Læsetid: 4 min.

Mellem krig og fred

De makedonske partiers vrede afvisning af international fredsplan forstærker frygten for endnu en krig på Balkan
20. juli 2001

Denne uge var udset til at blive en triumf for internationalt diplomati. Vestens nye ’dynamiske duo’ på Balkan – NATO-generalsekretær George Robertson og EU’s udenrigspolitiske koordinator Javier Solana – skulle i går være ankommet til Makedoniens hovedstad Skopje for at klare de sidste detaljer i en fredsplan, der skal hindre en åben borgerkrig mellem landets makedonere og albanere.
Al grundarbejdet var gjort af de to internationale mæglere på stedet – EU’s udsending Francois Leotard og hans amerikanske kollega James Pardew. Der var opnået enighed om hovedprincipperne i den internationale fredsplan: Afvæbning af den albanske oprørsbevægelse UCK foretaget af NATO-styrker, amnesti til oprørerne og politiske reformer, der skulle styrke det albanske mindretals stilling.
Alligevel måtte Robertson og Solana udsætte rejsen i sidste øjeblik. De makedonske partier, der deltager i forhandlingerne, slog voldsomt bak onsdag og protesterede i stærkt uforsonlige vendinger over flere punkter i fredsplanen.
Ministerpræsident Ljubco Georgievski, leder af det nationalistiske makedonske parti VMRO, beskyldte Pardew og Leotard for at ville tvinge Makedonien til at give efter for albanske ’terroristers’ krav og »ødelægge statens enhed.«
Samtidig forberedte begge parter sig på et snarligt sammenbrud i forhandlingerne. Ifølge NATO’s militære observatører og internationale journalister har både den makedonske hær, makedonske para-militære grupper og de albanske UCK-partisaner benyttet de seneste to ugers våbenhvile til at omgruppere sig og anskaffe nye våbenforsyninger.
Således har UCK-partisaner nu åbenlyst infiltreret Tetovo, med ca. 100.000 indbyggere den største by i den albansk-dominerede nordvestlige del af landet. Ifølge Matthias Rüb, Frankfurter Allgemeine Zeitungs udsendte medarbejder, har UCK oprettet egne kontrolposter og vejafspærringer i Tetovos forstæder, og i et bælte af makedonsk-beboede landsbyer uden om Tetovo er indbyggerne blevet tvunget til at forlade hus og hjem.
To eksplosioner, begge fra granater, rystede i går morges Skopje – en kvinde blev såret, men ellers skete kun materiel skade. Men bragene var et varsel om, at krigen også hurtigt kan komme til den makedonske hovedstad – hvor ca. en tredjedel af de 500.000 indbyggere er albanere.

Det er især to punkter, der skiller parterne: Det albanske sprogs status og kontrollen med politistyrkerne i den albansk-dominerede del af landet.
I den seneste version af Leotards og Pardews udkast til en forligsplan fastslås, at makedonsk er landets officielle sprog. Men så tilføjes det, at andre sprog – først og fremmest albansk – kan få samme status i områder, hvor mindretallet udgør mindst 20 procent af den lokale befolkning. Samtidig skal albansk have ligeværdig status med makedonsk i det nationale parlament og i regeringen.
Forligsskitsen er på nogle punkter selvmodsigende, påpeger flere makedonske politikere. Undervisning i albansk bliver ikke obligatorisk for makedonere, hedder det. Men omvendt skal albanere, der henvender sig til den offentlige administration på albansk, have krav på at få svar på deres modersmål.
Parterne er enige om, at den albanske underrepræsentation i Makedoniens politistyrker skal ændres.
Men albanske krav om, at de lokale politichefer skal vælges lokalt, har vakt vrede blandt de makedonske partier, som frygter, at et demilitariseret UCK vil bemægtige sig kontrollen med politiet i de albanske områder. Leotards og Pardews kompromisforslag: At politichefer skal vælges lokalt – men kun fra en liste, godkendt af Indenrigsministeriet – har ikke beroliget makedonerne.

Javier Solana har meddelt, at han vil komme til Skopje i dag i et forsøg på at samle stumperne. Om det lykkes er tvivlsomt. De makedonske partiers afvisning er markant og enig – og de to albanske partier, der deltager i forhandlingerne, mener allerede, at de har gjort store indrømmelser.
Imens stiger spændingerne i landet. Og hos både makedonerne og albanerne er der militante, som gerne ser fredsforhandlingerne bryde sammen.
Flere iagttagere sætter spørgsmålstegn ved ministerpræsident Georgievskis vilje til magtdeling med albanerne. Så sent som i begyndelsen af juli truede Georgievski med at sætte landet i undtagelsestilstand og skabe en militær løsning på krisen.
I store dele af hæren og politikorpset er der en voksende utålmodighed med de makedonske regeringspartiers såkaldte ’langmodighed’ i forhandlingerne – en vrede, der i sidste måned kom til udtryk i en kortvarig besættelse af parlamentet.
Og den makedonske indenrigsministers beslutning om at bevæbne 5.000 såkaldte ’reservister’ – i praksis medlemmer af para-militære grupper med navne som De Makedonske Løver og De Grå Fugle – har bidraget til at forøge spændingerne.
Omvendt er der også blandt albanerne kræfter, der arbejder på en deling af landet.
»Makedonien er en kunstig stat, skabt af politiske årsager. Men makedonerne har ingen national identitet, de er enten serbere eller bulgarer og jeg kan – som sprogforsker – forsikre dig om, at makedonsk ikke er andet end en bulgarsk dialekt. Det vil være bedre for alle, hvis Makedonien deles op i en serbisk, en bulgarsk og en albansk del«, sagde således en af landets førende albanske intellektuelle, Fadil Sulejmani, rektor for det albanske universitet i Tetovo, til Information for to år siden.Dr. Sulejmani har ikke skiftet opfattelse siden – han blev for nylig arresteret og underkastet tortur af det makedonske politi efter et møde med UCK’s politiske leder, Ali Ahmeti.
Hvis forhandlingerne bryder endegyldigt sammen, er det folk som Georgievski og Sulejmani, som kommer til at sætte den politiske dagsorden i Makedonien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu