Læsetid: 2 min.

Jordens sang

Perry Farrells ambition på sin debut-cd er at samle Verdens folk. Men også musikalsk er det vanskeligt
17. juli 2001

Ny cd
Rockbranchen har meget at takke Perry Farrell for. Han var drivkraften i det californiske band Jane’s Addiction, der i slutningen af 80’erne skabte en frisk blanding af rock, punk og funk, mest heldigt hørt på albummet Ritual de lo habitual, som har inspireret mange bands på dagens scene for funk-, groove- og nu-metal.
Efter opløsningen af Jane’s Addiction fortsatte Farrell med lidt mindre held samme stil i Porno For Pyros, og på det organisatoriske plan var han blandt igangsætterne af den omrejsende festival for alternativ rock, Lollapalooza. Men først nu, 14 år efter debuten og efter fem års pladepause, udsender han sin første cd i eget navn, Song Yet To Be Sung.
Musikalsk har Farrell fjernet sig fra udgangspunktet i den funkede punk og i stedet kastet sig over en blanding af verdensmusik og club dance. Ligesom tidligere er fællespunktet beatet, som driver melodierne frem, krydret med guitarlinjer signeret af nogle af Farrells gamle musketerer fra dagene med
Jane’s Addiction og Porno For Pyros, bl.a. guitaristen Dave Navarro.
Albummets titel henviser til myten om den sang, som, når den bliver sunget, vil skabe genklang i alt på Jorden, fra det mindste græsstrå til det største træ, fra det mindste sandkorn til det største bjerg.
At folk til hver en tid har kunnet samle sig om musikken har fascineret Farrell så meget, at han med albummet gerne vil være med til at inspirere jordens dansende folk til at skabe en global fest.

En lille detalje savnes
Men her stopper Farrells ambitioner ikke, thi indledningsnummeret »Happy Birthday Jubilee« er skrevet, fordi Farrell savner en mærkedag, som hele verden i fællesskab kan fejre. På sin hjemmeside anbefaler han, at Jordens fødselsdag falder på Yom Kippur, jødernes mest hellige dag. Gad vide hvad muslimer, hinduer og andre troende mener om det forslag?
Det er sympatisk ud over alle grænser med et projekt, der har til formål via musikken at samle Jordens folk i fred og fordragelighed. Men der er bare lige den lille detalje, at albummet musikalsk ikke står stærkt nok til at opfylde ambitionerne. Farrell disker op med diverse dance- og worldbeats, dubs og alskens organiske melodistrukturer, men albummet lider af en mangel på det allervigtigste, nemlig gode melodier.
Mindst heldigt fremstår de rendyrkede elektroniske numre, der er beregnet til at danse til, mens det går langt bedre med de finurlige, sløve, caribisk-afrikansk-inspirerede kompositioner. »King Z«, der bliver drevet frem af et frisk piano og en summende didjeroo, og som umærkeligt glider over i det beslægtede »To Me«, er eksempler på, at gode melodier kan skabes på tværs af musikalske skel. Dem skulle Farrell have arbejdet mere med. Først da kan andre end rockbranchen takke ham for sit virke.

*Perry Farrell: Song Yet To Be Sung. Produceret af Perry Farrell. Virgin Records

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her