Læsetid: 3 min.

46 år for 8.000 drab

NGO-iagttagere er skuffede over dommen over den serbiske general Radislav Krstic. I Bosnien er der glæde over, at han blev idømt 46 år for sit ansvar for massakren i Srebrenica
3. august 2001

Dommen på 46 års fængsel over den serbiske general Radislav Krstic ved krigsforbryderdomstolen i Haag i går modtages med glæde såvel som lettelse af bosniske muslimer.
»Det har været meget vigtigt at få anerkendt denne sag som folkemord. Det opfattes som en oprejsning for de bosniske muslimer,« siger Information’s kommentator, balkan-eksperten Karsten Fledelius, der i øjeblikket befinder sig i Kljuc i Bosnien.
Men mens dommen modtages positivt i Bosnien, er der skuffelse at spore i NGO-kredse.
Blandt andet hos den amerikanske Coalition for International Justice (CIJ), der fra kontorer i Washington og Haag arbejder for at støtte krigsforbryderdomstolene for Rwanda og det tidligere Jugoslavien.
»Dommen på 46 år er en skuffelse set i forhold til anklagerne. Vi havde håbet på en livstidsdom. Det ser ud som om, at dommeren har taget hensyn til Krstics plads i hierarkiet. Der er trods alt andre, der bærer et større ansvar, så måske gemmes de strengere straffe til forbrydere såsom Radovan Karadzic,« siger Nina Bang Jensen, advokat og direktør for CIJ, til Information.
For de bosniske muslimer er spørgsmålet om livstid over for 46 års fængsel imidlertid ikke vigtig, fortæller Karsten Fledelius.
»Det vigtige er, at deres lidelser bliver taget alvorligt. Den psykologiske virkning af dommen er meget væsentlig og har også stor betydning for de efterladte. Og det er sandsynligt, at den internationale domstol baner nye veje med denne dom, da det er første gang, at der dømmes for folkemord i Europa.«

Haags vigtigste sag
Radislav Krstic blev som den første nogensinde fundet skyldig i folkemord ved FN-krigsforbryderdomstolen i Haag. Han blev dømt for sin rolle i massakren på op mod 8.000 bosniske muslimer i Srebrenica i juli 1995.
Den nu 53-årige Krstic var næstkommanderende for Drina-korpset, som var ledende i angrebet på Srebrenica. Sagen mod ham betegnes som meget klar, idet der findes tv-billeder, der dokumenterer, at Krstic personligt garanterede muslimernes sikkerhed, umiddelbart inden tusinder blev ført bort og massakreret. Sagen menes at være den vigtigste, som domstolen har taget stilling til siden oprettelsen i 1993.
Massakren i Srebrenica regnes for den værste i Europa siden Anden Verdenskrig. Tusinder af bosniske muslimer havde søgt mod kurbyen Srebrenica, der blot to måneder tidligere var blevet erklæret sikker zone af FN. Kun 100 hollandske FN-soldater befandt sig i området. De måtte hurtigt give op over for den fremadstormende serbiske hær.
I marts 2000 fortalte vidner ved FN’s krigsforbryderdomstol, hvorledes de bosniske muslimer, som forsøgte at gemme sig, blev »jagtet som hunde og derefter slagtet.« Mere end 60 vognlæs bosniske muslimer blev transporteret fra Srebrenica til henrettelsespladser uden for
byen, hvorefter de blev skudt og læsset i massegrave af tunge bulldozere. Gaderne i Srebrenica flød med lig, og floderne blev farvet røde af blod, fortalte den franske politimand Jean-Rene Ruez i en vidneforklaring i 1996. Han fortalte om en bølge af selvmord blandt flygtningene, der tog deres eget liv for at undgå at få næser, læber eller ører hugget af.
Dommer Almiro Rodrigues fandt Krstic skyldig i »at have godtaget en plan om massehenrettelse af alle muslimske mænd i den våbenføre alder i Srebrenica.« Desuden blev generalen fundet skyldig i mord, krigsforbrydelser, og forbrydelser mod menneskeheden.
»Dommen vil lette forsoningsprocessen mellem bosniakkerne og serberne. Jo flere, der bliver dømt, jo mere bliver skylden individualiseret. Og i det øjeblik, man gør enkeltpersoner ansvarlige, signalerer man også, at enkeltpersoner, ikke et helt folk, har begået disse forbrydelser,« siger Fledelius.
Nina Bang Jensen vurderer, at dommen vil danne præcedens: »Dommen er meget vigtig, fordi der er blevet lavet en vurdering af, hvad der er legitim militær taktik. Forsvarerne argumenterede for, at drabene i Srebrenica skulle klassificeres som en almindelig militær fremgangsmåde. Men retten har altså vurderet, at en massakre ikke kan forsvares som værende en legitim militær handling,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her