Læsetid: 5 min.

Et andet Amerika

Lyrikfestivalen ’In the making’ præsenterer amerikansk litteratur af en type, der sjældent bliver hørt i Danmark
10. august 2001

(2. sektion)

’In the making’ præsenterer amerikansk litteratur af en type, der sjældent bliver hørt i Danmark

Digtningen
Man kan begræde fakta, men ikke ændre dem, hvorfor det er svært at benægte, at de sidste 50 år økonomisk og kulturelt har tilhørt USA. Eller at den danske hverdag i dag er fyldt med ting, vi har importeret fra over there – tøj, musik, Seven-Eleven og McDonalds’, tv-seriernes hidsige klipning og jobannoncernes dansk-amerikanske lingo, for blot at tage et par eksempler.
Kratter man i overfladen – rejser man f.eks. derover – finder man nu hurtigt ud af, at Amerika er andet og mere end hiphop og sitcoms. Man mærker, at tonen er en anden, fremmedartet. Det samme er landskabet og regionerne. Bag det globale americana finder man et andet Amerika, der kan være både voldsomt og lavmælt, excentrisk og banalt, men først og fremmest er anderledes. Og det både i forhold til os selv og til popkulturens billeder af livet i staterne.
Ovenstående spejler sig på mærkværdig vis i vores forhold til amerikansk litteratur og – især – lyrik. Overfladisk set er denne nemlig slet ikke ukendt i Danmark, snarere tværtimod.
Frederik Schyberg oversatte f.eks. Walt Whitman allerede i 1933; inden da blev hans ekspansive stordigte fra det nye land beundret af vores USA-rejsende nobelprisvinder, Johannes V. Jensen. Senere har både T.S. Eliot, Ezra Pound og vestkystens beatdigtere været betydelige inspirationskilder for moderne dansk og europæisk digtning.
En anden digtning
Hvilket i lange tider har skjult, at der findes en anden digtning, ja, indtil flere andre traditioner i det sidste århundredes amerikanske lyrik. Det er traditioner, der af forskellige grunde virker fremmede for den europæiske læser. Og som måske derfor – kvalitet og spændvidde til trods – aldrig rigtig har fået fodfæste herovre.
På den anden side af Atlanten er de imidlertid spillevende. Her skriver man gerne videre i fodsporene på Wallace Stevens legende ironi. Eller på Gertrude Steins elektrificerede syntaks – eller på William Carlos Williams kontante tingsverden.
Udtrykket og valgslægtskaberne kan være forskellige. Fælles er til gengæld afvisningen af Eliots ’grusomste april‘ og hans konservative, europæisk farvede modernisme, inkarneret i hovedværket The Waste Land. Man mistror melankolien, den tvetydige dyrkelse af storbyens ensomhed og den svagt religiøse higen efter en transcendens ud af denne verden. Mistror (sen)symbolismens kvababbelser, med andre ord.
Af samme grund er forholdet til Ezra Pound tvetydigt: Skønt man glæder sig over hans opdagelse og brug af sprogets hele register i et og samme digt, så tager man samtidig afstand fra hans digtes hymniske overtoner.
Mere jordnært ligger fokus ofte på rytme, syntaks og grammatik, og ikke på billede, betydningstæthed og vellyd. »En rose er en rose er en rose er en rose« over for – fra vores egen tradition – Tom Kristensens »Skøn som en sønderskudt banegård«. For nu at sætte denne ’anden’ digtning på en formel, der i sidste ende er alt, alt for simpel.

Amerikanske skoler
Alt dette som en omstændelig, men nødvendig introduktion til lyrikfestivalen In the making, der løber af stablen fra tirsdag til søndag i næste uge. In the making lader nemlig dansk og amerikansk digtning møde hinanden – med den særlige finte, at ’amerikansk digtning’ her betyder de traditioner, der så ofte bliver overset i Europa.
Ikke at de 13 amerikanske lyrikere, der kommer til landet, derfor skriver den samme slags digte. Tværtimod spreder deres digte sig fra humorens afvæbnende dagligdag til svært tilgængelige sprogmaskiner.
Et citat fra David Lehmans dagbogsdigte kan vise det første: På Charlie Simics bånd/ med berømte syngepiger fra tyverne/ elsker jeg den sang der lyder/ du er vidunderlig/ men måske tager jeg fejl. – en digtning, der ligger milimetertæt op ad, men ikke pladask oven i hverdagens sprog og petitesser.
De fortættede, fremmedartede sprogspil finder man hos Rosmarie Waldrop: Tilfældighedens mængde i mit verdensbillede falder med regnen. Til tider, om natten, fortyndet luft. – Her er sætningen et simpelt, men uløseligt puslespil.
Tænker man i skoler og ismer er udløberne af 50’ernes og 60’ernes New-Yorker-digtning stærkt repræsenteret. Det samme er 80’ernes såkaldte Language-digtere. Både Lyn Hejinian og Charles Bernstein, retningens vægtigste repræsentanter, kommer til København.
Canadieren Anne Carsons mærkværdige bøger (der har en forkærlighed for fiktive interview med oldgræske digtere) falder til gengæld uden for nummer. Det samme gør ægteparret Keith og Rosmarie Waldrop.
Og for de seks helt unge amerikanere, der kommer er både Language-digtningen og New-Yorker skolen en del af den lyriske fortid, som de forholder sig til, men ikke deltager i.

Gensidig inspiration
De mange unge digtere gør det i øvrigt tydeligt, at In the making ikke lægger sig i sporet af den normale kulturudveksling mellem Danmark og Amerika. Festivalen er ikke tænkt som ensidig import af litteratur fra USA til Danmark.
I stedet sættes mødet mellem to litterære traditioner, der har udviklet sig i hver sin retning, i centrum. Det gælder ved næste uges mange oplæsninger, som finder sted på The Lab, Kunstakademiet og Glyptoteket, og alle steder ugenert blander danske og amerikanske digtere. Og det gælder ved de workshops og eftermiddagsseminarer, der afholdes i KafCaféen onsdag, torsdag, fredag og lørdag.
Her skal digtningen, den danske og den amerikanske, ikke bare nydes og høres, men også diskuteres – og det gerne så gnisterne står deltagerne om ørerne. Det er ikke bare det mest givende, det er også det mest underholdende.
I et digt af Lyn Hejinian finder man følgende vers: Nye lyde, nye amerikanske rytmer/ Henvender sig til verden med spænding. Arrangørernes håb er, at både det nye, det amerikanske og spændingen er til stede på næste uges festival. Og at henvendelsen bliver gensidig.
Fra Amerika til Danmark. Og tilbage igen.

*Alle de besøgende amerikanere udkommer på dansk i forbindelse med In the making, enten med egne udgivelser, i Banana Split nr. 20 (Basilisk, er udkommet), Amerikansk katalog (Forfatterskolen, udkommer den 14. aug.) eller 6 amerikanere af lave (Arena, udkommer den 13. aug.

FAKTA
To poesi-skoler
*In the makings amerikanske deltagere kommer hovedsagelig, men ikke kun fra to retninger inden for nyere amerikansk lyrik, The New York Scool of Poetry og Language-Poetry.
Language-Poetry opstod som digterisk bevægelse rundt om tidsskriftet L=A=N=G=A=U=A=G=E i slut-70’ernes USA; centrale skikkelser er Lyn Hejinian, Ron Silliman, Charles Bernstein, Clark Coolidge og Susan Howe. Disse meget forskellige digtere er kendetegnet ved deres mistro til centrallyrikkens stærke jeg-fokusering, i stedet sættes sproget og det sproglige udtryk i centrum. Tilhørsforholdet til en række særegent amerikanske valgslægtskaber – Gertrude Stein, Louis Zukofsky, George Oppen – er stærkt.
New York skolen, der opstod i 50’ernes amerikanske boheme-miljø, downtown Manhatten, forbindes især med digterne John Ashbery, Frank O’Hara, Kenneth Koch og James Schuyler. Her finder man en legende, talesprogsnær digtning, fuld af ironi og uforpligtende humor. Inspirationen kommer fra livet på gaden, fra europæisk surrealisme, fra billedkunstens amerikanske ekspressionisme. Resultatet er dog distinkt amerikansk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu