(2. sektion)
Traditionelt cirkus
Længe leve artisterne fra Øst. Var der ingen russiske artistensembler og bulgarske familier, der stadig levede af at rejse fra land til land og fra by til by, ja så kunne det traditionelle danske cirkus godt feje manegen for sidste gang.
I hvert fald når det drejer sig om landets to store
cirkuskonkurrenter, Cirkus Benneweis og Cirkus Arena. For Benneweis er situationen simpelthen, at der ingen danske navne er på programmet overhovedet ud over Diana Benneweis herself i cirkushistoriens korteste goddag-og-farvel-tilsynekomst i den sorte kjole fra sidste år. De øvrige talenter fra Benneweis-familien finder man derimod hos Cirkus Arena, hvor både elefantdressøren Kim og hestemagikeren Miller holder til, og herudover byder Arena også på den danske klovn BonBon.
Hos Danmarks National Cirkus, som det tredjestørste danske cirkus kalder sig selv, nemlig Cirkus Dannebrog, er der flere danske artister. Direktørfamilien Enoch går selv i manegen med både heste og swing-trapez, men derudover er Det rumænske Statscirkus storleverandør af halsbrækkende udskejelser. I hvert fald at dømme ud fra sæsonens 25-års jubilæumsprogram, (som Information desværre ikke har oplevet ved selvsyn).
Umuligt
Men hvad er det så for en slags cirkus? Diana Benneweis er gået mest radikalt til værks. Hendes program hedder Super Girls 2001 og er simpelthen et program udelukkende med kvindelige artister. Dermed bliver programmet en hyldest til de mange stærke kvinder i cirkus og en afvisning af den traditionelle cirkuskvinde som en afbleget og overmalet skønhed i paillet-bh og netstrømper, der rækker den mandlige artist en uundværlig kanin.
Hos Benneweis kan kvinderne selv, ikke mindst den kinesiske balancekunstner Chy Mey Ling, hvis overarme kan bære hendes krop, mens benene flyver om ørerne på hende i de mest usandsynlige positurer og med en rygrad, der må være et optimalt studieobjekt for enhver kiropraktor. Når hun drejer rundt om sig selv, kun støttet af én koncentreret underarm, tænker man som tilskuer: Dette er ikke muligt!
Beundringsværdigt
Benneweis byder på sæsonens måske mest betagende dyrenummer, nemlig de tre italienske søstre Folco, der både mestrer heste og elefanter. Pigerne er ægte italienske skønheder, mørke og tillukkede i blikket, og kun 13, 19 og 21 år gamle. Storesøster fører an, og selv om hun slog knæet voldsomt, den aften Information oplevede hende i Århus, haltede hun stolt rundt om dyrene på sine høje, sandfarvede remmesko.
Uden tøven lod hun sig løfte højt op på hovedet af sin elefant, kun med en hånd i en løkke og med den anden arm støttende på snabelen, mens elefanten slyngede hende rundt som ranglen fra den censurerede vuggevise-sang. Sådan en autoritet og naturlig værdighed er beundringsværdig hun havde hverken brug for pisk eller tiggen.
Også i swingtrapez imponerer Benneweis. De tre søstre Trukhini fra Rusland hænger højt, højt oppe under kuplen og præsterer et synkronnummer, der er betagende smukt. Enkelt og roligt suser de frem og tilbage, fuldstændig ens, mens de langsomt tilfører gyngeturene flere og flere finesser. Kun deres dragter lyser neongrønt op i mørket som var de eksotiske guldsmede fra en fremmed sommerhimmel. Og deres sikkerhedsliner er i sig selv et skønhedsnummer.
Arenas artister er af begge køn, men egentlig kunne deres forestilling godt hedde Super Boys 2001. Ligesom sidste år appellerer de nemlig stærkt til teenagedrengene med fart og spænding og ikke mindst med drengeartister. Åbningsnummeret med en NASA-rumraket, der sprudler op under teltdugen, har i hvert fald drenge-appeal, så det rykker.
Hitnummeret hos Arena er to mænd på enorme motorcykler og to lave hiphop-drenge, der lader sig jonglere rundt med hen over al den velpudsede krom med sej selvironi. Et andet drengeideal er den russiske Konstantin Mouraview, der laver akrobatik inden i et kæmpestort hamsterhjul. Han besidder det helt rigtige satsningstalent styrtdykker simpelthen ned mod gulvet og retter i sidste øjeblik op på hjulet, mens hans ben allerede er på vej i nye spagater.
Konstantin selv kan måske drømme om at blive som en af mændene Duo Dores fra Portugal. De to herrer er nemlig såkaldte stærke mænd, klædt i gammeldags cirkusdragter og med malede artistskæg. De bærer rundt på hinanden i de særeste styrkekombinationer, og den ene kan stå i håndstand og lave armbøjninger helt ned, så kroppen ligger vandret og op igen adskillige gange. Og dog sjosker de bare rundt som et par muntre bodega-udskud: det er cirkushumor, når den er bedst.
Traditionelt
I det hele taget er der en herlig swung af overskud i både Arena og Benneweis. Det er tydeligvis muligt at hyre artister på ekstremt højt plan og hos Arena er det endda lykkedes at koble numrene sammen til et egentligt forløb. Ikke mindst fordi cirkusdirektør Benny Berdino giver veloplagte introduktioner til numrene, sådan som han plejer. Dette år iført lilla kjole og hvidt i hvert fald i Nyborg.
Men hvor er så de danske artister, kunne man spørge? Aldrig har så mange danskere uddannet sig på gøglerskoler og artistkurser, og dog er der ingen af dem at se i det traditionelle cirkus. Monstro de har fået hyre i ny cirkus ude om i verden? Eller er de bare ikke gode nok?
Fælles for det traditionelle cirkus og det ny cirkus er lysten til at overraske publikum til at præsentere det hidtil usete og helst overgå det fysisk mulige. Det traditionelle cirkus har blot en meget fastere ramme for udskejelserne end det ny cirkus. Og de ny cirkus-forestillinger fremstår ofte som koreograferede helheder, hvor det traditionelle cirkus netop holder fast i nummer-strukturen
Uden klovn, ingen cirkus, siger man. Men inden for ny cirkus undværer man ofte klovnen og specialiserer sig i stedet i én disciplin som i sidste års gæstespil med Les Arts Sauts trapezforestilling i bobleteltet, hvor der ingen klovn var. Og det traditionelle cirkus prøver tydeligvis at forvandle de faste klovnetyper, både klumpe-dumpen og den hvide klovn.
Både Benneweis og Arena har i år kvindelige klovner på programmet kvinder, der forstår at standse morskaben, inden den bliver udvandet. Benneweis pigeklovn Antoschka balancerer elegant mellem det uskyldige og det frække, og Arenas kvindeklovn Duddar laver raffineret vandpjask med sin mand Alexander. Desuden varsler Duddar måske en ny og modigere trend med den nøgne klovn, altså en klovn uden grotesk maskering og paryk, men næsten kun med en rød næse.
Derfor falder Arenas danske klovn Bonbon også desto mere igennem. Han er nærmest klædt ud som en McDonalds-klovn, en lidt uheldig association, uanset børnepublikummets forkærlighed for fritter.
Stolt
Vil man opleve det traditionelle cirkus, når det er mest forhippet på at fastholde den gamle form og familiehyggen, så kan man trygt opsøge Cirkus Krone. Danmarks mindste cirkus kalder cirkusdirektør Irene Thierry sit fine, lille telt, som hun har arvet fra sin far, og hun holder stolt både ritualer og charme i hævd. Beskedent rejser Cirkus Krone rundt mellem campingpladser i landet i denne uge var det den storslået smukke Bøgebjerg Strand Camping med fynske, bløde bakker lige ned mod et sommerstille Storebælt. Her står fru direktøren selv i billetkassen, og i manegen guider hun både børn og voksne gennem cirkus vidunderligheder, iført talløse pailletter.
Thierry tror tilsyneladende stadig selv på cirkusmagien og hun får troen til at smitte. Så når den prikkede Pippi-hest Cosmy formår at rulle sig rundt i manegens savsmuld på kommando (af dyretæmmerklovnen Alando) da virker det som en lige så stor bedrift, som hvis Benneweis eller Arena havde haft tolv heste til at gå baglæns på bagbenene samtidig. Desuden afslører sønnen Frank Thierry sig som en ægtefødt entertainer med sæsonens mest finurlige jonglørhumor.
Slangeagtigt
Artistmæssigt overraskede Krone desuden med sit høje niveau. To sydafrikanske luftartister Duo Mawendo gled slangeagtigt rundt på samme trapez og endda i samme reb med en sjælden, sanselig råstyrke. Ofte gyngede de bare i fødderne eller i nakken. Kvinden holdt manden lige så tit, som han holdt hende; hun var bomstærk og samtidig ekstremt smidig. I et nummer optrådte de i mørke, kun til UV-lys, og her skinnede deres kroppe i neon-farver rundt om deres dele-reb, som var de legelystne insekter på et siv. På et tidspunkt fik han hende hvirvlet rundt allerøverst i rebet så stærkt, at man ikke ville være blevet overrasket, hvis hun pludselig var fløjet ovenud af teltet.
Cirkusmagi hedder det. Og netop længslen efter cirkusmagien er det, som hvert års valfart mod teltene handler om. Ikke bare trangen til at opleve lugten af savsmuld og stanken af popcorn. Men drømmen om at opleve den internationale slægt af cirkusmennesker med dens særlige sans for illusioner og det umulige. I år blev længslen indfriet.
*Cirkus Benneweis: Super Girls 2001. I aften-sø. i Århus. Derefter turné. Tlf. 40 40 20 20. www.benneweis.dk
*Cirkus Arena: Mennesker Dyr Sensationer. I aften i Holbæk, lø. Ringsted, sø.-ma. Hørsholm. Derefter turné. Tlf. 40 30 30 40. www.arena.dk
*Cirkus Krone: Cirkus med hjertet. I aften Lundeborg Camping, lø. Carlsberg Camping, Tåsinge, sø.-ma. Rudkøbing. Tlf. 40 11 71 72. www.cirkuskrone.dk
