Læsetid: 4 min.

Argentina indfører kuponpenge

Den internationale valutafond, IMF, lover at give otte mia. dollar i ekstra lån til det kriseramte Argentina, men det er usikkert, om det vil trække argentinerne ud af gældsfælden
23. august 2001

Mens offentligt ansatte i Argentinas hovedstad Buenos Aires i går kunne købe burgere, lottotal og mad for de nye rosenrøde kuponpenge, patacones, så kunne aktionærerne i de to store spanske banker, BBVA og BSCH, smile om kap med solen på den anden side af Atlanterhavet.
De spanske bankaktier steg i går med over tre procent, efter at den internationale valutafond, IMF, tirsdag nat signalerede, at man vil give et ekstra milliardlån til Argentina, der befinder sig i en dyb gældskrise.
Efter tolv dages hårde forhandinger i Washington meddelte IMF’s administrerende direktør, Horst Köhler, at han vil anbefale fondens donorlande at udvide Argentinas kassekredit med otte mia. dollar (65 mia. kr.). Fem mia. dollar skal udbetales i september, og resten skal følge senere som en slags gulerodspræmie for disciplineret opførsel. Pengene skal især gå til at afstive den argentinske centralbanks valutareserver, som er halveret siden nytår til kun 15,6 mia. dollar i midten af august.
Til gengæld kræver IMF, at Argentinas regering uden vaklen gennemfører sin juliplan om skabe balance på de offentlige budgetter gennem en række nedskæringer og skrappere opkrævning af skatter.
For de spanske banker er aftalen en god nyhed, for de har opkøbt en stribe banker i Argentina og i resten af Latinamerika, der under rådgivning fra bl.a. IMF er blevet privatiseret i halvfemserne. I dag henter de spanske storbanker over tyve procent af deres profitter i Latinamerika, og de håber, at IMF-aftalen vil styrke markedets tillid til Argentinas økonomi, der længe har befundet sig på randen af et kollaps.

Væk fra angsten
I december fik Argentina et IMF-lån på 14 mia. dollar i forbindelse med en samlet lånepakke på 40 mia. dollar, hvor også private forretningsbanker var med, men Argentinas økonomiske krise er forværret siden da. Landet slæber rundt på et gældsbjerg på 128 mia. dollar, der svarer til 44 procent af nationalindkomsten, og over 80 procent af Argentinas eksportindtægter går til at betale afdrag og renter på gælden. Der har været frygt for, at betalingsstandsning i Argentina kunne sende finansielle chokbølger fra Latinamerika til Asien.
Argentinas internationale kreditværdighed er i dag ringere end Ruslands og Tyrkiets, og de argentinske små-sparere har i lyntempo trukket mange af deres sparepenge ud af bankerne. Siden slutningen af juni har de hevet næsten ti mia. dollar ud af deres bankkonti, eller knap 15 procent af de samlede bankindeståender. Folk husker alt for tydeligt, hvordan Argentina for et årti siden endte i en dyb økonomisk og finansiel krise med hyperinflation på over 3.000 procent om året.
Argentinas præsident, Fernando de La Rua, siger åbent, at IMF-pakken kom i stand, fordi »der var en interesse i regionen for, at Argentina ikke ville smitte resten af verden«. Han havde en længere telefonsamtale med USA’s præsident Bush få timer inden, IMF’s chef, Horst Köhler, holdt pressemøde. Bush–administrationen har ellers længe slået sig i tøjret for lave flere internationale redningspakker.
Præsident de La Rua håber, at det nye IMF-lån vender den negative spiral.
»Den betyder, at Argentina har vundet kampen mod spekulanterne,« sagde han i en tale til nationen.
De argentinske aktiekurser steg i går som følge af IMF-pakken, og på finansmarkedet skabte den en vis lettelse. Men ikke alle føler sig overbevist om, at den er ambitiøs nok.
»Otte milliarder dollar vil købe jer en smule tid, men vil ikke løse jeres problemer,« advarede Kenneth Courtis fra investeringsbanken Goldman Sachs.

Patacon-patriotisme
Præsident de La Rua udtrykker dog håb om, at argentinerne »holder op med at leve angstfyldte under de farveløses tegn. Vi har givet et positivt svar. Det vil række en hånd frem til hele samfundet.«
Han forsøger at mobilisere en national patriotisme i den argentinske befolkning, der ellers er hårdt ramt af krisen. En tredjedel af befolkningen lever under fattigdoms-grænsen, arbejdsløsheden er steget til omkring 16 procent, og op i gennem halvfemserne er reallønnen for de argentinske lønmodtagere faldet med over 40 procent. Oven i det indebærer regeringens budgetpakke, at der skal skæres 13 procent af de offentligt ansattes lønninger og af pensionerne.
Samtidig vil regeringen ifølge den argentinske avis Clarin i det næste halve år hente et beløb svarende til 2,3 mia. dollar i lønmodtagernes pensionsfonde, der skal bruges til at holde statens værste kreditorer fra døren. Pensionsfondene får til gengæld et tillidscertifikat med løfte om, at de vil få pengene tilbage om seks år – forudsat regeringens og IMF’s plan lykkes.
Staten er i dag så gældsat, at den har svært ved at betale de offentligt ansattes lønninger, og i Buenos Aires er provinsregeringen netop gået over til at udbetale op til en tredjedel af de ansattes løn med de nye rosenrøde kuponpenge, patacones. De er en slags kortfristede statsobligationer, der i teorien vil give syv procent i rente om året. Myndighederne vil bruge den sparede lønpulje til at betale af på den store offentlige gæld. Fernando de la Ruas regering opfordrer andre provinser til at følge efter. Patacones-modellen skal bidrage til at fremskynde den frivillige og markedsbaserede ’restrukturering’ af den argentinske gæld, som regeringen har lovet IMF at lave.
Men mange familier har ikke råd til at udskyde en tredjedel af deres forbrug, og Clarin kunne i går rapportere, hvordan supermarkeder, tøjbutikker, taxier, kasinoer og travbaner er begyndt at acceptere betaling i patacones. Den er ved at blive en slags devalueret parallel møntenhed, fordi staten af frygt for det globale finansmarkeds straf ikke tør devaluere den nationale valuta, peso’en, der siden 1991 har været låst fast til den amerikanske dollar. Selv den amerikanske burgerkæde McDonald’s er i Buenos Aires fulgt med de nye tider og har netop lanceret en ny ’Patacombo’-menu, der koster fem patacones.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu