Læsetid: 4 min.

Jazz til fremtiden

Pianisten Bugge Wesseltoft ser mod fremtiden med sin technojazz. Hans aktiviteter er også et signalement af en ny, norsk jazzgeneration
10. juli 2001

Jazzportræt
Bugge Wesseltoft indtager i disse år en fremtrædende plads i norsk jazzliv med sit projekt New Conceptions of Jazz, der indtil videre tæller tre pladeudgivelser, der også har vakt international opmærksomhed i deres forsøg på, at kombinere den nyeste elektroniske musik med jazzens idiomer. I 1996 New Conceptions of Jazz, i 1998 fulgte den kritikerroste Sharing og i år har Wesseltoft udsendt cd’en Moving. Man kan ligefrem tale om en veritabel bølge, der udgår fra Norge, en sitrende energi af nytænkning blandt forandringssultne musikere, hvis aktiviteter det endnu er for tidligt at lodde dybden og betydningen af.
Bugge Wesseltoft (f. 1965) er fuldkommen autodidakt som pianist. Hans far var jazzmusiker, så musikken via faderens bredt sammensatte pladesamling, der også inkluderede soul og r&b, var tidligt en påvirkning. Wesseltoft kom til Oslo som 19-årig, hvor han mødte bassisten Arild Andersen og kom ind i jazzmiljøet, hvor han bl.a. spillede skandinaavisk præget akustisk jazz, hvilket f.eks. kan høres på de umiskendeligt norske folk-jazz plader Sagn (1991) og den meget fine Arv (1994).
Senere i 1990 begyndte Wesseltoft at spille med Jan Garbarek og medvirkede på pladerne I Took Up The Runes (1991) og Rites (1998). I fredags gav Wesseltoft en fremragende koncert i Copenhagen Jazzhouse under den igangværende jazzfestival i København
I 1994 begyndte Wesseltoft imidlertid at arbejde med elektronisk musik og blande den med jazz og improvisation.
Det var startskuddet til en musikalsk afsøgning, der er fortsat indtil nu, og som afspejler en vigtig tendens i norsk jazz, hvor der i Oslo er udviklet et særligt eksperimenterende musikmiljø omkring spillestedet Blå, hvor også musikere som trompetisten Nils Petter Molvær, trommeslageren Audun Kleive og el-guitaristen Eivind Aarset er aktive.
Wesseltoft har desuden startet sit eget pladeselskab, Jazzland Records, hvis profil netop er blandingen af elektronik og jazz. Her har han udgivet sine New Conception-cd’er foruden plader med bl.a. Kleive, Aarset, sangerinden Sidsel Endresen og tangentspilleren Jon Balke, der kan høres i morgen med stort orkester i Jazzhouse.

Improviseret atmosfære
– New Conceptions of Jazz lyder ganske demonstrativt. Opfatter du selv din musik, som et nyt koncept i jazzen?
»Nej, det var først og fremmest ment som et fængende navn. Det er meget vanskeligt at præsentere sig i Norge med nye projekter, så jeg ville have et navn, der kunne slå igennem.«
– Er der et element af brugsmusik i det nye koncept?
»Det er der afgjort, ja. Musikken er også en del af et dansekoncept. Siden 1996 har jeg arbejdet med dj’s til koncerter, og vi har vældig gode erfaringer med musikken hos publikum i dansemiljøerne. Publikum dér lever i særlig grad med i musikken, og det er en fornøjelse.«
– Har du tænkt på, at der i din musik er rødder tilbage til den groove- og danseorienterede jazz og discofunk, som f. eks. Herbie Hancock dyrkede i 70’erne og ind i 80’erne?
»Jamen netop Herbie Hancocks plade Sextant (1973, red.) har været en vigtig inspiration for mig. Og ja, der er mange, som har brugt groove-orienterede rytmer og improviseret over det, men jeg synes, vi går videre end det. Vi forsøger at skabe en vældigt åben musik, der blander elektronik og akustiske instrumenter i en totalt improviseret atmosfære. Vi forsøger at skabe et helhedsudtryk.«
– Hvilke kvaliteter går du særlig efter i din nuværende musik?
»Koncerten er vigtigst, at skabe en god kommunikation og kontakt til publikum. Levende stemning.«

Atmosfæremættet
– Hvor i nutidens musik henter du din inspiration?
»Jeg er meget optaget af den nye elektroniske dansemusik som House og Techhouse (en særlig funky form for technomusik, red.). Og jeg er fascineret af, hvad mange dj’s kan, f.eks. Jeff Mills og Carl Craig fra Detroit-scenen. Så er der det tyske selskab Compost, der laver vældigt fine ting og i Berlin en kunstner, der hedder Maurizio, som dyrker en meget ambient og stemningsfuld elektronisk dansemusik.«
– Jeg synes man genfinder nogle af de klanglige og stemningsmæssige kvaliteter i din nye musik, som også findes i den særlige norske akustiske jazz. Ser du selv en sammenhæng mellem disse?
»Jeg er afgjort meget influeret af f. eks. Jan Garbarek og Jon Christensen, deres idealer, deres musikalske timing og evne til at skabe fine bølger i musikken. Det er noget, som jeg synes har en særlig europæisk stemning.«
– Man hører på dine foreløbigt tre plader en udvikling fra noget meget stramt til en blødere og mere atmosfæremættet musik…
»Jo, det mener jeg er rigtigt. Den første plade brugte jeg meget tid på at bearbejde, men efter det gennembrud, der kom med Sharing-pladen kom vi virkelig omkring med musikken. Vi har spillet 110-120 koncerter, og min nye plade Moving bærer præg af, at være indspillet i en meget spontan live-stemning, næsten uden nogen overdubs.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu