Læsetid: 3 min.

Sort og hvidt

6. juli 2001

(2. sektion)

Milosevic og Hamburger tager skraldet, mens tv-sommeren holdes oppe af to faste holdepunkter

Fjernsyn
Han sidder der på skærmen, som om han var en lille kioskejer eller forfatter eller på anden måde selvstændig erhvervsdrivende, der var indkaldt til torskegilde. Forretningen er gået ned, og sådan bliver der også talt til ham. Nedad.
»I asked you a question, Mr. Milosevic!« Og han taler ikke selv sproget så godt. »I think inditement is wrong inditement,« siger han.
Og uden om og hvor som helst står Mette Fugl og alle de andre og kror sig. Det er jo ikke hver dag, man kan rapportere fra noget, der skriver verdenshistorie. Men måske er inditement i den henseende faktisk wrong inditement, og det er ikke hele verdens historie, der skrives her.

Skueproces
Engang kaldte man den slags en skueproces, og her skuer flere end nogensinde før. Denne mand bærer skylden, og det ved han da godt. Han har ikke så meget imod at blive set, og han kunne bestemt have brugt mere end de femten minutter, verdenspressen og verdensdomstolen gav ham.
Og selvfølgelig kan man da sige, at det er godt, når nogen bringes til ansvar, men er det retfærdigt? Det vil tiden og retssagen vise, men ved vi ikke på forhånd, hvad vi vil få at se?
Der er noget i det, som ikke er rigtigt. Milosevic skulle jo udleveres. Ellers ville Serbien være en slyngelstat, og sådan en kan vi ikke give penge. Især ikke når vi lige har bombet hele landets infrastruktur sønder og sammen, uden at det kunne forhindre de forbrydelser, butikkens leder nu helt alene skal stå til ansvar for.

Et plejehjem
Man kunne godt indimellem savne et par filosoffer,
eller forfløjne digtere, eller måske teologer, når fjernsynet dækker den slags. Eller at juridiske eksperter fik lov til, som de uden tvivl både kan og gerne vil, at diskutere sprækken mellem lovens ånd og dens bogstav.
Sådan som visse tv-serier faktisk gør det. Jeg tænker på Sidney Lumets »Dommervagten« og den britiske »Dalziel & Pascoe«, begge på DR2.
Nå, sommeren er under alle omstændigheder, også tv-mæssigt, en blandet landhandel, hvor man stort set ikke kan købe andet end badebolde. Sommeren er et plejehjem. Og der er visse faste holdepunkter. Mest sport. Især to.
Først Wimbledon. To danske dommere har overlevet til fjerde runde og fortæller, hvordan man skal gå ind på centercourt med jakken foldet over venstre arm, så Wimbledons logo kan ses.

Kinesiske svømmere
I fædreboksen har Old Man Williams travlt. Lille Serena spiller på centercourt og storesøster Venus på bane et.
TV2 sender både på sig selv og Zulu. Tennis er en gammel ting. For mange år siden spillede man spillet på en organisk bane, der var formet som en sommerfugl. Så slår man ikke så mange for- og baghænder ud, og spillet kan ligesom køre, rytmisk organisk. Den betydeligt mere tv-
egnede firkant lægger et tilsvarende betydeligt større pres på spillernes tekniske og atletiske færdigheder. Der kommer mere pressure. Mere tension. Og måske også, men det er der aldrig nogen, der taler om, lidt flere drugs.
Jeg skal ikke antyde noget som helst, hverken om det eller om slyngelstater eller om noget som helst, men både Jennifer Capriati og Serena Williams kunne godt ligne et par kinesiske svømmere indimellem, især bagfra. Og der var da noget med Capriati og pot engang, var der ikke? Der skal en Torben Ulrich til at slice den slags i zen, så det vil jeg ikke gå videre med.
Det må være op til den store hvide mand, der i pauserne er i gang med opvarmningen til årets store mytiske tour de fromage. Han bringer nomadebilleder i år. Det er en stor by, der flytter rundt, og sommetider ligger de på golde bjergtoppe.
Den har det hele, minus Bo Hamburger. Som en anden Milosevic tog han skraldet.
De andre kører videre. De starter i morgen. Det er endnu engang the summer of love, and deuce, og Tourmalet og rødvin.
Quiet please!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu