Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

6. juli 2001


Joe Henderson, 64
*Den amerikanske tenorsaxofonist Joe Henderson var kun 64 år gammel, da han sidste fredag døde af et hjertesvigt. Trods sin bedstefarmodne alder og anerkendte status som begavet instrumentalist taler vi ikke om et koryfæ med mageligt falmede laurbærblade i hornet. Vi taler om en jazzmusiker, der sine sidste 10-15 leveår var bedre end nogensinde, og som via markante pladeindspilninger i 1990’erne endelig fik den kredit og status, som han rettelig fortjener, nemlig som én af jazzens mest interessante saxofonsolister siden 60’erne.
Joe Henderson blev født i Lima, Ohio i 1937. I slutningen af 50’erne spillede han med bl.a. Sonny Stitt og gjorde musikalske studier ved Wayne University i Detroit. Karrieren tog fart, da han i 1962 kom til New York. Her indspillede han i de følgende år i eget navn og som sidemand flere klassiske lp’er på plademærket Blue Note med navne som Kenny Dorham, McCoy Tyner og Horace Silver. I slutningen af 60’erne spillede han i Herbie Hancock’s sekstet, flirtede med jazzrock som medlem af Blood Sweat & Tears og lavede plader af noget svingende kvalitet gennem 70’erne på selskabet Milestone. Fra 1980 fulgte fem tavse år før han redefinerede sin rolle i den modernistiske hovedåre, som han var kommet fra. Det skete med det kritikerroste dobbeltalbum The State of the Tenor fra 1985, en live-indspilning i trio med Ron Carter (bas) og Al Foster (trommer) med materiale af bl.a. Monk og Mingus. Her er Henderson en rigt nuanceret og elastisk improvisator, der hviler helt i sig selv.
Henderson var en moderne saxofonist, der med udgangspunkt i hard boppen udviklede sit spil med teknisk virtuositet og en skarpt krydret tone med indflydelse fra bl.a. Charlie Parker og Sonny Rollins. Men midt i det saft og kraft-bårne var der en poetisk kerne og indre ro eller skrøbelighed, der gjorde Hendersons spil til noget ganske særligt. Selv små indsatser kunne være mindeværdige, som en gæstesolo på ’Dat Dere’ fra Rickie Lee Jones’ Pop Pop (1991), hvor teknisk overlegenhed og kriblende melodilinjer udføres med uhørt tilbagelænet elegance. Det var bl.a. dén kvalitet, der gav Henderson et nyt gennembrud i 90’erne med Grammy-vindende plader som Lush Life (1992), So Near, So Far (Musings for Miles) (1993) og Double Rainbow (1996).cmh

Dronning Modjadji V, 64
*Regndronningen Modjadji den femte, der var kendt for sine magiske evner, døde den 28. juni af hjerte- og nyreproblemer. Hendes magiske kræfter rakte ikke til at afværge den slags alvorlige sygdomme.
Dronningens speciale var derimod at kalde regnen frem, når der var brug for den, og det er der tit i den nordlige del af Sydafrika, hvor Modjadjis undersåtter, Bolobedu-stammen, lever. Netop det tørre klima gav Modjadjis første forgænger som dronning sin position. Hun var i stand til at fremkalde regn ved hjælp af en hemmelig ceremoni, som ingen ud over regndronningerne kender til bunds. Gamle tekster fortæller, at der bl.a. indgår vand, som en afdød dronnings legeme har ligget i blød i.
Dronning Modjadjis magt var mere skrøbelig end sine forgængeres, ikke mindst fordi naturvidenskaben delvist har fortrængt troen på magi. Modjadji den femte, der kom til magten i 1982, oplevede således, at hendes indtægter faldt, efterhånden som færre kunder opsøgte hende for at bede om regnvejr. I stedet deltog hun i sine sidste leveår flittigt i interview med journalister, som betalte betydelige summer for at møde hende.
Den næste magiske matriark bliver sandsynligvis et af Modjadjis børnebørn, da hendes 37-årige datter døde tre dage før hende selv.

Joe Fagan, 80
*Den tidligere Liverpool-træner, Joe Fagan, var en fodboldens mand. Fra de tidlige barndomsdage i Liverpool, over dagene som aktiv fodboldspiller i Manchester City til trænergerningen i Liverpool FC, hvor han præsterede store triumfer i starten af 1980’erne.
Det er dog ikke som den store fodboldspiller, Fagan vil blive husket, nærmere som en ægte Liverpool-mand med en kort og bemærkelsesværdig trænerkarriere. Da Fagan i 1983 stod til at overtage trænergerningen for Liverpools førstehold, var der ikke mange, der tiltroede ham de store triumfer. Fagan efterfulgte nemlig de to legendariske liverpool-trænere Bill Shankly og Bob Paisley. Deres succes var svær at leve op til, men Fagan løftede arven ved i første sæson at vinde the tripple, Europa-cuppen, liga-cuppen og det engelske mesterskab.
Joe Fagan var ifølge spillerene helt nede på jorden og gjorde alt ’the Liverpool way’. Fagan havde Liverpool i blodet og blev udklækket som træner i støvlerummet i Liverpool. Et rum, hvor alle vigtige beslutninger i Liverpool bliver truffet. Det er her planer, taktik og spillersalg bliver fastlagt, og det var herfra udkanten af rampelyset, Joe Fagan trådte ind på scenen og vandt store kampe i en kort karriere som træner. Allerede i 1985, i hans anden sæson, havde Fagan fået nok og han besluttede at lade sig pensionere.
Europa-cup-finalen mod Juventus på Heysel Stadion i 1985 blev Fagans sidste kamp. En kamp, der efterlod den ærlige, ukomplicerede og ægte fodboldmand med knust hjerte. Kampen endte som en tragedie. 39 hovedsagligt italienske fans døde efter tumulter på stadion, og engelsk fodbold blev udelukket for europæisk deltagelse i fem år.
En uværdigt afslutning for en stor mand med hjertet på rette sted.KH

Hannelore Kohl, 68
*Hannelore Kohl, hustru til tidligere forbundskansler Helmut Kohl, døde torsdag.
Det tyske politi meddelte, at Hannelore Kohl var blevet fundet død i sit hjem i Ludwigshafen.
Helmut Kohl oplyste senere torsdag, at Hannelore Kohl havde begået selvmord, da hun led af en alvorlig sygdom.
»På baggrund af sin håbløse helbredstilstand, har hun besluttet af egen fri vilje at tage afsked med livet,« hed det i en erklæring fra den tidligere forbundskansler.
Siden 1993 havde den tidligere kanslerfrue lidt af en hudsygdom, som havde gjort hende overfølsom over for sollys, og hun viste sig sjældent offentligt i de senere år. Hun deltog heller ikke sin søns nylige bryllup i Tyrkiet. Sygdommen, der var udløst af en penicillinbehandling, blev kraftigt forværret for et år siden.
Som hustru til Tyslands kansler gennem 16 år var Hannelore Kohl med til at forestå genforeningen af de to Tysklande i 1990 efter omvæltningerne i Østeuropa og Berlinmurens fald.
Efter valgnederlaget i 1998 og de senere Kohl-skandaler i CDU udtalte Hannelore Kohl, at »vi overlevede Anden Verdenskrig, og vi vil også klare dette. Jeg står ved min mands side.«ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu