Læsetid: 2 min.

Otte magtmennesker – otte dagsordener

21. juli 2001


*Storbritanniens premierminister, Tony Blair, erden yngste deltager og ser sig selv i rollen som den, der skal sikre en varm forbindelse mellem USA og Europa, og blev da også torsdag forsikret af præsident Bush om, at »han kun er en telefonopringning væk.« USA’s planer om et missilskjold har Blair ikke ytret sig klart om, mens han er klart imod amerikanernes destruktion af Kyoto-klimaaftalen.

*USA’s præsident George W. Bush vil prøve at overbevise de andre ledere om, at de f.eks. med rentesænkninger skal sætte blus på økonomien, og at man i WTO og andere foraer skal arbejde på at fremme frihandel. Med sin Texas-charme vil han prøve at afværge kritik af, at USA har trukket sig ud af Kyoto-klimaaftalen og bidrager til oprustning med sine planer om et missilskjold.

*Da Ruslands præsident, Vladimir Putin, i juni mødte præsident Bush for første gang var de to angiveligt på god bølgelængde. Putin kan meget vel skabe nogle kurer på tråden til den tidligere storfjende, USA, for han vil brokke sig over de amerikanske planer om et missilskjold. Herudover ventes han at tale for gældslettelse til Rusland og ophævelse af sanktioner mod Irak.

*Den tyske kansler, Gerhard Schröder, vil uden tvivl fortælle præsident Bush i klare vendinger, at Tyskland har tænkt sig at gennemføre Kyoto-protokollen, og at EU er fortørnet over USA’s planer om at fortsætte verdens største udledning af kultveilte. Tyskland er ramt af økonomisk stagnation og kans-leren vil derfor prøve at påvirke de andre til at skabe økonomisk vækst f.eks. via en rentesænkninger.

*Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi, vil prøve at spille den venlige vært og gøre alt for, at demonstrationerne i Genova bliver holdt nede. Før mødet udtalte han, at man vil diskutere muligheden for at åbne møderne for flere statsledere og sågar måske for NGO-repræsentanter. Den ellers så økonomi-optagedemilliardær har arbejdet for støtte til Annans Helbredsfond, hvilket gav pote fredag.

*Den ældste blandt lederne, Frankrigs præsident, 68-årige Jacques Chirac, vil benytte muligheden for igen at optræde som værdig statsleder og dermed score point i Franrkig, hvor der er valg næste år. Chirac vil protestere mod USA’s planer om et missilskjold. Men USA’s mest prominente modspiller i EU vil dog erklære sig enig med Bush i, at man skal give u-lande gavebistand i stedet for statslån.

*Den japanske ministerpræsident, Junichiro Koizumi, har nøglen til Kyoto-aftalens fremtid, og han vil sikkert prøve på at overtale præsident Bush til at indgå et kompromis, så japanerne ikke taber ansigt ved at have lagt navn til aftalen. Ellers er Koizumi i Genova for at overbevise de øvrige pinger om, at hans økonomiske reformpakke vil hive Japan ud af den mangeårige økonomiske krise.

*Den canadiske premierminierminister, Jean Chrétien, vil den canadiske vane tro være i mæglerrollen. Med Canada som et af de førende lande inden for u-landbistand vil Chrétien argumentere for hurtigere og mere omfangsrig gældslettelse. Han vil bakke op om Bush’ tiltag til at sætte gang i økonomien, men brokke sig over USA’s ødelæggende rolle under forhandlingerne om Kyoto-klimaaftalen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu