Læsetid: 4 min.

Sudanesere fordrives fra svensk oliefelt

140 flygtninge sidder som lammede og venter. Deres slægtninge er blevet dræbt og deres huse brændt af i det område, hvor svenske Lundin Oil har købt olie-koncessioner af den sudanesiske regering
4. juli 2001

RUMBEK – En flok udhungrede mænd sidder under træernes skygge ved en sønderbombet militærbarak udenfor Rumbek i det sydlige Sudan. De er flygtet til fods fra deres nedbrændte hjem sidst i maj. Siden har de levet af vilde frugter og nødder, som kvinder og børn finder i bushen.
Regeringshæren har tvunget de 140 sydsudanesere væk fra deres hjem ved byen Nyal, fordi det ligger inden for Lundin Oils koncessionsområde, og 60 kilometer fra firmaets oliefund ved Thar Jath.
De er ofre for den 18 år lange borgerkrig i Sudan. En borgerkrig, som det fundamentalistiske styre i nord nu finansierer ved at sælge oliekoncessioner til multinationale selskaber i det sydlige Sudan.

Kamphelikoptere
Med en kvist tegner en af mændene et kort i det røde sand. Langsomt dukker der byer, olietårne, angrebsretninger, regeringshærens garnisioner, flugtrute og antallet af døde frem af sandet. Mændene tror, at det er for at sikre oliefundene nær deres bopæl, at de er blevet tvunget væk.
»For nogle måneder siden sagde repræsentanter for regeringen, at vi skulle flyttes til fredslejre i Nord. Vi nægtede, fordi vi var bange for, at det betød omvendelse til islam. Den 24. april blev vi angrebet af en milits, der samarbejder med den nordlige regering. Vi forsvarede os i en uge, indtil de forsvandt,« fortæller gruppens repræsentant Matiop Gatluak.
Men freden varede kort.
»Den 11. maj blev vi angrebet af regeringshæren. Først med kamphelikoptere og derefter af infanteri. Vi kæmpede i fem dage, tilsidst måtte vi give op. De brændte vores hytter, tog kvinder og børn til fange og stjal vores kvæg. 95 soldater og 75 civile blev dræbt omkring Nyal. Resten af os flygtede ud i bushen, og vores gruppe vandrede videre sydpå,« fortsætter Matiop Gatluak.
Soldaterne, der kæmpede mod militsen og regeringenshæren, tilhører SPLA – den største oprørsbevægelse i Sydsudan.
James Chang Jiek er ankommet senere til Rumbek. Han så lig af 15 flygtninge, der var bukket under på den over hundrede kilometer lange vandring fra Nyal til Rumbek. James Chang Jiek er fortrop for endnu en gruppe fordrevne, der efter at have gemt sig flere uger i bushen, har opgivet at komme tilbage til deres landsby.
»Før jeg flygtede, var der en flok, der prøvede at snige sig tilbage til deres landsby. De sultede og ville lede efter mad, men blev taget til fange. Vi hørte høje skrig, men ved ikke, hvad der er sket,« fortæller James Chang Jiek. Lundin Oils informationschef, Maria Hamilton, afviste 22. juni i norske Aftenbladet, at regeringstropper fordriver lokalbefolkningen for at klar-gøre oliefelterne. Hun be-tvivler også, at olieindustrien har medvirket til at intensivere krigen. I stedet henviser hun til, at der i mange år har været kampe mellem forskellige stammer i området.
Overfor Lundin Oil og andre internationale oliefirmaer står en række europæiske udviklingsorganisationer, heriblandt Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke. De kritiserer oliefirmaerne for, at olieudvindingen i det sydlige Sudan holder gang i borgerkrigen. De mener, at regeringen prøver at sikre olieindtægterne ved at rydde de områder, hvor oliefirmaerne har fået koncessioner. Konsekvenserne er tusindvis af dræbte civile og tvangsforflytninger.

Civile tab
Under angrebene fra regeringshæren blev fem af Ma-tiop Gatluaks børn taget til fange og to af hans brødre dræbt. En håndsoprækning blandt de 40 mænd viser, at næsten halvdelen har mistet forældre, kone eller børn under angrebene fra militsen og regeringshæren.
Madit Deng var på besøg i en landsby 20 kilometer væk fra hjemmet. Da han kom tilbage, var hans hus brændt ned og familien væk: »Min far blev dræbt, da han forsøgte at flygte med kvæget. Soldaterne har taget min kone og mine børn til fange. Jeg ved ikke, hvad der er sket med dem,« fortæller Deng, som er fra Nuer-stammen, ligesom resten af gruppen, og hele hans ansigt er tatoveret med små prikker, der danner cirkler rundt om hans bekymrede øjne. Alle hans ejendele er væk, om natten sover han på jorden i en af de forladte stråhytter.

Uvis fremtid
De gamle bambushytter, der nu beboes af olieflygtningene, ligger ud til den støvede jordvej, der fører til Rumbek. Græsset har groet sig højt omkring hytterne og den ituskudte militærbarak. Hytterne har intet inventar, flygtningene sover på jorden – men på toppen af alle tagene, er der fastspændt et spinkelt trækors. Rundt omkring i området sidder der enkelte mænd og kigger tomt frem for sig. En kvinde er ved at male en håndfuld majs på fundamentet af en ødelagt bygning, og en anden kvinde støder nødder for at presse olien ud. Et par unge drenge kommer tilbage fra bushen med palmefrugter. Mændene kaster sig over det orange og senede frugtkød, der smager som umoden fersken. Det er lykkedes gruppen at overleve angrebene, men fremtiden er usikker.
»Der er mange ting, der bekymrer os. Jeg havde kun en vandrestav med mig, da jeg flygtede. Vi har ingenting her – intet kogegrej, tøj, moskitonet eller såsæd. Vi må overleve på frugter og nødder. Det er et kritisk tidspunkt på året, selv de lokale har ikke mad nok. Vi ved ikke, om vi nogen sinde kan vende tilbage til vores hjem. Mange af vores slægtninge gemmer sig stadig i bushen omkring Nyal. Vi ved, at de sulter,« siger Matiop Gatluak.

*Ditte Bjerregaard er freelancefotojournalist

FAKTA
Aktørerne i olieindustrien
*I 1999 blev en olieledning fra det sydlige Sudan til havnebyen Port Bashair ved Det Røde Hav indviet. Det har styrket interessen blandt udenlandske selskaber for at udvinde olie i det store land.
*Regeringen menes at tjene en mio. dollar om dagen på olieindustrien, hvilket svarer nogenlunde til militærudgifterne.
*De udenlandske selskaber i Sudan er ud over Lundin Oil blandt andre: Talisman (Canada), Petronas (Malaysia) og det statslige kinesiske olieselskab CNPC. Royal Dutch Shell og BP har store investeringer i firmaer, der opererer i Sudan.hai

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her