Morris, 77
*Lucky Luke har mistet sin tegner, belgieren Morris. Den stakkels ensomme cowboy, der som bekendt er hurtigere end sin egen skygge, er en af Europas mest elskede tegneseriefigurer, solgt i over 300 millioner eksemplarer, heraf flere hundredetusinde i Danmark. Maurice de Bevere, som Morris hed, blev født i 1923 og skabte Lucky Luke i 1945 til det belgiske serieblad Spirou Almanac. Fra 1955 og frem til sin død i 1978 skrev franskmanden René Goscinny Lucky Luke og tilførte serien originale historier med veloplagte dialoger.
Morris udviklede en rationel tegnestil, der fokuserede på karikerede personer og sparsomme baggrundstegninger. Ikke det mest elegante, men yderst effektivt: 72 album på 55 år vidner ikke om mange hvil undervejs. Efter Goscinnys død fortsatte Morris serien med hjælp fra andre forfattere, men bedst står de klassiske afsnit med Lucky Luke og hans trofaste hest Jolly Jumpers evige kamp mod uduelige vaneforbrydere og lokale matadorer i små støvede westernbyer.
Ofte lod Morris en lang række kendte personer gæsteoptræde: W.C. Fields som fordrukken cirkusdirektør, David Niven som gentleman i det vilde vesten, Lee Van Cleef som dusørjæger, Jack Palance som gunslinger og Orson Welles som russisk storfyrste. Hele folkefærd, racer og erhversgrupper blev karikeret over en kam, således blev indianere fremstillet som dårligt talende og fordrukne, mexicanere som dovne, kinesere som vaskeriejere og bedemænd med udseende af gribbe, hvilket fik en del til at beskylde serien for at være fordomsfuld og racistisk.
Lucky Luke blev også kritiseret for sine laster og måtte lægge sprutten og smøgerne fra sig, og selv om serien i de sidste mange år har været alt for appelsinfri, overgås den i popularitet stadig kun af Tintin og Asterix. paw
Indro Montanelli, 92
*Da den italienske journalist Indro Montanelli døde forleden, bragte avisen Corriere della Sera hans nekrolog på forsiden. Kernelæserne kendte ham kun alt for godt. Han havde skrevet artikler og kommentarer i avisen over en periode på 64 år.
Som reporter bevidnede Montanelli, der havde en universitetsgrad i jura og statskundskab, en hel del af det forrige århundredes store begivenheder. F.eks. befandt han sig i Danzig, da Hitler afviste Frankrigs og Englands ultimatum i september 1937, og han var i Budapests gader i 1956, da de sovjetiske kampvogne kørte ind i byen.
Indro Montanelli deltog som frivillig i den italienske hærs indtog i Eritrea. Her skrev han en serie krigsreportager, som senere blev til en bog den første af 40. I 1944 fængslede Gestapo ham for en artikel om Mussolini og hans elskerinde, og kun en kardinals indgriben i sidste øjeblik afværgede, at han blev henrettet.
Lige efter krigen var han medredaktør på magasinet Il Borghese, som henvendte sig til den lille kulturelle højrefløj, der var tilbage i et land delt mellem kommunister og kristlige demokrater. Montanelli kunne ikke fordrage nogen af de to grupper, men han afskyede også nyfascisterne. Selv kaldte han sig en konservativ anarkist.
I 1973 forlod Indro Montanelli Corriere for en tid, fordi dagbladet var blevet ham for venstreorienteret. I stedet blev han chefredaktør på den liberale avis Il Giornale Nuovo, hvorfor han blev skudt i benene af terrorister fra De Røde Brigader. Så indledte han en kampagne mod terrorisme.
Da mediemagnaten Silvio Berlusconi i 1994 gik ind i politik, krævede han støtte fra Giornale, som han havde aktier i.
Indro Montanelli fandt Berlusconi uspiselig, nægtede at tage imod ordrer fra ham og vendte tilbage til Corriere som klummeskribent. I det seneste valg, hvor Berlusconi blev ministerpræsident, stemte den notorisk konservative Montanelli på venstrefløjen i trods. os
Fred Neil, 64
*Han fik aldrig et hit. Solgte aldrig en plade, men lavede tre soloplader fra 65 til 68, inden han trak sig tilbage. Siden optrådte han kun en håndfuld gange, hvilket bl.a. resulterede i hans sidste plade fra 71, som kun blev lavet for at opfylde kontraktlige forpligtelser. Siden 77 var der ingen, der så ham, men indtil sidste uge boede han og havde det godt i Florida, hvor han levede af royalty fra andre kunstneres indspilninger af hans sange. Den 7. juli døde han.
Fred Neil blev født i 1937. Han voksede op i Sydstaterne og kom til New York i slutningen af 50erne. Her begyndte han at optræde på de mange folkemusikcafeer og skrev sange for bl.a. Buddy Holly (»Come Back Baby«) og Roy Orbison (»Candy Man«). Hans første album Bleecker and MacDougal solgte slet ikke, så pladeselskabet droppede ham.
Hans andet album Fred
Neil fra 67 blev udsendt af Capitol og åbner med en af hans smukkeste sange, »The Dolphins«, som bl.a. Tim Buckley har indspillet og første skæring på side to er Neils største succes nogensinde, »Everybodys Talkin«. Indspillet i over 100 forskellige versioner. Sangen blev dog først kendt, da Nilsson sang den i filmen Midnight Cowboy efter, at Fred Neil havde trukket sig tilbage i 69.
Fred Neil brød sig ikke om for megen omtale og ville helst heller ikke optræde for meget, så det var svært for ham at få sig en stor karriere som sanger. Ole Knudsen
