I det 17. århundrede var verden magisk. Og magien fandtes
i haverne, hvor dannede besøgende kunne føle sig oplyst og beriget
Have-kunst
Alle mennesker oplever vel ind imellem verden, og eksistensen, som et mysterium. Hvordan kan det lade sig gøre, at vi findes og lever og tænker og drømmer? Hvordan er det sket? Er vi skabt, eller er det bare en kosmisk tilfældighed?
Nogle er i stand til at lægge sig trygt til ro i tilliden til Gud Fader. Men andre er mere skeptiske. Der må være en bedre forklaring, der må ligge noget bag, et system, en matematik, en kosmisk orden, der forbinder den mindste partikel med det store univers.
Nu om stunder er sådanne mennesker måske forskere, der ser på stjernerne i umådeligt kostbare kikkerter, eller sender sonder til Mars. Eller de forsøger at banke partikler sammen i en kæmpe accelerator under de schweiziske alper.
Den vestlige verden bruger enorme summer på forskning i mysteriet om verden, de kalder det bare ikke mysterier, men astronomi, rumforskning og kerne-fysik. Og de argumenterer med at det er vigtigt at finde ufarlig energi og liv i rummet, eller nye mærkelige våben.
Sådan var det også før oplysningstiden og den moderne videnskab. Dengang var det bare tit forskellige former for okkult teori og praksis, de ambitiøse fyrster brugte deres penge på: alkymi, astrologi, frimureri, rosenkreuzerordenen, almindelig magi og heksekunster.
Oplyst og beriget
Det er ikke engang løgn. Og alt dette var ikke bare forløbere til moderne videnskab; videnskabens fædre, som Descartes og Newton, var medlemmer af underlige okkulte selskaber, og store helte indenfor naturvidenskaben, som Giordano Bruno og Tycho Brahe var dybt optaget af ting, vi idag finder
underlige.
Hvem ved. Måske vil man i fremtiden grine af det tyvende århundredes investeringer i rumfartøjer og kæmpeteleskoper. Når man nu bare lige kan et eller andet.
Således er det ikke nødvendigvis så forfærdelig latterligt eller forkert, at haverne ved slottet i Heidelberg var bygget op som et magisk-allegorisk billede af verden. Det var tværtimod udtryk for fyrstens udogmatiske og moderne trang til erkendelse og viden.
Den unge fyrste i Heidelberg var et forbillede for alle protestantiske fyrster, på grund af sin store viden om samtidens filosofi og naturvidenskab, og sin fromme tro på en bedre verden for alle. Og i haverne havde han på
poetisk vis samlet sin viden i en erkendelsesvandring, der lod den dannede besøgende føle sig oplyst og beriget.
30-års krigen var et uigennemskueligt morads af religiøse og territoriale stridigheder. Men den brød løs som følge af defenestreringen i Prag. Efter Rudolf den andens død skulle man finde en ny konge over de Bøhmiske riger, og de lokale kronede den protestantiske fyrste Frederik.
Heidelberg raseret
Det syntes den katolske kejser var noget pjat, og han sendte en delegation til Prag, for at forklare sit synspunkt. Dem smed man rask væk ud af vinduet, og dermed begyndte krigen. Frederik holdt kun en enkelt vinter i Prag.
Det var værre, at hans slot, bibliotek og haver i Heidelberg blev totalt raseret. Bib-lioteket findes endnu samlet i Vatikanet, men haverne var umådeligt kostbare at rekonstruere. Det er ærgeligt, for alle beretninger tyder på, at Vinterkongens haver var et forbillede for alle Nordeuropas fyrstelige anlæg. Et protestantisk-magisk Arkadien, fyldt med opbyggelige fortællinger, og mystiske billeder.
Heidelberg-havens arkitekt, Salomon de Caus, udgav i 1620 et skrift, der beskrev haven ganske omhyggeligt. Derved efterlod han sig en uvurderlig kilde til datidens havekunst.
I dag har man brugt bogen til at restaurere og delvist rekonstruere de vidunderlige haver, så det er muligt at besøge dem, og forestille sig at det er Heidelberg Cosmic Dust Group, der går og sladrer lidt længere fremme ad havegangen.
Rosenborg have
Haven havde ry vidt omkring. Givetvis også i udkanten af København, hvor Christian IV anlagde sin lysthave, med et lille sommerhus Rosenborg efter alle kunstens regler og højeste mode, omtrent samtidig.
I dag ved vi ikke hvordan Rosenborg Have så ud, da den er lavet om mange gange siden. Men der går en historie om, at kongen selv kørte rundt med de store kugler på en trillebør, og placerede dem, hvor han syntes, de burde være. Var de planeter i et kongeligt kosmisk system? Og var der andre spidsfindigheder?
Han anlagde jo sit Nyboder med Johannes Åbenbaringens Himmelske Jerusalem som forbillede, med en kæmpe rundkirke i midten Skt. Annae Rotunde der aldrig blev færdig. Blandt andet fordi han rodede sig ud i et hjørne af den krig, der skulle sætte vinterkongen Frederik tilbage på den Bøhmiske trone.
Det er ihverfald givet, at haven dengang havde flere rum med blomster og urter i, og at der har været en udsmykning med skulpturer, der udtrykte et bestemt program. Det er sjovt at tænke sig en sommerdag, hvor det er københavnernes bedste frokoststed, og halvnøgne mennesker slanger sig i græsset.
Kongens Have er som mange af de store byers parker en hilsen fra en anden tid, hvor fyrsternes haver havde mening ud over den i øvrigt glimrende: at nyde livet.
