Læsetid: 4 min.

Surt at være vandhund

Hvis alle lande omkring Østersøen følger vores eksempel med intensivt landbrug, bliver algeproblemerne endnu værre
28. juli 2001

Egentlig er det slet ikke Danmarks skyld denne gang. Men det er surt at stå i algesuppe til knæene – uden at kunne se sine egne tæer.
Hvis der ligger alger på vandet – eller flyder ’snefnug’ af døde alger rundt, skal man heller lade være at gå i vandet, siger Danmarks Miljøundersøgelser. Og det forekommer i disse dage tit ved de strande, der vender ud mod Østersøen og Øresund.
Livsfarligt er det ikke, undtagen for hundene, som af en eller anden grund kan få den tåbelige ide at drikke saltvand i sommervarmen.
Men ulækkert er det. Og det klør og svier, man får røde øjne. Hvis man får de giftige blågrønalger i maven kan man få ondt i den – og småfeber og diarré.

For meget næring
Skylden ligger hos landbruget omkring Østersøen – og de byer, der ikke har ordentlige rensningsanlæg, f.eks. Skt. Petersborg og Kaliningrad.
Algeopblomstring er et naturligt fænomen, der afhænger af varme, strøm og vind og indholdet af salt i vandet. Men den forekommer i stigende grad, når vandet er forurenet med et højt indhold af næringsstoffer fra landbruget og byernes kloakker.
»Opblomstringen af blågrønalger begyndte midt i Østersøen for flere måneder siden,« siger Torkel Gissel Nielsen, Danmarks Miljøundersøgelser. »Så denne gang kan man ikke bebrejde det danske landbrug.«
Danmarks direkte udledning til Østersøen er kun 2.500 ton ud af ca. 400.000 ton, siger cand. scient Gunni Ærtebjerg, også Danmarks Miljøundersøgelser.
Men generelt er de danske udledninger pr. kvadratkilometer land 2.200 kg, mens tallet for Polen kun er 648, for Tyskland 1255, for Sverige 307 og for Finland 286.

På vej op igen
Landene omkring Østersøen har mere uberørt natur og mindre intensivt landbrug. Desuden har de østlige af dem ikke haft råd til at forurene så meget de sidste ti år. Men de har allesammen – gennem Helsinkikonventionen – forpligtet sig til at halvere deres udledninger. Det er ikke sket, især ikke for kvælstof.
»Målingerne viser, at udledningerne fra de østlige lande er faldet noget på grund af den økonomiske afmatning, men f.eks er der tegn på, at forbruget af kunstgødning i Litauen stiger igen,« siger Henrik Dissing fra Verdensnaturfonden.
Han er programleder i forbindelse med de mange projekter, der går ud på at genoprette landenes naturlige vådområder langs.
»Det er – på kort sigt – den eneste effektive løsning. Vådområderne fungerer som naturens egne rensningsanlæg for de næringsstoffer, der er hovedårsagen til den eksplosive algevækst,« siger han.
Mange vådområder, både ved kysterne og inde i landene, er drænet og afvandet med grøfter og diger.
Mængden af kvælstof er ottedoblet og mængden af fosfor firedoblet i løbet af 100 år. Foruden dyrelivet, badegæsterne og turisterhvervene går det hårdt ud over fiskeriet.

Forkert landbrugspolitik
På længere sigt håber Henrik Dissing på en kursændring i EU’s landbrugspolitik, så de kommende medlemslande mod øst ikke gentager vores fejltagelser.
I optagelsesforhandlingerne – især med Polen – presser EU på for strukturreformer, som vil medføre en drastisk nedskæring i antallet af småbønder. Ellers går bunden ud af kassen i EU’s landbrugsstøtte, som stadig i meget høj grad sigter på mere intensivt landbrug.
Ud fra naturbeskyttelsens og miljøets synspunkt håber Henrik Dissing, man besinder sig i tide og lægger vægten på støtte til en bedre naturforvaltning og en lokal udvikling i landdistrikterne i stedet for mere højtydende, industrielt landbrug.
»Ellers vil man om nogle år tænke tilbage på nutidens algeproblemer som ’det rene vand’,« siger han.
De mange småbønder – 15-25 procent af befolkningen i Polen og de baltiske lande – dyrker jorden økologisk, fordi de ikke har råd til andet. De penge, der er sat af til miljøvenlige driftsformer, når ikke ud til dem, der har mest brug for dem, påpeger Henrik Dissing.
»Med det pres, de er udsat for, både fra markedet og EU, kan man ikke forvente andet, end at de søger at indrette sig på konkurrencevilkårene. En støtte til naturgenopretning ville komme nogle af de økonomisk og socialt svagest stillede til gode,« siger han.

Døde danske hunde
Danmark – ’Europas beskidte mand’
»I Danmark falder hundene døde om, hvis de drikker af vandet,« sagde den konservative britiske miljøminister, John Gummer i 1995. »Danmark er også et land, der fisker småfisk for at presse olien ud af dem og brænde den af i kraftværkerne,« tilføjede han.
John Gummer led af en udpræget allergi mod miljøminister Svend Auken. Men når han kaldte Danmark »Europas beskidte mand,« skyldes det ikke kun personlige og partipolitiske modsætningsforhold. Han byggede på tal fra den såkaldte Dobris-rapport, en forløber for det arbejde med at kortlægge Europas miljøproblemer, som siden er udført af Det Europæiske Miljøagentur. Rapporten udpegede Danmark og Holland som de lande, der var værst til at forurene vandmiljøet.
Stemningen blev ikke bedre af, at Auken gik hårdt i rette med de radioaktive udledninger fra atomanlægget Sellafield – og pressede hårdt på for at få den kemiske forurening af Nordsøen bragt ned til naturligt niveau inden for 20 år.es.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her