Læsetid: 3 min.

Et spørgsmål om at vinde tid

Med det russiske forhandlings-udspil over for de amerikanske raketskjolds-planer har Putin i sidste øjeblik forhindret amerikansk enegang
24. juli 2001

Med det russiske signal om dialog-villighed i forhold til de amerikanske missilskjolds-planer har Putin reelt forhindret amerikansk enegang. Det var i sidste øjeblik, vurderer en række sikkerheds-eksperter, Information har talt med.
»Det var i sidste øjeblik, at russerne kom med et forhandlingsudspil hvis de stadig ville have indflydelse. Havde Putin ventet, ville løbet have været kørt. Nu kan Putin-regeringen måske få reelle indrømmelser fra amerikanerne i forhold til ned-skæringer af de nukleare arsenaler, måske endda få etableret en dialog om NATO-udvidelsen,« vurderer den russiske sikkerheds-analytiker, Alexander Pikayev, forskningschef i tænketanken Carnegie Center i Moskva.
Pikayev hentyder til udmeldinger om, at amerikanerne allerede om et halvt år sandsynligvis vil være så langt i opbygningen af raketskjoldet, at man reelt overtræder ABM-traktaten, som Rusland indtil videre kategorisk har afvist at tillade ændringer i.
Når amerikanerne overhovedet er interesserede i at få russerne med i en aftale, skydes det stigende intern kritik i den amerikanske administration, mener Alexander Pikayev.
»Det pudsige er, at der substantielt set på ingen måde er tale om ændringer i den russiske holdning. Der, hvor der er sket en ændring, er i den amerikanske administrations holdning til nødvendigheden af dialog. For få måneder siden foretrak Bush-administrationen en unilateralistisk politik, hvor de ikke havde formelle konsultationer med russerne. Men nu – som et resultat af Genova topmødet – har de indset, at dialog er nødvendigt. Det har sikret, at russerne stadig er med i spillet,« siger Pikayev.

Amerikansk bøvl
Den vurdering er Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitet, enig i.
»På kort sigt er det Putin, der har givet en indrømmelse. Han havde indtil nu størst interesse i at være mest mulig negativ, for så kunne kritikere i Europa og USA støtte sig til, at russerne var imod. Når Putin har skiftet taktik, er det fordi, det er ved at være tæt på, at amerikanerne gennemfører missilforsvars-projektet og river ABM-traktaten midt over. Og så kunne russerne hyle og skrige, men det ville jo betyde, at de var sat helt ud af spillet. Og det har Putin ikke nogen interesse i, derfor denne indrømmelse,« siger Ole Wæver.
»Men på længere sigt vil det nok snarere give amerikanerne bøvl, da der i Bush-administration er en meget stærk hardliner-fløj, der overhovedet ikke ønsker nogen forhandlinger. Og det vil betyde, at der om et stykke tid sandsynligvis vil komme en splittelse internt i den amerikanske position, da det vil være meget svært for amerikanerne at gå ud i morgen og ensidigt ophæve ABM-traktaten. Med udspillet har Putin reelt forhindret amerikansk enegang. Og så kan man jo håbe, at man nu kan få amerikanerne viklet ind i et eller andet forhandlingsforløb, der dybest set ikke passer til deres egen politik,« siger han.
»Men jeg kan ærligt talt ikke se, hvad det er, den her aftale kan føre frem til. For det er jo ikke fordi, russerne er glade for det her missilforsvars-projekt. Overhovedet ikke. De har accepteret at forhandle. Men hvad de vil kunne acceptere er helt uklart. Jeg kan ikke se en aftale, hvor Donald Rumsfeld (den amerikanske forsvarsminister, red.) og russerne kan blive enige,« siger Ole Wæver.

Godt for Danmark
En aftale mellem amerikanerne og russerne tager presset af den danske
regering, vurderer Bertel Heurlin, forskningschef på Dansk Udenrigspolitisk Institut.
»Hvis aftalen virkelig skal fortolkes sådan, at der er et kompromis på vej mellem amerikanerne og russerne, så er en meget stor byrde fjernet fra den danske regerings skuldre. Danmark har jo det problem, at vi er meget nedrustningsvillige, men samtidig afhængige af amerikanerne i forhold til vores sikkerhed.«
»Samtidig har Danmark et dobbelt forhold til Rusland, hvor man på den ene side mener, at Rusland på en eller anden måde skal inddrages i den europæiske sikkerhedsarkitektur. På den anden side presser man russerne i forhold til Baltikum, og fastholder, at Ruslands stemme ikke tæller så meget som tidligere,« siger Bertel Heurlin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her