Læsetid: 4 min.

UG-minus med forbehold

Ungarn ligger i helt i front på vej mod EU. Men det er en succeshistorie med forbehold
25. juli 2001

BUDAPEST – På papiret er Ungarn så godt som i mål. 24 ud af 30 lov-områder er forhandlet på plads med EU. Landbruget venter stadig, men det er EU’s skyld, og Polen er for længst overhalet.
Seks ledende partier bakker alle op om kursen mod EU, og befolkningen støtter EU-projektet med over 60 procent. Det gør Budapest til mønsterelev i flokken af de 12 lande, der bejler til EU.
I modsætning til mange andre har Ungarn en ret stabil økonomi. En konsekvent
liberaliseringspolitik op gennem 90’erne har tiltrukket store udenlandske investeringer fra både EU og USA, og sikret pæn økonomisk vækst.
EU’s seneste årlige karakterbog fra november 2000, der evaluerer hvert lands fremskridt, er dog ikke lutter lagkage. Og selv om der er sket ting siden, er og bliver det et UG minus med flere forbehold.

Erkender korruption
Som mange andre kandidatlande har Ungarn er problem med korruption. Statssekretrær for Ungarns EU-integration, Peter Gottfried, tager venligt imod i udenrigsministeriet ved Donau-floden, og hans imødekommenhed tager ikke skade af et par spørgsmål om korruption:
»Vi erkender det, og det er første prioritet for Ungarn at bekæmpe korruption. Men det er værd at huske, at EU-Kommissionen ikke laver årlige rapporter over korruption i de 15 medlemslande. Hvis Ungarn var det16. EU-land, ville vi ikke være nummer ét på listen over de mest korrupte EU-lande,« smiler Gottfried, og henviser til Transparency International, TI, der laver en årlig opgørelse over korruption verden over.

Ros til Budapest
TI’s direktør med ansvar for Øst- og Centraleuropa, Niklos Marschall, der tilfældigvis selv er ungarer, bekræfter: »I vores opgørelse over opfattelsen af graden af korruption, sådan som den opleves af udenlandsk og hjemligt erhvervsliv, ligger Ungarn i samme gruppe som Italien, Grækenland og måske Portugal,« siger han.
Han roser dog Budapest for at være gået videre end standard proklamationen om kamp mod korruption. Der er lagt en gennemgribende strategi, der reformerer embedsstand, offentlige indkøbsregler, regler om gennemsigtighed i forvaltningen, og en 70 procent lønstigning for statslige funktionærer over fire år.
»Men her er det samtidig paradoksalt, at det største ungarske udbud nogensinde på bygningen af to motorveje, slap uden om offentligt udbud ved en simpel omgåelsesmanøvre. Man påstod, at en bank var investor, og derfor undtaget reglerne. Men banken er ejet af den ungarske stat. Den slags lugter, og giver naturligt anledning til mistanke om korruption,« siger Marschall.

Magt over medierne
Et af de få udestående lov-kapitler, som Ungarn mangler at forhandle på plads, handler om EU’s medie-lovgivning. Det er normalt ikke en sag, der volder problemer for kandidatlandene. Men i Ungarn trækker det svært ud, og det skyldes rent indenrigspolitiske årsager.
Opposition og regering har i snart to år ligget i krig om
bestyrelsespladserne i det statslige tv, radio og nyhedsbureau. Uenighed om hvem, der skal tegne oppositionen betyder, at kun regeringen er repræsenteret.
»Regeringen arver total magt over medierne og har svært ved at slippe den. I praksis har det betydet, at statsmedierne er fyldte med propaganda mod oppositi-onen, og at regeringen får 90 procent af tiden i statsradioen,« siger Miklos Haraszti, tidligere parlamentsmedlem for Alliancen af Frie Demokrater.
Han er professor i medier ved University of Californias Budapest afdeling. Og han befandt sig indtil for nylig på regeringens website med skammelisten over skribenter, der sviner Ungarn til.

EU undres
»Listen er en idé Østrigs Jörg Haider først kom med,« siger Haraszti, der spår, at medie-situationen først vil ændre sig efter valget, der ventes i april 2002.
EU presser på for en hurtig afklaring, og ifølge Gottfried, vil der komme en løsning allerede til efteråret.
Efterhånden som hverdagen som EU-medlem nærmer sig, opstår det spørgsmål, om den formelle indførelse af EU’s lovgivning, faktisk kan følges op med reel efterlevelse. Det handler om adminstrativ kapacitet og kvalitet i forvaltningen.
En højtstående EU-kilde siger: »Den næste EU-rapport om kandidatlandene vil koncentrere sig om dette aspekt. Og vi vil se strengt på det. EU kræver, at der laves særlige agenturer i ministerierne, der skal overvåge kontrollen med EU’s indre marked og statsstøtte. Forvaltningen af midler fra EU’s strukturfonde kan skabe alvorlige problemer.«
»De EU-lande, der er kølige over for udvidelsen, kan bruge det til at trække optagelsen ud. Man vil spørge: Hvis de ikke engang kan forvalte midlerne under EU’s Sapard-program, hvordan skal det så gå med strukturfond-milliarderne?«
En EU-rapport konstate-rede tidligere i juli, at Ungarns landbrugsministerium ikke har formået, at anvende 300 millioner kroner fra
Sapard-programmet, der skal støtte omlægning af land-bruget for at gøre det klar til livet i EU. Ministeren måtte gå af i februar, og retssagen mod ministeriets tidligere topbureaukrat, Bela Szabadi, for svig og underslæb er netop startet.
Chefredaktør på den engelsksprogede avis Budapest Business Journal, Gabor Jellinek, siger: »Ungarn har tabt kostbar tid ved ikke at bruge de penge. Spørgsmålet om EU-borgeres ret til køb af jord er en stor politisk sag, og nu har vi så fået syv års overgangsperiode fra EU. Men landbrugene bliver fanget som stavnsbundne af det. Jordpriserne er meget lave, og de ændrer sig ikke, før jorden bliver fri, så ingen vil sælge nu.« siger Jellinek.

*Dette er den første i en serie artikler fra Ungarn, der ligger forrest i køen på vej mod EU-optagelse

FAKTA
Frontløberen
*EU’s største udvidelse til dato nærmer sig. Det ventes, at de første nye lande kommer ind i 2004. Ungarn startede optagelsesforhandlinger med EU i 1998 og er nu førende blandt 12 kandidatlande. Ungarn mangler stadig at færdigforhandle områder som transport-, rets- og indenrigspolitik, men har klaret svære områder som miljø, fri bevægelighed af arbejdskraft og kapital. Man afventer et EU-udspil på landbrugspolitik og strukturfonde. Landbruget beskæftiger kun 6,5 procent af arbejdsstyrken, men 40 procent af befolkingen bor på landet. Den økonomiske vækst ligger på 4,4 procent med en inflation på 10,8 procent. Landet regeres siden 1998 af en koalition mellem det højre-nationale Fidesz-parti og landbrugspartiet Småbrugernes Parti cobla

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her