeg var nødt til at kaste mig ud i at instruere.«
Hun iscenesatte især moderne humoristiske stykker og lavede også radio-satire, børne-tv og improvisationsteater (Teatersport og Impro-café). Så begyndte filmmediet at trække, og hun gik halvandet år på Filmskolens manuskriptlinjen under Mogens Rukov.
»Jeg havde arbejdet enormt meget med skuespillere, men ville vide, hvordan en film bliver fortalt. Det lærte jeg så en del om, og da Novellefilmsfonden lige var åbnet, så jeg en chance for at komme i gang. Jeg vidste, det ikke skulle være med en spillefilm. Jeg besluttede, at jeg ville søge Novellefilmsfonden ti gange, og hvis der så ikke var bid, måtte jeg lave noget andet.«
Ret hurtigt fik hun chancen for at debutere med den 30 minutter lange, vellykkede novellefilm Fridas første gang (1997) om to purunge teenagepigers bittersøde oplevelser i det københavnske natteliv, hvor de prøver et finde en lidt ældre fyr, der kan hjælpe dem af med mødommen.
»Inden jeg kom ind på Filmskolen, havde jeg skrevet nogle alt for konstruerede historier om gadebørn på Vesterbro og narko og prostitution, som jeg ikke anede en fløjtende fis om. Så da jeg skulle skrive Fridas første gang, havde jeg fundet ud af, at jeg skulle fortælle om noget, jeg selv kendte til. Så jeg vendte tilbage til dengang jeg var ung og lidt af en vild pige i forstæderne. Og jeg fik så ideen at bruge offentlige toiletter som en fast location, for det var dér, vi sminkede os og drak os fulde og snakkede om alting. Og så tænkte jeg på hvor uromantisk jeg var i forhold til at miste min mødom. Det skulle helst være med én, jeg ikke kendte, for det ville være pinligt, hvis der var følelser indblandet – det skulle bare overstås.«
»Det lyder måske meget nemt, men jeg var meget usikker på, om historien ikke bare ville blive opfattet som banal og dum. Men den har fået et liv, og selv min kære lærer Rukov på Filmskolen bruger den, har jeg hørt, som et eksempel på en velfungerende kortfilm.«

Til stede i nuet
Charlotte Sachs Bostrup jager ikke de højdramatiske historier, men fokuserer på ’det store i det små’. Derfor er klippearbejdet meget centralt i hendes film:
»Jeg går efter at fange tankerne i øjnene på personerne og fortælle historien i små nuancer. Plot er vigtigt, men det, der interesserer mig specielt meget er, hvad der foregår ud over det. Og det kræver selvfølgelig, at man som klipper virkelig kan læse skuespillernes reaktioner og tanker. Nogle gange kan tre frames, altså i filmtid 3/24 del af et sekund, gøre en forskel for, om den tanke kan påvirke tilskuerens underbevidsthed. Heldigvis har jeg har haft klippere, der er gået utrolig godt ind i den proces.«
Men mindst lige så afgørende er selve arbejdet med skuespillerne, og her har Sachs Bostrup sin egen metode:
»Under optagelserne er det nu eller aldrig, hvis der skal skabes nærvær og intensitet. Derfor brugte jeg en metode, der er en slags film-version af, hvad jeg selv lærte i sin tid som teaterskuespiller.«
»Spillerne skulle være dødssikre på deres tekst, ikke bare deres egen, men også medspillerens. Foran kameraet er det så situationen, der tæller, og spilleren improviserer så at sige sit udtryk frem, lægger sig ikke fast på noget andet end teksten, styrer ikke, men lytter og reagerer – ligesom i livet, hvor man jo heller ikke kan styre noget som helst.«
»At kunne være til stede i nuet, kunne lytte og tage fra hinanden – det er det alllervigtigste for en filmskuespiller. Ikke at tænke på hvordan jeg spiller, men på partneren – kun på den måde kan man spille sammen. Instruerer man spillerne til at føle noget bestemt, bliver opmærksomheden straks rettet mod dem selv, og de tænker: ’Nu skal jeg være vred eller ked af det’.«
»Metoden kræver, at spillerne kan leve sig så meget ind i situationerne, at de virkelig kan bruge sig selv i dem. Og instruktørens opgave bliver så at give skuespillerne frihed. Jeg har ikke styret spillerne – de har lavet det selv. Når de en sjælden gang spurgte: ’Hvordan skal jeg gøre det her. Hvad vil du ha?’ så har jeg bare sagt: ’Det ved jeg ikke. Vi ved det, når det sker. Tro på situationen, så ser vi hvad der sker. Men hvis det går helt agurk, skal jeg nok hjælpe dig’.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her