Læsetid: 4 min.

Hvad kan man lære af Mr. Bean?

Hvis man kan lære noget, måtte det være som metafor for hvor langt ud på landet, man kan komme, når man udviser blind respekt for regler
14. juli 2001

Fjernsyn
Mr. Bean spiller minigolf. Det er ikke den mest raffinerede form for humor, vi her blir præsenteret for, og der er mange genbrugsvitser i mr. Beans shows. Alligevel er de af og til ganske show’e, hvis man tar den tolerante attitude på. Eller osse har sæsonen gjort sit krav om nøjsomhed gældende over for undertegnede.
En af humorens ingredienser er som bekendt overraskelsen, og det overraskende i dette vås er, at alle andre end mr. Bean er helt normale mennesker i de mest ordinære omgivelser, der danner kontrast til hovedpersonens absurde indfald.
De er i sig selv også på grænsen til det ordinære i den forstand at det ku’ vi sådan set selv ha tænkt os at gøre, hvis altså ikke bare vi aldrig kunne tænke os at gøre det.
Mr. Bean er en mand, der tar regler alvorligt, og når det nu er en regel, at man ikke må røre sin golfkugle med andet end golfkøllen fra man har slået det første slag og til den er kommet i hul, så rører mr. Bean ikke sin golfkugle med andet end køllen i det forfølgelsesløb, den vildtfarende kugle får ham ud på. At den havner som den tredje kugle i en lille drengs isvaffel standser ikke mr. Bean, ej heller at den lander i en ældre dames indkøbstaske eller mellem fødderne på passagererne i en bus.
Mr. Bean holder reglen, og derved kommer han langt ud på landet. Han tomler sig tilbage til minigolfbanen med en græstørv på skødet. På tørven ligger golfkuglen, uberørt af sin spillers hænder.
Hvis man kunne bruge dette til noget, måtte det være som metafor for hvor langt ud på landet, man kan komme, når man udviser blind respekt for reglerne. Eller når man som mr. Bean forstår at bøje reglerne og lovene, så man kan komme forbi dem, uden at de blir brudt.

Regelrytteri
Mest grotesk blir show’et når det er reglernes ophavsmænd, der stædigt insisterer på selv at følge dem ud over det rimelige. Eksemplerne er legio og kan gribes i flæng fra den offentlige administration af snart sagt hvad som helst. Det kan strække sig fra regler om vindmøller i fredskove til love om ægteskabelige forhold mellem personer med afvigende pigmenter eller tro. End ikke fantasien sætter her grænser, kun hukommelsen og varmen. Jeg ser mangen regelrytter på bagsædet af ministerbiler med tørv på skødet. På tørvene ligger reglerne, uberørte af menneskehænder.
Re-cycling ville mr. Bean kalde sine genbrug, hvis han en dag sagde noget. I disse overforbrugstider kan man kun se med sympati på at dette begreb breder sig hos de regerende tv-kanaler. Økonomi er der osse i det, så vi må glæde os over at kanalerne sparer på ressourcerne til bedre tider.
Så mens landets øvrige borgere er eller burde være på landet for at trække frisk luft inden gyllen blir re-cyclet derude, er vi, der af den ene eller anden grund er bundet til skærmen, henvist til den gen-cykling som det franske pedalrace er i gang med.
Jeg indrømmer blankt, at det fascinerer mig år efter år. Mindre på grund af cyklisternes hasarderede klumpkørsel eller de hæsblæsende slutspurter, end for de betagende luftbilleder af de franske landskaber og landsbyer vi kommer hen over.
Selve løbets almene devaluering kan læses af, at kun ganske få kanaler følger det konsekvent. I Skandinavien er TV2 alene på markedet.

Historien om DDT
Historien om DDT var osse i sit indhold genbrug. Men da den ikke kan fortælles for tit, var det kun fint, at den fik prime time søndag aften på DR 1. En slags ny-erkendelse af at man må afveje skadevirkningerne mod gevinsterne, altså vælge mellem pest og kolera, bør dog ikke svække erindringen om de skader, u-landenes befolkninger led som følge af manglende oplysning om, at DDT-emballagen ikke egner sig til opbevaring eller transport af drikkevand.
Når man i USA kan få milliard-erstatning for de smøger, man med fornøjelse har inhaleret, så er det ufatteligt, at ingen har kunnet gøres ansvarlige for skaderne ved at den vestlige verden tørrede sit forbudte DDT af på u-landene.

Mr. Bean som dreng
En anden af ugens markante genbrugshistorier var
OTA’s brug af gen-manipulerede stråforkortere i havregryn. Stråforkortere har den samme fertilitetshæmmende effekt på pattedyr inklusive mennesker, som DDT har.
Jeg så for mig det fraktale billede af drengen, der kom løbende med en pakke Solgryn, hvorpå der var et billede af en dreng, der kom løbende med en pakke Solgryn, hvorpå der var et billede af en dreng... Jeg har aldrig forstået meningen med det billede. Måske var det en forudsigelse af kloningens nødvendighed.
Eller osse var det bare mr. Bean som dreng.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her