Læsetid: 3 min.

Immunitet er vigtigst

Det er vigtigere at beskytte diplomaters immunitet end at sikre, at de kan retsforfølges for menneskeretskrænkelser
23. juli 2001

Jurister er et forsigtigt folkefærd. Det kommer af deres fag. Love og internationale konventioner indeholder rige muligheder for fortolkning.
Derfor har de få jurister, der har udtalt sig, da også udtrykt sig forsigtigt i spørgsmålet om, hvorvidt den nyudnævnte israelske ambassadør Carmi Gillon kan retsforfølges i Danmark på grund af sit ansvar for torturering af fanger i den israelske sikkerhedstjeneste.
Det er med denne professions forsigtighed in mente, man skal tolke Ole Espersen, professor i folkeret og menneskerettigheder ved Københavns Universitet, når han siger:
»Alt i alt er det yderst tvivlsomt, om man vil kunne retsforfølge Gillon, hvis han kommer til Danmark.«
Den store tvivlsomhed kommer af, at tre sæt regler støder sammen i denne sag:
*Dansk straffelovgivning.
*FN’s konvention mod tortur.
*Wienerkonventionen af 1961, som giver diplomater immunitet.
Vagn Greve er professor ved Københavns Universitet i førstnævnte regelsæt – dansk straffelovgivning.
Ifølge ham har danske domstole kompetence til at retsforfølge en person, der har begået en forbrydelse i udlandet, hvis vedkommende opholder sig i Danmark:
»Det er et forhold, som blandt andet reguleres af paragraf otte i straffeloven. Ifølge den er der ingen tvivl om, at danske domstole har kompetence til at retsforfølge Gillon, hvis han kommer til Danmark,« siger Vagn Greve
Det andet spørgsmål er, om den danske straffelov kan anvendes på forhold, der er begået i udlandet. Hertil siger Vagn Greve:
»Når det drejer sig om personer, der er mistænkt for at have begået tortur, legemsbeskadigelse, drab eller frihedsberøvelse, gælder den danske straffelov uanset, hvor forbrydelsen er begået.«
Disse to juridisk afgørende betingelser vil altså være opfyldt, hvis Carmi Gillon kom til Danmark. Problemet opstår nogle paragraffer længere nede i straffeloven:
»I straffelovens paragraf 12, står der, at vi selvfølgelig respekterer folkerettens undtagelser – herunder, at diplomater ikke kan retsforfølges,« understreger Greve.
Hvorefter strafferetseksperten overlader det til folkeretseksperten at besvare spørgsmålet om, hvordan konflikten mellem reglerne i torturkonventionen og diplomatkonventionen skal løses.

Pligt eller ej
Ole Espersen peger på to forhold, der gør det »yderst tvivlsomt«, at der vil kunne rejses sag mod Carmi Gillon ved en dansk domstol.
Dels er torturkonventionen uklar, når det ikke drejer sig om en dansk statsborgers handlinger på dansk jord:
»Vi er ikke forpligtet til at rejse en sag, når lovovertrædelserne ikke er foregået på dansk territorium, når den mistænkte ikke er dansk statsborger, og når ofret eller ofrene ikke har dansk statsborgerskab,« siger Espersen.
Konventionen indeholder ingen direkte pligt til at retsforfølge en udenlandsk statsborger:
»Formuleringerne gør det noget tvivlsomt, om Danmark skal sikre sig straffekompetence, d.v.s. mulighed for at straffe en udenlandsk statsborgers forbrydelser i udlandet, i tilfælde af, at den pågældene befinder sig her i landet,« siger Ole Espersen.
Endelig støder torturkonventionens sammen med diplomatkonventionen, og Ole Espersen er meget tilbøjelig til at mene, at sidstnævnte vinder.
Wienerkonventionen af 1961 er nemlig grundlag for hele det internationale diplomatiske samarbejde. Reglen om diplomaters immunitet er ufravigelig og sikrer, at der ikke kan lægges pres på diplomater ved at true dem med retsforfølgelse. Hvis diplomater bliver taget i et forbryderisk gerningsøjeblik, bliver sagen aldrig ordnet juridisk, men politisk. Diplomaten bliver sendt retur til sin ambassade – vedkommende bliver erklæret persona non grata, og hjemlandets udenrigsministerium bliver bedt om at tilbagekalde ham eller hende.
Ole Espersen: »Man har tildelt Gillon immunitet på et tidspunkt, hvor man var helt klar over, han har begået de ting, han har givet udtryk for.«
»Så kan man i høj grad folkeretligt rejse spørgsmål, om det ikke er udtryk for statens opgivelse af på et senere tidspunkt at rejse tiltale. Når man først har givet diplomatisk immunitet, kan man ikke dagen efter sige: ’Fortryder, vi vil alligevel hellere straffe dig’.«
»Alt i alt er det meget tvivlsomt om man ville kunne retsforfølge ham, hvis han kommer til Danmark. Men jeg kan ikke udelukke det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu