Læsetid: 2 min.

Kan I se at komme til Kina

Hellere korrupt end tidligere kommunist
27. juli 2001

(2. sektion)

På tværs
Det var lige efter, at Beijing på bekostning af bl.a. Paris var valgt som værtsby for de olympiske lege 2008. Den franske avis Le Monde bragte en tegning af den korruptionstiltalte præsident Jacques Chirac på forsiden. Flankeret af to flag: på den ene siden tricoloren og på den anden det olympiske.
’Dommerne skulle hellere tage til Beijing og beskæftige sig med menneskerettighederne’, stod der i en taleboble over præsidentens hoved.
Med henvisning til de dommere som lige nu undersøger den tredje korruptionssag mod Chirac inden for 20 år.
Taleboblens logik er banal: Præsidenten flytter fokus fra interne konflikter mod internationale markeringer. Menneskerettighederne som retorisk instrument til at sætte skel mellem de onde kinesere og de gode franskmænd. Hvem hidser sig op over lidt gemen fusk, når kineserne offentligt henretter flere hundreder dissidenter på de sportstadions, hvor alverdens atleter leger sport om syv år?
Samtidig med sagen mod Chirac er førsteminister Lionel Jospin blevet afsløret som tidligere trotskist. Egentlig kan det ikke chokere, at Socialistpartiets frontfigur bekendte sig til den trotskiske tanke om en verdensomspændende, permanent revolution i de revolutionære 60’ere.
Men den går ikke. Jospin har nærmest været på den kinesiske side.
Og selvfølgelig har Jospin forsøgt at dække over sin fortid. Bukserne er trukket af ham: Dér hvor vi havde forventet en sund kapitalistisk penis, ser vi nu hammer & segl tatoveret!

Sygdom
Forsangeren i Fielfraz Claus Hempler diagnosticerede midt i forrige årti trangen til at hovere over kommunismens fald som en vestlig sygdom. Og det er fortsat. Netop derfor burde Jospin selv have forklaret sig og sat en ny dagsorden.
Taleboblens logik er ligeså banal som effektiv. Meningsmålinger viser, at Jospins fortid på den anden side bekymrer de franske vælgere mere end Chiracs uhæderlighed, som ellers synes en større trussel mod de europæiske demokratier.
I en ikke særligt fjern fortid var korruptionsskandalen omkring den franske kommissær Edith Cresson medvirkende til afsættelsen af EU’s højeste instans. Ude af fængslet er Bernard Tapie igen inde i billedet. Silvio Berlusconi er premierminister i Italien. Etc.
Samme dag som Le Monde latterliggjorde præsidenten på forsiden, var der inde i avisen en kurve over tilslutningen til præsidenten over de sidste fem år. Tendensen var klar: Chiracs popularitet kulminerede, da Frankrig vandt fodbold-VM og under krigen i Kosovo. I sport og krig med klar modsætning mellem os og vores modstandere.
Hvis det er præmisserne for politik i dag, kunne man måske gribe valget af Peking som en enestående chance for at presse Kina. Den vestlige boykot af OL i Moskva i 1980 var som bekendt et skridt på vej mod murens fald.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu