Læsetid: 4 min.

Storebrødre bremser deres søstres integration

Konflikter mellem indvandrerpiger og deres forældre skærpes af pigernes brødre. De føler sig udstødt af det danske samfund og forhindrer pigerne i at blive integreret, siger eksperter
17. juli 2001

Konflikter mellem indvandrerpiger og deres forældre skærpes af pigernes brødre. De føler sig udstødt af det danske samfund og forhindrer pigerne
i at blive integreret, siger eksperter

Generationskonflikter forklarer ikke alt. Slet ikke når det drejer sig om de unge etniske minoritetskvinder, der føler sig undertrykt af traditionelle kønsroller og stærk social kontrol. Det er nemlig ikke kun pigernes forældre, der kontrollerer og undertrykker. Også pigernes jævnaldrende eller ældre brødre er med til at bremse pigernes kamp for større frihed og øget ligestilling mellem kønnene. Det siger to eksperter, Information har talt med.
»Storebrødrene er ofte mere reaktionære og rigide i deres opfattelse af regler og kønsroller, end forældrene er. Jeg kender mange eksempler på brødre, der jagter og kontrollerer deres søstre ned til mindste bevægelse,« siger Manu Sareen, pædagog og medarbejder i Døgnkontakten, Københavns Kommunes gadeplans- og krisecenter for børn og unge.
Døgnkontakten yder akut og almindelig rådgivning døgnet rundt og har erfaring i mægling og krisehjælp i indvandrerfamilier.
Manu Sareen advarer om, at tvangsægteskaber, kontrol med de unge pigers færden og undertrykkelse af deres uddannelsesønsker ikke kun er udtryk for en generationskonflikt, der vil forsvinde, efterhånden som deres forældre bliver integreret i det danske samfund. Det er et problem, der fortsætter, fordi traditionerne og normerne gives videre inden for familien. Ikke så meget til pigerne, der ofte føler trang til at gøre oprør, men til drengene.

Kulturfundamentalister
En anonym indvandrerpige, der har valgt at gifte sig med en mand fra sit hjemland i stedet for en herboende tyrker, formulerer det på hjemmesiden www.pigeliv.dk således:
»Mine forældre har været lidt imod det, fordi de syntes, det ville tjene mig bedre at finde en mand her i Danmark, der var integreret i samfundet... Men problemet er bare, at de fleste indvandrerdrenge i Danmark er nogle rigtige kulturfundamentalister og ikke respekterer kvindens frihed og selvstændighed.«
Hjemmesiden er etableret af Marianne Nøhr Larsen, der i Mellemfolkeligt Samvirkes regi grundlagde Projekt Pigeliv for indvandrer- og flygtningepiger. Pigerne har ved debatmøder og sammenkomster fortalt hinanden og Marianne Nøhr Larsen om deres problemer med at være etniske minoritetskvinder i Danmark, og det er der bl.a kommet en bog om arrangerede ægteskaber ud af.

Unge patriarker
Marianne Nøhr Larsen kender lige som Manu Sareen historierne om de dominerende storebrødre: »Nogle af pigerne oplever, at det er deres brødre, der overtager rollen som patriark og kontrollerer deres færden. Det er i sig selv et problem for deres løsrivelsesproces og deres forsøg på at finde fodfæste mellem to kulturer,« siger hun.
»Men endnu værre er det måske, at det sandsynligvis kommer til at skabe problemer i fremtidige ægteskaber mellem unge indvandrere. Pigerne er pionerer i forhold til mændene, der er langt mere traditionelt indstillede.«
Forklaringen på de unge mænds undertrykkelse af og kontrol med deres søstre er enkel, mener Manu Sareen:
»Det handler om to ting. Den ene er, at forældrene ofte mister autoritet, fordi de f.eks. ikke kan tale ret godt dansk. Så overtager sønnen rollen som familiens overhoved, og det kan sådan en knægt på 17-18 år slet ikke styre. Han overreagerer og spiller en eller anden machorolle.«
»For det andet føler de unge indvandrermænd sig generelt mere udstødte og diskriminerede af det danske samfund end pigerne gør, og derfor reagerer de med en voldsom afstand til alt, hvad der er dansk, f.eks. en dansk kæreste til deres søster,« forklarer Manu Sareen.

Ønsker ikke integrering
De unge mænd ønsker ganske enkelt ikke, at deres søstre skal integreres i det samfund, de selv føler sig udstødt af. Deres følelse af udstødthed og diskrimination er dokumenteret i flere undersøgelser inden for de seneste år.
I 1999 udgav Lise Togeby og Birgit Møller fra Aarhus Universitet resultaterne af en undersøgelse af 1.132 flygtninge og indvandreres oplevelse af diskriminiation. En af konklusionerne var, at det især er de yngre mænd, der føler sig diskrimineret.
Samme tendens kan forsker i livshistorier Marianne Horsdal iagttage i sine samtaler med flygtninge og indvandrere:
»Hos en del af de unge mænd er det svært at få øje på en ansvarsfølelse over for fællesskabet og i almindelighed er deres indstilling til samfundet meget negativ. De kan ikke bære igen og igen at få fokus på deres fejl og mangler og de gentagne oplevelser af udstødelse og afvisning,« sagde hun i et interview med Information i februar.

En sej kamp
Marianne Nøhr Larsen fra Projekt Pigeliv understreger, at de unge mænds følelse af nederlag over for det danske samfund naturligt fører til, at de forsøger at opnå status i deres bagland.
I visse muslimske miljøer kræver normerne, at familiens overhoved sikrer, at pigerne i familien er jomfruer og i det hele taget opfører sig ærbart, indtil de bliver gift. Den opgave tager de unge mænd på sig.
»Det bliver en sej kamp for de her piger at påvirke deres brødre og eventuelle ægtefæller fra indvandrermiljøet. Derfor er det vigtigt, at der findes pigeklubber og forskellige netværk, som kan styrke dem – ikke nødvendigvis til at gøre voldsomt oprør, men til at kommunikere mere åbent med deres familie om det dilemma, de står i,« siger Marianne Nøhr Larsen.

*Mere om Projekt Pigeliv på www.ms-dan.dk/pigeliv
*Mere om Døgnkontakten på www.doegnkontakten.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her