Læsetid: 5 min.

Skandinavien er mest fremtidsparat

Unge ledere giver lande karakterer på økonomi og bløde værdier. Skandinaviske lande er bedst egnede til fremtiden, lyder analysen
3. juli 2001

SALZBURG – Danmark er røget fra en fjerde- til en femteplads i det indeks for fremtidsparathed, som en gruppe yngre globale ledere mandag præsenterede på det europæiske økonomiske topmøde, arrangeret af World Economic Forum.
Dermed ligger danskerne efter de øvrige skandinaviske lande, men stadig et godt stykke foran resten af Europa, i forhold til at klare sig i den internationale konkurrence.
Gruppen af fremad-stræbende yngre forretningsfolk og politikere har i deres nye indeks forsøgt at sætte mål på de hårde tal og bløde værdier, der kan gøre lande specielt velegnede til fremtiden. Miljø, sociale forhold og menneskers generelle velbefindende er vigtige mål for et lands økonomiske muligheder, har de strømlinede ledere fundet ud af. Europa er for optaget af økonomi, siger de, og opfordrer andre europæiske lande til at lære af samfund som de skandinaviske, der har formået at kombinere vækst med miljøbeskyttelse og social udligning.

Sammenlign landene
Indekset blev sidste år lanceret ved en storstilet konference i København, hvor Danmarks muligheder for at danne skole for alle andre lande blev fremhævet af blandt andre statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Huset Mandag Morgen, der var arrangør. En repræsentant for de unge globale leder fortalte ved den lejlighed, hvordan indekset skulle videreudvikles fra de relativt få tal, der i første omgang dannede basis for vurderingen. I dag vurderes landene på 18 parametre, fra økonomisk vækst til antallet af selvmord.
»I erhvervslivet har bench-marking været brugt som metode til at forbedre sine egne resultater i årevis,« siger den svenske erhvervssucces Percy Barnevik og hentyder til virksomheders besættelse af at sammenligne sig med hinanden på nøgletal. »I de sidste par år er den offentlige sektor begyndt at følge efter, og det er meget brugbart. Da det gik op for Sverige, at de var nummer 15 i EU, når det kom til fleksibilitet på arbejdsmarkedet, kunne man pludselig få regering og fagforening med på at nedbryde nogle regler,« siger Barnevik begejstret.
Han er formand for bestyrelsen af Investor AB og dermed med til at træffe beslutninger i store svenske virksomheder som ABB og Ericsson. Barnevik er samtidig medarrangør af World Economic Forums store europæiske topmøde og træffes her hjemmevant med såvel de statsledere som toperhvervsfolk, der flokkes i den store kongreshal i Salzburg. Han har været mentor eller vejleder for de yngre ledere, der har haft til opgave at sammensætte et indeks, der kan måle et lands evne til at klare sig i fremtiden.
»Det er sundt for et land at sammenligne sig med andre,« siger Barnevik.

Ingen innovationstal
»Det er utroligt vigtigt, at Europas ledere vågner op til den realitet, at andre lande, især USA, er langt foran, når det kommer til initiativ og iværksætterånd,« siger Barnevik , da indekset præsenteres for pressen.
Repræsentanten for de unge globale ledere, Cansen Basaran-Symes, leder af konsulentfirmaet PriceWaterhouseCoopers i Tyrkiet, må dog straks supplere med det faktum, at det indtil nu har været umuligt at skaffe data, der kan påvise landes innovationsevne.
»Data er vores største problem,« erkender hun. »Det er meget svært at skaffe tal, der er sammenlignelige mellem de 29 lande, vi gerne ville have med i vores indeks.«
I indekset sammenlignes 26 europæiske lande, herunder EU-lande, kandidatlande samt Norge og Schweiz. USA, Japan og Canada optræder som benchmarking-lande. De europæiske lande sammenlignes således med disse tre outsidere.
Indekset er delt op på fire undergrupper. Her bliver landene målt på deres økonomiske og miljømæssige langtidsholdbarhed eller overlevelsesevne. Det mest nyskabende i denne sammenhæng er, at de unge ledere har er-klæret miljømæssig balance for lige så vigtig som økonomisk vækst. Derudover bliver landene bedømt på blødere faktorer under overskriften fairness, herunder tal for adgang til uddannelse, analfabetisme samt økonomisk udligning.
Ved hjælp af data på f.eks. selvmord bliver landenes interne harmoni målt i en tredje undergruppe. Endelig vurderes hvert lands potentiale på blandt andet dets antal af internetudbydere, patenter pr. indbygger og på den såkaldte ældrebyrde.
På alle områder får de 29 lande en karakter og ved hjælp af en indviklet vejning, som de unge ledere overlader til deres ekspert at forklare, kommer den endelige karakter til syne.

Danmarks potentiale
Danmark klarer sig godt over hele spektret. De største problemer dukker ikke uventet op, når tallene går på offentlig gæld og en aldrende befolkning. Noget mere overraskende er måske, at Danmark på grund af en højere mordrate end de fleste andre europæiske lande får en anmærkning i de unge lederes karakterbog. Danmarks relative styrker bliver udpeget til at være patenter pr. indbygger, en udbygget telekommunikationsstruktur og en nærmest ikke-eksisterende korruption.
Hvad, der bringer de øvrige nordiske lande endnu længere op på listen, er, at de kan tilføje styrker i internetudbredelse og mobiltelefoner på plussiden. Alle de nordiske lande ligger på top-fem, især fordi de får gode karakterer på alle indikatorer.
Når man går Basaran-Symes og hendes eksperter på klingen, erkender de, at disse tal ikke giver noget endegyldigt svar på Danmarks eller Skandinaviens fremtidsudsigter.
»Indekset rejser næsten flere spørgsmål, end det besvarer,« siger Basaran-Symes og nikker glad. »Vi synes, det siger meget om den måde, vi tænker på i dag. Vi er slet ikke vant til at skulle måle andet end hårde økonomiske facts. Vi forsøger at komme i dialog med regeringer, men også med andre grupper, der kan hjælpe med at udvikle data og tal, der siger noget om fremtiden,« siger hun.
»Nej, vi skal ikke have mere statistik,« stønner Percy Barnevik, der synes, at det nuværende indeks må være godt nok. »Det er vigtigt, at vi fra nu af kan måle det samme år efter år,« tilføjer han.
Det er planen, at de unge ledere fra 2002 hvert år vil præsentere deres indeks på World Economic Forums topmøde i Davos i januar.

FAKTA
Europæisk topmøde i Salzburg
*World Economic Forum (WEF) er en privat institution, bedst kendt for sit årlige topmøde i Davos i Schweiz, hvor statsmænd og topledere mødes for at diskutere verdens tilstand.
*WEF afholder desuden en række regionale topmøder hvert år. Salzburg i Østrig har i fem år været vært for det central- og østeuropæiske topmøde. I år har sammenkomsten skiftet navn til det Europæiske Økonomiske Topmøde og inkluderer for første gang hele Europa, inklusive Norden og de baltiske lande.
*12 præsidenter og statsledere, herunder den polske præsident Kwasniewski og den serbiske premierminister Djindic, mødes fra 1.-3. juli med over 600 andre deltagere, bl.a. ministre, erhvervsledere og enkelte NGO-repræsentanter.
*Efter urolighederne ved EU’s topmøde i Göteborg har de østrigske myndigheder skærpet sikkerheden om topmødet. Schengen-aftalens regler om åbne grænser er midlertidigt blevet ophævet og paskontrollen skærpet. Over 4.000 politifolk er udsta-tioneret fra hele Østrig. Indre by i Salzburg er afspærret.
*Omkring 1.500 mennesker demonstrerede på topmødets åbningsdag søndag. Det kom kun til mindre sammenstød og i følge politiets oplysninger forlod de fleste demonstranter Salzburg i løbet af i går. scar

*Stine Carsten Kendal er freelancejournalist bosat i Wien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu