Analyse
Læsetid: 4 min.

Kig i køreplanen, sagde DSB

Vi lever i et servicesamfund, hedder det sig. Men hvorfor skal det ofte være så svært at få klar besked om, hvordan pengene bliver brugt i den offentlige trafikservice?
6. juli 2001

I et par artikler, dels i marts, dels i går, har Information beskæftiget sig med trafikale begreber, der nok er mere gængse blandt togtosser:
Infrastrukturafgifter, hovedbanenet, regionaltog, togkilometre, køreplaner, transitgodstog...
Formålet med artiklerne og den til grund liggende research har været at afdække en række komplicerede betalingsstrømme mellem DSB og Banestyrelsen på den ene side, og Trafikministeriet og det statslige broselskab A/S Storebælt på den anden side.
Når man gør det, kommer det for en dag, at der hvert år kanaliseres over 100 millioner skattekroner fra Trafikministeriet og ad sindrige veje videre til det gældsplagede broselskabs kasse.
Det sker, fordi DSB bliver pålagt en ’merbetaling’ for hver kilometer, de kører på det såkaldte hovedbanenet, som er betegnelsen for jernbanestrækningen fra Øresundsbroen og Kastrup station, over Sjælland, Storebælt og Fyn og sydpå mod Padborg. På hovedbanen skal DSB betale seks gange så meget for en kilometer som på landets øvrige jernbaneskinner.
Merbetalingen ender hos A/S Storebælt – og så kommer det, som sikkert er overraskende for de fleste:
Denne pengemaskine fungerer også for de regionaltog, der slet ikke benytter Storebæltsforbindelsen eller på anden måde har fordel af den: Roskilde-København, Ringsted-København, Odense-Middelfart, Lunderskov-Padborg og Tinglev-Padborg.

Det er ikke den enkelte togpassager, som pålægges denne ’merbetaling’. Den opgave har Trafikministeriet beredvilligt påtaget sig at ordne på alles vegne.
Ministeriet indregner kort og godt – men hidtil uden indblik for offentligheden – merbetalingen i det årlige milliardtilskud, ministeriet køber offentlig trafikservice for hos DSB.
På den baggrund har Information karakteriseret millionbeløbet som skjult statsstøtte. I løbet af de 30 år, som det efter de foreliggende beregninger og forventninger vil tage, før A/S Storebælt har tilbagebetalt de mange milliarder, som det har kostet at opføre det kolossale byggeri, vil den skjulte statsstøtte under uændrede forudsætninger løbe op i et betydeligt beløb: Mere end tre milliarder kroner.
Da broprojektet for 15-16 år siden blev præsenteret for den måbende befolkning, var beskeden fra de brobegejstrede trafikpolitikere ikke til at tage fejl af:
Broen skal brugerbetales! Nul skattekroner til at bygge bro for, lød det enstonigt fra både den socialdemokratiske J. K. Hansen, fra Venstres Svend Heiselberg og fra den konservative Kaj Ikast. Især for Venstre var den totale frigørelse fra skattemidler en afgørende betingelse for partiets senere ja til at skrotte den gammeldags færgesejlads og mågeromantikken på Storebælt.

Og hva’ så? kunne man passende spørge. Hvilken rolle spiller det dog så mange år efter, om den dejlige bro betales på den ene eller anden facon? Hovedsagen er vel, at nu er broen her til daglig glæde for mere end titusinde rejsende.
Javist så. Men det er nu engang interessant, hvis politikerne ikke formår at stå ved garantier, de giver til befolkningen, når ny og uprøvet sti skal betrædes.
Og set i relation til, at det næste himmelstræbende brobyggeri måske venter lige om hjørnet – eller rettere nede på det 18 kilometer brede Femer Bælt mellem Rødby og den tyske ø Fehmern – så kan et politikerløfte om 100 procents brugerbetaling, der ikke viser sig at holde stik, nok kaste lidt mudder ind i debatten.
For hvad skal der ske på Femer Bælt, hvor trafikken og dermed forrentningen af den investerede kapital er mindre end på Storebælt: Tør vi tro på politikerne næste gang, når de allerede forsværger – som var det et religiøst mantra, der bare skal gentages om og om igen – at der ikke skal bruges skattepenge på Femer Bælt?
Måske er sandheden endda, at de tvivlsomme politikerløfter ikke er det mest betænkelige. Måske kan de et vist stykke af vejen (bort)forklares med ændrede forhold, situationens nødvendighed, hensynet til den fremtidige godstransport på skinner, nye betingelser osv.

Det rigtigt betænkelige ligger nok et helt andet sted: Nemlig at det næsten altid skal være så forbandet hemmeligt, hvad pengene bliver brugt til inden for den del af vores samfund, som har med offentlige service i form af kollektiv trafik at gøre.
Taget i betragtning, at der dybest set er tale om vores allesammens skattepenge, vores allesammens tog, skinner og jernbanestationer og ikke mindst vores allesammens Storebæltsbro og Trafikministerium, så kan det godt undre, hvorfor det skal være så svært – hvis man vel at mærke vil et spadestik dybere end de summariske oplysninger, man kan hente fra de årsregnskaber, som DSB, Storebælt og Banestyrelsen udsender.
Det står enhver frit for at forlænge opremsningen af offentligt ejede, men alligevel tilknappede infrastrukturprojekter: Ørestadselskabet og den københavnske metro, Øresundsforbindelsen, Kastrupbanen eller det igangværende udbud af togtrafik i Jylland.
Undervejs i avisens research om den skjulte statsstøtte blev det f. eks. nødvendigt at få belyst, hvor store beløb DSB betaler i ’merbetaling’ for de regionaltog, der kører på hovedbanenettet, men som ikke kommer i nærheden af Storebæltsforbindelsen. DSB blev derfor anmodet om at fremskaffe oplysningerne.
Et svar, som utvivlsomt kunne findes ved et par klik på de computere, hvor DSB har indprogrammeret køreplanen. Eller lige så enkelt uddrages fra de fakturaer og kassebilag, som selvfølgelig hører med til hver betaling fra DSB til Banestyrelsen.
Men her brød tjenstvilligheden hos DSB, der ellers ynder at lancere sig selv som en moderne servicevirksomhed med fokus på kunderne, totalt sammen:
»Med hensyn til antal passagertog, der kører på den omhandlede strækning, og som ikke passerer Storebælt, skal jeg i det hele henvise til DSB’s køreplan, hvori disse oplysninger fremgår«, lød det afmålte skriftlige svar fra en specialkonsulent i DSB.
Enhver, der har stået med det tykke grønne tobindsværk af en køreplan i hånden, ved hvor meget hjælp, det er...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her