Ny bog
Mens rovfiskene parrer sig i akvariet, sidder på forsigtig afstand af snapseflasken den plejehjemsmodne William i murmestervillaens kælder og venter på, at Dorrit deroppe banker i gulvet med krykken. Så fatter han sin violin og går op og spiller Kreislers Liebestod og Liebeslied for hende i mindet om sin unge forelskelse i apotekerens kønne datter. Hun har nu syner af orme og slanger og er holdt op at tage næring til sig.
Vi er dermed under grotesk vemod kommet tæt på det lille liv med Per Gammelgaards roman fra den nordjyske havneby, som vi med fine streger gelejdes rundt i til den gamles violinspil om livet og døden.
I korte, vekslende kapitler med et enkelt temaord som overskrift anskues et lille antal menneskeskæbner, deres gøremål og drømme gennem et enkelt forårsdøgn. Det hænder i et kvarter, hvor alle kender hinanden, handler hos hinanden, måske også husker et gammelt intimt forhold eller bare nærer en drøm, et håb. De er egentlig tæt forbundne, sådan at de ved flere tilfælde på afstand fornemmer angst, katastrofe, død, som indre fyrværeri.
Der er taxichaufføren Richard, der ser pornofilm i ledige stunder, ikke har stort held med Ingeborg, som han ellers erobrede fra slagter Krone derhenne, som ikke har glemt hende, men håndterer slagtekniven med stor færdighed. Den drømmer hans søn Christian slemt om, mens han er forelsket i klassens nye pige. Bankassistenten Søren vil være præst og elsker med blufærdigt held den smukke, erfarne Anna, der bliver offer for en andens blodige begær.
Håb om noget nyt
Per Gammelgaard, der er bibliotekar i Frederikshavn, debuterede i 1972 med en digtsamling, Min mormor og Johna Coltrane, som dengang ikke ligefrem fik tidsånden til at gispe. Han har siden fortsat med digte, noveller og romaner og spiller nu læserene denne stilfærdigt dramatiske beretning i hænde, et hverdagsbillede gennemflettet af forelskelserne, der kom og gik, om døden, der hænger med sin smag og lugt af blod, om mennesker, der spilder deres liv, og dem, der bare får dagen til at gå, i køkkenet, i sengen, i rollatoren, taxien, havneskuret, mødelokalet eller som drengen, der bare deler aviser ud.
Der er trods alt håb om noget nyt. Litterært set er der ikke noget nyt at hente, men Gammelgaard spiller høreværdigt rent på sin håndbyggede violin.
*Per Gammelgaard: Forårsviolin. 142 s., 188 kr. Hovedland
