Læsetid: 4 min.

Murens fald rev kvinder med sig

Konservativ familie-ideologi har gode dage i Litauen, fordi kvinders lønarbejde og daginstitutioner til børn forbindes med Sovjet-tiden
7. juli 2001

VILNIUS – Litauen er det første og ind til videre eneste land i Central- og Østeuropa, som har gennemført en lovgivning om ligebehandling af kvinder og mænd.
Det er sket i forbindelse med tilpasningen til den pakke af EU-lovgivning, der betinger kandidatlandenes indlemmelse i det europæiske fællesskab.
I tilknytning til loven blev der for et par år siden også etableret en ombudsmandsinstitution, der undersøger, vurderer og påtaler – om nødvendigt – sager om kønsdis-krimination.
På trods af fremskridtene på lovgivningsfronten ser Lilija Vasilauskiené meget dystert på de litauiske kvinders situation. Hun er leder af Vilnius’ krisecenter for voldsramte kvinder og for ti år siden en af pionererne i den kvindebevægelse, som opstod efter Murens fald:
»Lovgivningen er god nok, og vores kvindelige ombudsmand laver et godt stykke arbejde. Kvinder er jo smarte og bruger argumenter, som mænd kan forstå: Ligestillingslovgivning er nødvendig for at blive lukket ind i EU.«
»Men ét er de rettigheder, som lovgivningen giver kvinder, og formuleringerne om, at kønnene skal have lige muligheder for adgang til uddannelse og arbejde. Noget andet er de muligheder, kvinder reelt har i hverdagen.«
Det er blevet meget vanskeligt for småbørnsmødre at have lønarbejde, siger hun:
»Antallet af daginstitutioner er faldet til en tiendedel i løbet af 90’erne. For ti år siden fik småbørnsmødre en rimelig ydelse fra staten, der gjorde det muligt for dem at gå hjemme i tre år. Kvinder følte sig mere økonomisk sikre den gang end i dag, hvor de er afhængige af deres mand.«

Konservatismen
På det politiske felt kan kønsfronten sammenlignes med tilstanden i 50’ernes Danmark. Kvinderepræsentationen i det litauiske parlament, Seimas, er således 15 ud af 141 medlemmer. Og kun en enkelt ministerpost – Ministeriet for social velfærd og arbejde – er besat af en kvinde.
»Det reflekterer den ny opfattelse af kvinders rolle,« siger Liluja Vasilauskiené:
»Børnehaver og kvinders lønarbejde forbindes med Sovjet-tiden. Og så snart vi fik friheden, greb man tilbage til mellemkrigstidens idealer, til den gang, hvor kvinder var hjemmegående husmødre og blev forsørget af mænd. Det understøttes af den stærke katolske kirke, som hjernevasker kvinder til at leve op til disse meget konservative værdier.«
»Disse forældede forestillinger om den lykkelige familie, som manden forsørger, legitimerer, at man opgiver og ødelægger alle de fremskridt, som er sket for kvinder siden Sovjets invasion,« siger hun.
Både hun og andre litauiske kvinder, som Informations udsendte mødte på konferencen Køn og Demokrati i Vilnius, fortæller hovedrystende om, hvordan mænd dominerer debatprogrammer i fjernsynet om kvinders rolle i politik – med stærke meninger om, at det er en indviklet og beskidt affære, som kvinder bør holde sig fra.

Opbrud blandt unge
Lilija Vasilauskiené har svært ved at få øje på lyspunkterne, men nogle er der: Der er tydeligvis ændringer på vej blandt de unge. På universiteterne er der således lidt flere kvindelige studerende end mandlige. Lige så på gymnasierne.
Arbejdsløsheden blandt kvinder er heller ikke helt så høj som blandt mænd – »fordi kvinder ikke er nøjeregnende med hvad det er for et arbejde. De tager hvad som helst, hvis de har brug for at forsørge deres børn,« mener Vasilauskiené.
Der er også groet flere end 70 kvindeorganisationer op i løbet af 90’erne, som sætter kvinders situation på dagsordenen.
I arbejdet på krisecentret for voldsramte kvinder er det gradvist gået op for Vasilauskiené, hvor omfattende problemet er:
»Kvinder har hidtil været meget tavse om volden, men flere af dem vover at flygte fra deres forfærdelige virkelighed, når der bliver talt højt om det. En konference som denne betyder, at medierne presses til at bryde tavsheden. Det er meget tydeligt.«

Prostitution trækker
Ona Gustiené er leder af Centret for savnede personer, som hjælper unge kvinder, der har arbejdet som prostituerede i Vesten, frivilligt eller lokket under falske forudsætninger. Lige for tiden er 18 piger i centerets varetægt.
»De færreste af pigerne vil tilbage til familien. Som oftest kommer de fra familier på samfundets bund. Ofte er moderen fordrukken, og de kender ikke faderen.«
»De har intet at vende tilbage til, og det gør det meget svært for dem at tage hånd om fremtiden.«
I Gustienés øjne er det mest deprimerende, at mange af pigerne gerne vil tilbage til Vesten, især til Tyskland.
»De siger ikke direkte, de vil tilbage og arbejde som prostituerede. Men forholdene her er så vanskelige for dem, at de foretrækker prostitutionen. Her er de ofte ude for, at bander eller kliker nærmest holder dem som prostituerede uden at give dem penge. Politiet er upålideligt og til ingen hjælp.«
»I Tyskland kan de tjene flere penge, og hvis de lider nød er der hjælpeorganisationer, der tager sig af dem,« siger Ona Gustiené.
Få dage før konferencen om Køn og Demokrati lokkede 600 deltagere fra EU-lande og kandidatlande til Vil-nius, fik det center, Ona Gustiené leder, bevilget 40.000 litas, cirka 80.000 kroner, af Ministeret for social velfærd og arbejde.
Ona Gustiené er ikke i tvivl om, at der er en sammenhæng.
Hverken hun eller Lilija Vasilauskiené bryder sig om, at pornografien har invaderet deres land efter Murens fald:
»Det modarbejder ligestillingen, fordi det er med til at skabe et billede af kvinder som legetøj,« siger Lilija Vasiliauskiené.
Hun er bekymret for, at prostitution er på vej til at blive legaliseret i Litauen. Om end det for en udefrakommende virker, som om det kan være hip som hap – alt den stund at det første øjet falder på, når man sætter sig ind på forsædet i en Vilnius-taxa, er brochurer for escort af kvindeligt selskab. Iført sort blondeundertøj, hvis man skal tro reklamebilledet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her