Læsetid: 3 min.

Røverdronningen: En legendes død

Phoolan Devis liv er en ekstraordinær historie om Indien, de sociale forhold, det politiske miljø, kønsopfattelse og frihedsbegrebet
27. juli 2001

Nekrolog
Hendes liv er et af myter, legender og folklore. Phoolan Devi var på en gang celeber og foragtet som dronning og bandit. Hun overlevede den knusende fattigdom, hun var født ind i som medlem af en lav kaste og regerede som røver i Uttar Pradeshs kløfter. Senere blev hun valgt ind i parlamentet og senere genvalgt, før hun faldt for en snigmorders kugle. Hun blev indhentet af sin brutale og brutaliserede fortid, vil hendes ofres efterladte nok sige. Hun blev offer for en politisk sammensværgelse, som udnyttede kastehad og sociale fordomme, siger hendes tilhængere.
Den bevæbnede teenager, som ikke frygtede hverken mennesker eller dyr, da hun levede i junglen, frygtede ironisk nok livet i byen. Hun blev koldblodigt skudt ned ved fuldt dagslys ved indgangen til sit hus i New Delhis sværtbevogtede område, hvor hun som nabo havde den øverste minister for Uttar Pradesh, en stat som tidligere levede i frygt for hendes terror og voldsomme angreb.
»Jeg overlevede livet i landsbyerne og junglen, nu beder jeg til, at jeg overlever i byen,« udtalte hun, da hun flyttede til Delhi og sluttede sig til den valgte elite i Indiens parlament. Det viste sig senere, at hun ikke kunne overleve byen.
Phoolan Devi døde i en alder af 38 år efter at have levet hvert et øjeblik af sit dramatiske og handlingsfyldte liv med vold, hævn og fremfor alt passion. Ikke blot er hendes liv en ekstraordinær historie om Indien på hendes tid, de sociale forhold, det politiske miljø, idéer om empowerment, kønsopfattelse og frihedsbegrebet. Det er også historien om en kvinde, som målrettet kæmpede sig fra fattigdom og kasteundertrykkelse til centrum for politiske beslutningsprocesser.

Stolt af sig selv
Hun blev født i 1963 i en isoleret lille landsby, Gurha ka Purwa, ved Yamuna-floden i Uttar Pradesh i en fattig lavkastefamilie. I sin bog
Jeg Phoolan Devi beskriver hun, hvordan hun i en ung alder lærte af sin mor at »rette sig op og være stolt af sig selv. Hvis nogen slår dig, så slå igen...hvis ikke så slår jeg dig. Vær fair, stjæl ikke andres frugt eller afgrøder. Vær ærlig.« Det var denne filosofi, som hjalp hende igennem de skrækkelige op- og nedture i et liv præget af aggression og vold.
Hun blev gift som 11-årig, og allerede som 16-årig var skønheden en røverdronning i svøb. En falsk anklage om røveri sendte hende i fængsel. Rygter om skønhedens charme og mod nåede Babu Gujar for øre, og denne bandeleder befriede hende fra fængslet i 1979. Babu Gujar voldtog hende, men blev af den årsag dræbt af sin næstkommanderende Vikram Mallah. Phoolan tog Mallah, sin beundrer, som elsker og blev leder af banden i en alder, hvor de fleste piger endnu ikke er færdig med skolen.
Mindre end et år senere blev Mallah skudt og hun selv voldtaget af en flok thakurer fra en højere kaste. Hævnens engel slog til med al sin vrede. I 1981 dræbte hendes bande 22 thakurer i Behmai kun 25 kilometer fra Kanpur, tidligere kendt som ’Indiens Manchester’, og voldtægtsmændene var blandt ofrene. En massiv politijagt og udlovning af en dusør var ikke tilstrækkeligt i en provins, som var hærget af vold. Men flere hundrede ’røvere’ både ægte og opdigtede døde i fejlagtige sammenstød med politiet.

I 1983 overgav hun sig og tilbragte de næste 11 år i fængsel. Hun blev til et nyt og forfærdeligt forbillede. Mala Sens bog Røverdronningen blev en bestseller. Hun blev løsladt fra fængslet af Uttar Pradesh’øverste minister Mulayam Singh Yadav, en magtfuld leder fra de lavere klasser som med nylig empowerment krævede ligestilling i indisk politik.

Udødelig legende
Legenden blev udødeliggjort af Shakhar Kapur (bedre kendt for sin kontroversielle film Elizabeth) i filmen Røverdronningen om Phoolan Devi og hendes bedrifter. I 1995 blev hun gift med Umed Singh, hendes søsters mand, og stillede op ved parlamentsvalget i 1996. Hun blev valgt ind, tabte ved valget i 1998, men blev genvalgt i 1999. I det indiske parlaments Who’s who beskriver den 38-årige Phoolan sig selv som »husmor, landbrugskonsulent og bonde.« Som interesseområder nævner hun: At øge bevidstheden blandt de fattige, udnyttede, nedtrådte, tilbagestående samt minoriteterne og kæmpe for deres værdighed. Hendes mål havde altså ikke ændret sig, kun midlerne til at nå målet var anderledes. For samtiden er Phoolan Devi ikke blot en myte. Hun var et levende billede på det barske liv i de feudale landområder i det nordlige Indien, hvor mangt et menneskeliv er i fare på grund af fanatisk stolthed og stærke fordomme.

*Shastri Ramachandaran er redaktør ved The Times of India i New Delhi

*Oversat af Runa Trosborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her