Læsetid: 6 min.

Arkitektur er en underudviklet disciplin

I går modtog arkitekt Bjarke Ingels Henning Larsens nystiftede legat. Sammen med sin partner i tegnestuen PLOT insisterer han på at tænke, før man tegner, og på at arkitekter har et samfundsansvar
21. august 2001

Arkitektur
Selvom det var Bjarke Ingels, der i går modtog Henning Larsens nystiftedearkitekturpris, nægter han at blive interviewet til Information, medmindre hans partner i tegnestuen PLOT, Julien De Smedt, også deltager interviewet.
»Det kan godt være, at det er mig, der er fokus på, men alt det jeg får en pris for, har vi udviklet sammen,« fortæller han Information, i telefonen inden interviewet.
»Det er åndssvagt, at man fokuserer så meget på en person som kunstneren, i stedet for at se på hele processen,« tilføjer han.
Det er dette syn på arkitektur-værker som processer, der gennemstrømmer hele det grundlag de to har skabt en ny tegnestue på. De mener, det er fejlagtigt at tro, at arkitekten er kunstner og at arkitektens byggeri er et kunstværk i sig selv som en isoleret del af verden og af bygningsprocessen. Omvendt kan en proces i retningen af at bygge huse, storcentre eller kunstmuseer være kunst i sig selv.
Det er altså et aggressivt angreb på selvforståelsen og selve værkbegrebet i arkitektfaget, der giver energi til de to og deres tegnestue. En energi, der bare i år har ført til, at de har vundet de to væsentligste idékonkurrencer i Danmark. De vil ikke nøjes med at skabe smukke rum, som de fleste andre arkitekter, men insisterer på at tænke hele skabelsesprocessen og de forretnings- og lovgivningsmæssige elementer af et byplanlægningsmæssigt eller arkitektonisk projekt igennem. Arkitektur med et plot.

Et stærkt plot
»Vi synes selv, at vi har opsummeret meget af vores filosofi i navnet på tegnestuen,« fortæller de to, »PLOT kan betyde mange ting. Det kan betyde en byggegrund og at tage sigte. Men det kan også betyde et plot, der driver en fortælling frem. Og det er det, vi interesserer os for. Vi anser det at skabesmukke rum, som et vigtigt delaspekt af arkitekturen. Men selv gode detaljer og smukke proportioner bliver aldrig til mere end summen af enkeltdelene uden det overordnede plot. Et stærkt plot kan få tilsyneladende tilfældige begivenheder til at kulminere i et gennemgribende udsagn. At få den idé – eller det plot – der er grundfortællingen i et byggeri, eller i en planlægningsopgave, er en besværlig opgave. Så skal man jo tage ansvar for hele processen og se opgaven i enlang række andre perspektiver end de rent æstetiske.«
De to unge arkitekter mener at mange arkitekter – og i særdeleshed i Danmark – arbejder alt for gammeldags og har et bedaget syn på arkitektur.
»Det er utroligt, at arkitektstanden stadig tror, at de bygninger de skaber, er selvstændige og urørlige kunstværker. Det, der gør at arkitektur er en så underudvikletaktivitet i samfundet, er et meget forældet kunst- og værksyn, der blandt meget andet er skyld i, at vores forstæder og en stor del af vores byer er så vanddrivende kedelige,« fortæller de.

Strukturelle problemer
Mange arkitekter insisterer på, at de kun laver smukke bygninger, men glemmer helt, at kun få procent af boligmassen skabes af arkitekter, og at det naturligvis er et grundliggende strukturelt problem, der er årsag til miseren. Det er ganske enkelt tegnestuernes forretningsmodel, der ikke er tidssvarende, mener de.
»Det er med andre ord arkitekternes skyld, at så få bygninger i Danmark er rimeligt proportioneret og æstetisk rimelige. Når man skal lave en bil på Volkswagen fabrikkerne i Tyskland bruger man20.000 gange prisen på den færdige bil på at udvikle, forske og designe. Når man bygger et hus bruger man maksimalt 10 procent af den samlede byggepris på at udvikle og tegne. Man anser hvert hus for et unikt værk, der mister værdi, hvis det bliver kopieret. Fordi man tror, at hvert hus er noget unikt, bliver det vildt dyrt at hyre en arkitekt, fordi han skal begynde helt fra bunden hver gang,« fortæller Julien og Bjarke.
»I stedet burde man forsøge at sælge det samme hus flere gange. Det vil gøre det muligt for langt flere bygherrer at købe arkitekter. Og arkitekterne ville tjene mere på deres tegninger. Men det kræver, at alle arkitekter begynder at tænke langt bredere og mere globalt, end tilfældet er i dag.«

Globalt marked
»Tænk hvis man boede i Sverige og man kun kunne lytte til musik af ABBA, køre i Volvo og købe tøj hos H&M. Det ville være absurd. Ikke desto mindre er det tilfældet, hvis man skal finde en arkitekt til at bygge sit hus i Danmark. Hvis man gerne vil bygge et hus, er der ikke andre muligheder, end at ringe til en arkitekt man har hørt om, eller en der står i De Gule Sider.Alle de huse, der bliver opført, bliver derfor skabt af meget lokale arkitekter. Og det giver en kedsommelig ensartethed,« siger de.
Hvis man omvendt gjorde som tøjvirksomheden Prada, ville det se anderledes ud, mener de.
»Prada masseproducerer deres bukser ligesom alle andre. Men de sælger måske kun ti af hver slags i hver storby. Derved kan de både væreeksklusive og få fordel af masseproduktion. Det samme kunne mange arkitekterog bygherrer gøre. I stedet for at det er de samme få tegnestuer, der bygger alt i København, kunne de bygge noget i København, og noget i resten af verden. Samtidig kunne vi få franske, amerikanske og japanske arkitekter til Danmark – og derved slippe ud af kedsommeligheden alle sammen,« fortsætter Bjarke Ingels.

e-tecture
De to vandt i foråret en konkurrence om IT og arkitektur, og skabte i den sammenhæng konceptet til en IT-platform ved navn e-tecture.
»Ideen bag e-tecture er netop at sprede arkitekters arbejde globalt, i stedet for atsamle det i ensartede klynger,« fortæller de.
Platformen e-tecture er symptomatisk for arbejdsmetoden i PLOT: Før man kan gå i gang med at tegne, må man sikre sig, at vilkårene for arkitekten er rigtige, forretningsmæssigt, juridisk og så videre. Med denne metode skabte PLOT et prisvindende projekt til en stor konkurrence om, hvorledes fremtidens forstad kommer til at se ud, hvor de netop ikke ville bygge nye forstæder, men derimod ændre regler og forretningsmodeller for de nuværende forstæder – regler der alle sigtede imod at løse de eksisterende forstæders gevaldige problemer.
»Målet med forslaget til forstadskonkurrencen var at sikre, at der blev lavet mere by, der hvor der allerede findes by, således at vi løser de nuværende problemer, inden vi giver os ud i nye eventyr,« forklarer de.

Tænk før du tegner
»Vi arkitekter har en tendens til lystent at lave forslag til nye arkitektprojekter inden der er blevet tænkt over noget som helst. Vi vil skabe en tegnestue, der tænker før den tegner. Hvis vi kan det, er vi lykkedes.«
Bjarke Ingels og Julien De Smedt har flyttet hele tegnestuen til Barcelona i august måned for at udvikle deres virksomhed i nye retninger.
»Vi vil vældigt gerne tænke os om. Men vi vil også gerne have lov til at bygge nogetkonkret,« fortæller de. »Vi tror, der er alle muligheder for at skabe spændende nye ting, hvis man interesserer sig for processer, teknologi og materialer. Det bliver smartere og mere nutidig arkitektur på den måde. Og det kommer også til Danmark før eller siden – ligesom resten af verden er begyndt at arbejde på denne måde,« slutter Julien De Smedt optimistisk.

FAKTA
Snavset realisme
Den første modtager af Henning Larsens arkitekturpris er selv tæt på at være lige så nystiftet, som prisen han modtager. Selvom den tegnestue 26-årige Bjarke Ingels og hans kompagnon har stiftet, kun er dannet for nylig, har den allerede markeret sig markant i Danmark, ved at vinde to væsentlige arkitektur-idékonkurrencer i år alene: Dels en konkurrence om Arkitektur og Informationsteknologi og dels en om den nye forstad. De har til huse i et hjørne af en stor lejlighed på Vesterbro i København og er kun ved at etablere sig som virksomhed og tegnestue. De to har mødt hinanden mens de arbejdede hos den fremragende arkitekt Rem Koolhaas i hans tegnestue Office of Metropolitan Architecture i Rotterdam. Prisen blev uddelt på Gammel Dok i går mandag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu