Læsetid: 7 min.

’Lav din egen historie’

Serge Roy og Cirque du Soleil gør op med ’det opremsende cirkus’, hvor det ene kulørte nummer følger det andet
13. juli 2001

(2. sektion)

Cirkus-entusiast
Serge Roy er lille og væver. Da elevatoren har bragt mig op til den køligt-elegante lounge på 12. etage i lufthavnens nye Hilton-hotel, fylder han ikke ret meget ved det store vindue, hvor han står og undrer sig over den lange bro, der ser ud til at forsvinde i vandet midt i Øresund. Jeg forklarer, at broen også er en tunnel, og at den forbinder Danmark og Sverige. Serge Roy fortæller, at han altid bliver glad ved at opdage, hvor tæt landene ligger i Europa – at det ikke kræver mere end en times rejse at træde ind i en ny kultur.
Sådan er det ikke der, hvor Roy kommer fra. Han er artistisk instruktør i Cirque du Soleil, som lige som ham selv er født i den store fransksprogede, canadiske provins Quebec. Roy var med til at grundlægge Cirque du Soleil i starten af 80’erne, hvor truppens første medlemmer lavede gadeoptrædender på stylter til en festival i Montreal. Han fortæller:
»Cirque du Soleil har senere fået æren for at have gjort cirkus mere politisk korrekt ved ikke at have dyr med, men vores stil voksede sådan set bare frem af nødvendighed. Vi var gadegøglere uden
penge, så når vi rejste rundt i Quebec om sommeren, skulle det være så billigt som muligt. Dyr var der i hvert fald slet ikke råd til. Det skøre var, at vi fik succes så hurtigt. Jeg kan huske vores første optræden ved Niagara Falls – få timer fra Quebec – hvor vi kiggede os omkring og var så imponerede over de mange turister. To år senere var vi Hollywoods kæledyr og gik pludselig der på de røde løbere ved siden af Elizabeth Taylor og Michael Jackson. Mærkeligt.«
»Vi havde ingen dyr, men vi havde heller ikke nogen cirkustradition at forholde os til – vi havde da hørt om cirkus i Europa og USA og set nogle forestillinger, men i Canada var der ikke nogen store, traditionelle cirkus. Så vi måtte bare være kreative ud fra de midler, vi havde til rådighed. Det er først efter at vi er begyndt at turnere i Europa, at vi har mødt forskellige cirkuskulturer, der er vokset mere direkte ud af traditionen.«
Serge Roy var selv på stylterne i de første forestillinger, men trak sig siden tilbage til arbejdet bag scenen, hvor han siden har befundet sig, i mange år som tour manager og i dag som artistisk instruktør for forestillingen Quidam.
»’Quidam’ er latin og betegner den anonyme forbipasserende, og forestillingen er på mange måder indbegrebet af den måde, vi laver cirkus på. Det billede, vi arbejder med, er massen, den store gruppe af mennesker, der i forestillingen er helt hvidklædte. De repræsenterer anonymiteten, men fordi de netop har smidt de kulørte masker, repræsenterer de alligevel også individualiteten, din individualitet, der ikke tilhører nogen anden. Alle Quidams karakterer er forskellige; ingen af dem indgår i standardiserede grupper.«

Massen i cirkus
– Hvordan vil du forklare, hvad det nye ved jeres cirkusform er?
»Det er for eksempel, at vi laver en forestilling, der handler om massen og om anonymitet. Vi har gjort op med det opremsende cirkus, hvor det ene kulørte nummer følger det andet og afbrydes af klapsalver og sprechstallmeister ind imellem. Vores forestillinger er tænkt som helheder, som en alternativ verden, du forsvinder ind i i to en halv time – for forhåbentlig at komme ud igen i bedre humør. Når vi skaber dem, er det også som en helhed fra begyndelsen. Vi holder workshops, hvor alle de kreative folk arbejder sammen og fremtænker forestillingens univers. Mit job er blandt andet at sørge for, at den oprindelige ide med forestillingen ikke forsvinder. Når en forestilling turnerer i flere år, kan det ikke undgås, at der kommer en masse udskiftninger. Nogle gange kan det for eksempel vise sig at være mere i forestillingens ånd at inkorporere et nyt nummer end at insistere på at holde fast på det gamle, som det var fra starten.«
»Quidam er en meget emotionel forestilling; for os er det den forestilling, der bragte følelserne ud i manegen. Men ikke på en allegorisk måde, som man er vant til det fra andet cirkus med den grædende klovn og så videre. Det emotionelle ligger mere som en melankoli over forestillingen, næsten sådan en efter-atombomben-stemning. Vi antyder kun. Vi skaber nogle tableauer, nogle billeder, og så er det op til dig at lave din egen historie ud af dem. Derfor vil jeg helst heller ikke kaste mig ud i den helt store, intellektuelle fortolkning.«
– Er det sådan, du ser cirkus’ styrke i dag: At I fortæller jeres historier på en mere udfordrende og måske mere moderne måde?
»Cirkus er en ideel platform til at blande mange forskellige udtryk – live musik, sangere, dansere, artister – og lave en helhed ud af dem. Den spænding, der opstår, når man sammensætter de forskellige elementer – og også når man kobler den gamle cirkustradition med nye former for billedsprog – det er den spænding, der skaber en åbning hos dig, tilhøreren, og giver dig en oplevelse. Vi tror ikke på den slags spænding, der kommer af at arbejde i trapezer uden sikkerhedsnet – det skal være artisternes egen dygtighed, der får dig til at gispe efter vejret. Forestillingen er lidt som et maleri, men med mange forskellige former. En anden styrke er, at cirkus er så tæt på – der er ikke mere end et par skridt op på scenen – og den runde scene giver en god, synergisk effekt og et tæt, koncentreret rum.«
»Jeg tror, de traditionelle teatres krise var vores held. Folk fik muligheden for at vælge mellem en masse forskellige ting, og blandt de ting var gammeldags teater bare ikke det mest spændende. Det store udbud betød også, at når man så skulle vælge noget og betale for det, så ville man altså også være sikker på, at det var godt og spændende – ikke bare ’familievenligt og nemt at fordøje.’ Andre cirkus er gået den mere traditionelle vej og gør det godt, for eksempel Big Apple Circus i New York, som også er blevet rigtigt store. Men for os var det friheden fra skabelonerne, der var nøglen. Det skal vi også holde fast i: Vores forestillinger er blevet kæmpestore, og vores forestilling i Las Vegas er det smukkeste, jeg nogensinde har set. Men vi kan når som helst beslutte, at vi ikke gider det store og hellere vil lave noget mere intimt og sigøjneragtigt. Så længe vi bevarer den ånd, lige meget hvor mange penge der kommer ind og ryger ud, lige meget hvor stor fabrikken bliver, findes der ikke noget bedre.«
Serge Roy tager en petit four og kigger sig omkring i de mildest talt mondæne omgivelser på det splinternye Hilton, der snarere leder tankerne hen på en velsmurt maskine end på savsmuld i manegen. Hans unge, kvindelige assistent venter i baggrunden med de oplysninger, han ikke kan huske udenad, og den danske pr-mand står nede i lobbyen og tager imod den næste journalist. I aften går turen videre til Hamborg, hvor Cirque du Soleil har optrådt siden 31. maj.

Det kommer tilbage
»Når man bruger for meget tid i flyvemaskiner, kan man godt komme lidt for langt væk fra den gamle følelse. Men det er skægt, for nu hvor jeg sidder her og lytter til mig selv, kommer hele begejstringen tilbage.«
»Man skal have prøvet det selv for at forstå, hvordan det er. Det er fantastisk, når jeg kan følge en eller anden ung fyr, som vi snupper direkte fra high school. At se ham vokse, give slip på sin usikkerhed og blive akrobat. Han tror, at han bare tager med på en tur – det gør man i den alder – men i virkeligheden er det et helt liv, han vælger. Det starter med, at han opdager alt: sin figur, sine evner. Så får han måske en skade, kommer i tvivl og oplever en ny slags usikkerhed hos sig selv. Samtidig lever han i en verden for sig selv på turnéen. Godt nok har artisterne som regel fri i ti dage mellem opsætningerne, men ellers udspiller hele deres liv sig i den omrejsende by, som vi er. Det hjælper faktisk at have en hobby, så man ikke forsvinder helt i det! Men vores gruppe er også altid fascinerende og spændende, fordi den er så mangfoldig. I Quidam deltager der artister fra 13 forskellige lande og endnu flere, hvis man tæller det tekniske personale med. Så alle de kulturer støder selvfølgelig sammen, og jeg vil ikke prøve at sælge dig en historie om, at vi er én stor, lykkelig familie – men fordi folk er fælles om deres arbejde, opstår der alligevel altid en helt speciel Cirque du Soleil-kultur. Den slags kulturmøde er noget, som vi fra vores generation forstår at værdsætte.«

*Billetter til Cirque du Soleils forestillinger i København kan bestilles på Billetnet, og interesserede kan læse mere på www.cirquedusoleil.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu