Læsetid: 3 min.

Motorveje på løst grundlag

Nye veje besluttes uden en fælles forståelse af, hvad der egentlig er problemet
3. juli 2001

De personer, der for et år siden traf beslutning om en ny motorvej i Sønderjylland, var ikke kun uenige om løsningen. De havde også helt forskellige opfattelser af den faktiske virkelighed – og hvad problemet egentlig er. Det dokumenterer rådgivningsfirmaet COWI i en rapport, som Transportrådet offentliggør i dag.
Beslutningen om at bygge en motorvej begrundes med den voksende trafik, hensynet til egnens økonomiske udvikling og behovet for en fremtidssikret løsning. Men faktisk fik man aldrig analyseret, hvorfor trafikken vokser. Og aktørerne er rygende uenige om, hvor stor den er:

To slags virkelighed
»Jeg kører strækningen hver dag... det er jo håbløst,« siger en af de tretten nøglepersoner, COWI har interviewet.
»Jeg kører strækningen hver dag... og jeg har aldrig problemer,« siger en anden.
Det er den samme strækning, de taler om: Landevejen mellem Åbenrå og Sønderborg.
»I spidsbelastningerne kl. 8.00 og 16.00... er der virkelig kødannelser og ingen overhalingsmuligheder,« siger en tredje.
»Jeg kører faktisk tit den vej... Man kan lige så godt glemme at overhale, men... farten er på 80-90 km i timen, og det er jo det, man må køre. Midt på dagen kan man køre 110,« siger en fjerde.
»Set som adgangsvej til Danmarks største industrivirksomhed er det jo – populært sagt – ikke smart, at det er tilfældige gyllevogne med traktorer, der bestemmer trafiktempoet,« siger en femte.

Bred debat
Sønderjyllands Amt gik ellers grundigt til værks. Der blev lavet mange udredninger og den offentlige debat om projektet var »meget artikuleret og med mange aktører på banen,« skriver Transportrådet. Netop derfor blev projektet valgt til en nærmere undersøgelse af de politiske aktørers holdning til nye veje, deres opfattelse af trafikkens vækst og deres ønsker til grundlaget for beslutningerne.
Foruden de offentlige udredninger og 100 høringssvar bygger COWI-rapporten på grundige samtaler med amtsrådsmedlemmerne Jens Andreasen (V), Jens Ole Juhler (S), Anna Margrethe Ikast (K), Thorkild Dahl Nielsen (V), Kresten Bjerre (Borgerlisten) og Bent Iversen (SF), borgmestrene Ruth Jørgensen (Sundeved) og A. P. Hansen (Sønderborg) samt direktør Henry Thomsen (Møller &Co/Lobbygruppen), Poul Valdemar Nielsen (Danmarks Naturfredningsforening), Lars Jensen (Partiet De Grønne), afdelingschef Per Kock og direktør Hans Kirk (Danfoss).
De deler sig tydeligt i tre grupper, med hver sin ramme for forståelsen: Vækst, miljø og prioritering.
De førstnævnte er sikre på, at motorveje tiltrækker flere erhvervsvirksomheder, »så kan alle de kloge, fodformede miljøforkæmpere argumentere alt det, de vil.«
Miljøgruppen vil nøjes med lokal udbygning af vejene, så flaskehalsproblemerne bliver løst.
Økonomigruppen vil først og fremmest have prioriteret opgaverne.

Værdierne styrer
På trods af alle amtets tekniske udredninger vælger aktørerne altså at definere problemet ud fra deres værdisæt, så det passer til den løsning, de foretrækker, konstaterer rapporten.
»Det sker tit i trafikbeslutninger, at man mangler en fælles problemforståelse,« siger Anette Enemark fra Transportrådet.
Hun anbefaler, at man i højere grad får belyst værdierne og visionerne, før man træffer beslutninger.
»Det er oplagt, at man her, som i andre vejbeslutninger, har bidt sig fast i ønsket om at fremme erhvervsudviklingen – men ikke fået undersøgt, om det holder stik, at bedre vejforbindelser fører til mere erhvervsvirksomhed. Man har heller ikke undersøgt, hvorvidt man kan planlægge sig ud af problemet, så folk ikke skal køre så langt. Hvis man har den slags spørgsmål på plads, er der større sandsynlighed for, at alle diskuterer på samme grundlag. Det er ikke sikkert, man bliver enige, men man diskuterer ud fra samme grundlag.«

Hvad er visionen
Endnu vigtigere er visionen for området, fortsætter hun. »Ønsker man for eksempel et videnssamfund med let industri og mange lokale centre, eller vil man fremme de store virksomheder med masser af godstransport?«
»Alle beslutninger skal bakke visionen op. Hvis man – som i Hovedstadsområdet – skiftevis investerer i flere veje til bilerne og mere kollektiv trafik, så er det ikke mærkeligt, at der ikke sker nogen forandring.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu