Læsetid: 2 min.

Multi-etnisk munterhed

13. juli 2001

(2. sektion)

Den 24-årige andengenerationsindvandrer Josef Fares debuterer med en livsglad svensk kærlighedskomedie

Ny film
Romantiske komedier stimuleres af forhindringer for de elskende, der helst ikke skal have for let en vej til kærlighedens fuldbyrdelse. Men når stort set alt i vort 21. århundrede er tilladt på erotikkens brede felt, kan det være svært at få øje på spærringerne. Vil man have hinanden, kan man få hinanden.
Eller kan man? Indvandrer-kulturen kan give nye konflikter, når den skandinaviske frigjorthed kommer i clinch med anderledes fastlåste sydlandske familienormer. I denne charmerende svenske komedie har hovedpersonen, den libanesiske andengenerations-indvandrer Roro, f.eks. besvær med at få sin svenske kæreste Lisa introduceret hjemme i familien, hvor man hellere ser ham profitabelt gift med en af ’sine egne’, den sagesløse Yasmin.

Ikke problem-dramatisk
Dramaet omkring arrangerede ægteskaber er oplagt og allerede skildret af Ole Christian Madsen i novellefilmen Sinans bryllup (1997) med Janus Nabil Bakrawi. Det nye ved Jalla!, Jalla! er, at den tillader sig at se overvejende humoristisk på dilemmaet. Muntert og letbenet fortalt af en instruktør og manuskriptforfatter med libanesisk baggrund, Josef Fares, gør den ikke kulturmodsætningen til et problem med stort P og beskæftiger sig overhovedet ikke med diskrimination eller racisme.
Roro har en svenskfødt bedsteven, Måns, og de to er uglamourøst beskæftiget med at holde svenske parker rene for hundelorte og lignende. Og Måns har også sine miljøbestemte problemer – han er uoplyst vanekunde i den skandinaviske sexindustri, som han tror kan løse hans potensproblemer. Hans kæreste er med god grund utilfreds med han sengepræstationer, men det falder ingen af dem ind, at det kan skyldes andet end sex-tekniske mangler. Den slags har man hjælpemidler til, tror de. Erotikken skal hede et køligt forhold op. Imens vikler den lige så usmarte Roro sig ind i en løgnehistorie, der er ved at fange ham i det arrangerede ægteskab, hvor alle materielle ønsker er tilgodeset. Den udpegede brud er med i intrigen på solidarisk vis og får også en afgørende betydning for Måns’ historie. Således knyttes båndene på tværs af etniske forskelle, der fordufter som irrelevante, når forelskelsens sandhedsglimt lyner.

Forelskede anti-helte
Historien har sine trivi-elementer, og af og til fjoller filmen lidt ud i farce, men basalt lever den vittigt på sikkert turneret instruktion, troværdig miljøskildring og forrygende godt spil.
Fares Fares og Torkel Peterson er indtagende som de to hverdagsklovne og antihelte. Frem for alt er de totalt overbevisende i deres respektive forelskelser – de har den varme og livsgnist, som ikke kan læres på skuespillerskoler. Og Jan Fares er en pudsig indvandrerfar i buffo-format – med en hårdtslående vom, der gør sig nyttig i pressede situationer.
Manden bag Fucking Åmål og Tillsammans, Lukas Moodysson, står som executive producer på filmen, der i sine bedste øjeblikke finder lidt af den samme kærligt ironiske, jordnært humoristiske tone som i de to Moodysson-film.

*Jalla! Jalla! Instruktion og manuskript: Josef Fares. Svensk (Grand, Dagmar, Palads Teatret, Empire, CinemaxX, Bio City, Tåstrup)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu