Læsetid: 4 min.

Paradis og Arkadien

Længes vi efter Paradisets have eller det arkadiske landskab? Den dyrkede flodbred og den eventyrlige middelhavsskov er de ældste billeder på ’det gode liv’ i vores kultur. Og de lever endnu
19. juli 2001

Have-kunst
Adam og Eva blev fordrevet fra Paradisets Have, men Johannes Åbenbaringen vil have, at vi skal længes mod en by: det ’Himmelske Jerusalem’. Tanken om paradiset stammer fra de store floder Tigris, Eufrat og Nilen, hvor menneskenes dyrkede jord lå som langstrakte haver i den golde ørken. Mens det Nye Testamente er et produkt af den græsk-romerske bykultur, en kultur hvor landskabet var besjælet, et tilholdssted for Dionysos og hans ekstatiske følge. Ikke nødvendigvis et dårligt sted, men bestemt ikke et sted man ville møde sin frelser efter Dommedag.
Paradisets have er et civiliseret sted hvor frugttræerne blomstrer, hvor der vokser græsarter som korn og siv, og blomster som liljer og roser. Og vandet flyder overalt i fine ordnede kanaler. Det er, som bekendt, et sted hvor man skal opføre sig ordentligt, og hvor man bliver smidt ud, hvis man tager af frugterne. Her finder sindet ro, man skal dyrke sin have, vande og luge og nippe og høste i en uendelig gentagelse. Appelsinernes duft blander sig med myntens. Cederens skygge giver ro i sjælen, uanset om det er det levende træ eller de fint udskårne skærme der skiller huset fra haven. I paradiset er haven på en gang kulturen og naturen. Udenfor er det øde land.
Den hellenistiske natur er et uregerligt landskab, hvor den vilde vin slynger sig om egen, hvor man finder oliven og myrte, rosmarin og timian. Blomsterne er clematis, eller berusende kaprifolier. Der er vilde svampe og skovjordbær, og man må tage det hele, hvis man tør. For det kan godt være giftigt. Vandet springer ud af klippen og sprøjter livsaligt ud i alle retninger. Eller det ligger i dybe huller, som klare spejl. Hvor man kan drukne, hvis man er lidt for selvoptaget. I skovene er vildtet rigeligt, jægerne kan ride efter det og fortabe sig, blive fortryllet af lyset, duftene og af den musik der kommer fra bladenes viften og fuglenes sang.

Frihed og fortabelse
I bykulturene er landskabet både farligt og fortryllet, det er dér alt det andet bor. Det er der vi oprindeligt kom fra: Arkadien, men vi har mistet det, vi må bo i vore huse og længes.
De to idealer lever endnu i vores kultur. Fra parcelhushavens paradis til drømmen om frihed og fortabelse i de store parker: Køge Bugt Strandpark og Vestskoven. For ikke at tale om hele fredningstanken, hvor enorme arealer kan friholdes for mennesker og deres kultur. De store parker og vore egne små haver rækker tilbage til vor kulturs dybe rødder, til Arkadien og Paradiset, hvor mennesker på to vidt forskellige måder levede i harmoni med naturen. Ofte flyder de to sammen. Mange fremstillinger af paradisets have viser en vild natur, med klipper og krat. Og da det blev populært med arkadiske landskaber på væggene, i det 18. århundrede, blev de ofte så friserede, at de lignede havebilleder, fra de store franske haver.
I Nordeuropa havde man længe ’paradishaver’; her var det ikke den golde ørken, men de sorte skove, der skulle kultiveres. De nordiske skove var ikke ret arkadiske. De var ufremkommelige og uhyggelige, de var fyldt med røvere, lejesoldater på rov og ukendte sumpe. Om vinteren var de kolde og klamme, hele året rundt var der vilde dyr, myg og vindfælder. Vi har talløse eventyr, der fortæller om alt det, der sker i skovene, fra trægrænsen i nord til alperne i syd. Og fra de britiske øer til Ural. Menneskene boede i rydninger, byer ved hav og floder, og på beskyttede klostre. Alle steder skabte de fine urtegårde; beskyttede, ordnede haver med blomster og urter fra hele den kendte verden. Som i Mellemøsten var det frugttræer, græsser, roser og liljer, der dominerede. Mange har læst eller hørt om den hollandske tulipan-spekulation, og om klostrenes lægeurter. Og så hegnene af tæmmede skovtræer: den duftende lind, tjørnehækken og pil og poppel.

Lukkede haver
Også i Nordens paradiser fandt man ro. Her kunne munkene meditere, og Roselil og hendes moder sidde og fnise. Man kunne spadsere en lille tur ad de fine gange og beundre gartnerens dygtighed, sidde ved sit vindue og se ud på de fine mønstre i anlægget. Eller måske endda spise under et til lejligheden ophængt solsejl. Men vildt var det ikke. Og det var lukkede haver. Der var ingen offentlige haver i byerne, og sådan forblev det længe. Mange tror det er noget nyt, at folk bruger Assistens Kirkegård til solbadning og frokoststed. Men sådan var det fra begyndelsen. København havde så få offentlige haver, at kirkegården blev et udflugtsmål for fine og fattige, der trængte til lidt frisk luft om søndagen.
Til gengæld var der oprindeligt mange private haver i alle de nordeuropæiske byer. Byerne bestod af gårde og boder, store og små enheder, der hver især havde lidt havejord at gøre godt med. Det var først efterhånden, at byerne fortættedes. Først Paris, og siden alle de andre gamle byer.
Syd for alperne var byerne til gengæld tætte fra begyndelsen. De byer, der havde overlevet folkevandringstiden, havde gjort det ved at opbygge et massivt forsvar, og al udvikling måtte ske inden for murene. Haver, det var noget, man havde uden for byen, ved det landbrug, man om nødigt forlod når der blev krig. Og allerede i slutningen af middelalderen kunne velhavende italienere tage på landet, som de unge i Boccacio’s Decamaron, der er flygtet fra pesten i byen, op i den friske luft i villa’en. På landet, det er noget helt andet end i haven. Og med det unge selskab, Dante og Petrarch, med realismen i billedkunsten og den fritliggende villa i arkitekturen vendte Arkadien langsomt tilbage i europæisk kultur.

*Selvom man er på by-ferie, kan man godt tilbringe sine dage under trækroner, ved rislende vand. Europa er fyldt med dejlige haver, og dette er den første artikel i en serie, hvor man læse om den betydning haverne repræsenterer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu