Læsetid: 3 min.

Sociallov svigter indvandrerpiger

Indvandrerpiger over 18 år tvinges ud i ensomhed, når de flygter fra trusler om tvangsægteskab. Der mangler redskaber i socialloven til at sikre dem et trygt alternativ
25. juli 2001

Indvandrerpiger, der flytter fra familien, fordi de har en trussel om et ægteskab, de ikke selv ønsker, hængende over hovedet, ender ofte i ensomhed og social isolation. Det gælder især piger, der er over 18 år. For dem gælder der ingen bestemmelser i socialloven, der kan sikre dem et trygt alternativ til livet hos familien.
Det siger advokat Bjarne Overmark, der har kendskab til flere sager, hvor indvandrerpiger over 18 år er flygtet hjemmefra, men ikke har fået noget relevant tilbud fra kommunen.
»Kommunerne har reelt ikke noget tilbud at give disse piger, fordi de falder uden for de kategorier, loven opererer med. De ender enten i en lille lejlighed eller et lejet værelse, hvor de er ensomme og isolerede, eller på et krisecenter, som kan være fint som øjeblikkelig beskyttelse, men ikke som længerevarende opholdssted,« siger Bjarne Overmark.
Han kalder udlændingelovens regler mod tvangsægteskab »en hul kampagne, når der ikke findes noget reelt tilbud til de piger, der vælger at sige fra over for et tvunget giftermål«, og han opfordrer Socialministeriet til at finde frem til nogle brugbare løsningsmodeller.
»En form for familiepleje for voksne vil være en ideel løsning for mange. Det vil give pigerne trygge rammer i hverdagen og samtidig give dem mulighed for at holde kontakt med deres familie. Desuden vil pigens forældre være overbevist om, at deres datter ikke lever et vildt og uansvarligt liv,« siger han.

Et kontrolleret liv
Et tilbud om familiepleje til en voksen person kan ifølge socialloven kun komme på tale i ganske særlige tilfælde, bl.a. hvis personen er stofmisbruger.
Socialministeriets jurister oplyser, at der ikke med udgangspunkt i den nuværende lovgivning er mulighed for at give familiepleje til indvandrerpiger over 18 år, der er flygtet fra trusler om tvangsælgteskab. Kommunerne er kun forpligtede til at give pigerne husly.
Bjarne Overmark pointerer, at loven bør tage hensyn til, at indvandrerpiger over 18 år ofte er dårligere i stand til at tage vare på sig selv end danske piger på samme alder.
»De lever ofte et meget kontrolleret og beskyttet liv, hvor deres far f.eks. har råderet over deres penge, selv om de har arbejde. Samtidig har familien udgjort en stor del af deres sociale netværk, så det er en hård opgave for dem at stå på egen hånd,« vurderer han.
Det bekræfter pædagog Manu Sareen, der er tilknyttet Det Etniske Konsulentteam under Københavns Kommune.
Teamet har bl.a. specialiseret sig i at mægle i konflikter i indvandrer- og flygtningefamilier, og Manu Sareen har personligt mæglet i en lang række sager om tvangsægteskaber eller andre konflikter mellem indvandrerpiger og deres forældre.
»Der er en klar tendens i retning af, at flere indvandrerpiger tager kampen op og forsøger at løsrive sig. Hvis det er umuligt at få en dialog i stand med forældrene, sker det, at vi hjælper pigerne væk hjemmefra. Men ofte kommer de til os få måneder senere og plager om at komme hjem til familien igen, fordi de er frygteligt ensomme.«
»Nogle gange vil familien næsten ikke tage imod dem, andre gange tager de imod dem, men giver dem endnu strengere restriktioner end før,« siger Manu Sareen.

Uroligt liv
På hjemmesiden www.pigeliv.dk, hvor etniske minoritetspiger kan diskutere deres problemer, findes flere beretninger om samme emne. En af dem, skrevet af en pige, der er stukket af, fordi hendes forældre ikke vil acceptere hendes kæreste, lyder: »Jeg har et meget uroligt liv lige nu, jeg og min kæreste bliver ledt efter overalt, vi skjuler os og er meget bange, derfor er vi tit oppe at skændes. Nu kan vi hverken gå fra hinanden eller tage hjem igen, jeg ved vi bliver myrdet.«
En 18-årig tyrkisk pige skriver: »Jeg er blevet forlovet med min fætter. Jeg har rent ud sagt ikke fået lov at sige nej. Ja, jeg havde muligheden for at løbe hjemmefra, men hvor skulle jeg tage hen?«
Det spørgsmål ville Information gerne stille socialminister Henrik Dam Kristensen (S), men det var ikke muligt at få en kommentar fra ham i går.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her