Læsetid: 5 min.

Ballade om operaen

A.P. Møller-fondets gave til nationen vækker vild debat, og det er faktisk nu den skal tages, for det er nu lokalplanen er til høring
30. august 2001

I aften er der debatmøde om den nye Opera på Dokøen. Mødet er arrangeret af arkitekten Gotfred Louis-Jensen, som alternativ til den officielle høring, den 13.9.2001 i Meldahls Smedie, hvor der overhovedet ikke er nogen modstandere af operaen i panelet. Aftenens møde, der også er i Smedien, klokken 19.00 har et panel med repræsentanter for Kulturministeriet og Borgerrepræsentationen, såvel som professorer. På mødet vil man vedtage en resolution med overskriften: Red Havnen – Flyt Operaen, og gøre indsigelse mod Københavns Kommunes Lokalplanforslag.
Dermed ligger debatmødet op ad de holdninger, Gotfred Louis-Jensen har givet udtryk for i tidskriftet Arkitekten, hvor flere debattører, også tidskriftsredaktøren Kim Dirckinck-Holmfeld har kritiseret operahusets størrelse og placering. Dagbladet Politiken, med arkitekturanmelder Henrik Sten Møller i spidsen har ligeledes kritiseret lokalplanforslaget voldsomt. Her bragte man materiale fra Arkitekten, 14 dage før tidsskriftet udkom. Kritikerne mener, at bygningen er for stor til grunden, og at det er en skandale at nogen vil lægge en bygning i den historiske akse gennem Amalienborg. Tilmed er det indlysende, at det i forvejen hårdt belastede Christianshavn vil lide voldsomt under trafikbelastningen.

Amalienborg-anlægget er et af Europas smukkeste og bedst bevarede rokokoanlæg, tegnet af Nikolai Eigtved for fire private bygherrer, som led i helhedsplanen for Frederiksstaden. Både de fire palæer hver for sig, rytterstatuen i midten, og helheden af plads, bygninger og skulptur er hovedværker i dansk kunst. Eigtved havde tegnet Frederiksstaden med en monumental rundkirke, Frederikskirken, men i mange år stod kirkens fundament og underetage som en ruin. Ruinen og de omkringliggende huse var tilholdssted for de guldalderkunstnere der savnede Rom, som det blandt andet er beskrevet Vilhelm Bergsøes Fra Piazza del Popolo. Slut i 1800-tallet tilbød finansmanden Tiegten så at finansiere en færdiggørelse af kirken, når han blot samtidig kunne bygge det tætte, høje spekulative byggeri rundt om. De små huse ved det ene hjørne til Store Kongensgade kaldes endnu i dag »Tiegtens ærgrelse«, fordi det ikke lykkedes ham at opkøbe grundene og inddrage dem i helheden.
Tidligere var Frederiksstaden afskåret fra havnen af Pakhuse og »Larsens Plads«, en oplagsplads lige foran Amalienborg. Men den blev i 1980’erne erstattet af en gave fra Mærsk McKinney Møller: »Amaliehaven«, et anlæg der blev voldsomt kritiseret af fagfolk, men som er afholdt af byens andre indbyggere og turisterne.
Ovre på Holmen-siden er aksen kun tilsyneladende fortsat. Aksen på Holmen ligger reelt et par grader forskudt for den på Sjællandssiden. Hidtil har de ret tilfældige værkstedsbygninger på Dokøen forhindret en rigtig nydelse af det store perspektiv, men nu er de nedrevet, og man er begyndt at udgrave kanalen rundt om øen, der hvor der er dæmning i dag.

Så er der kranerne. På Dokøens nordside findes to kæmpestore, ret flotte, kraner, der er fredet som eksempel på tidlig industri. Kranerne har været særdeles omdiskuterede, da en tidligere grundejer ønskede at rive dem ned til fordel for et stort kontorhus.
Sidste år på denne tid præsenterede Københavns Kommune nogle skitsemæssige planer til Københavns Havn – dels forslag til boliger i Nordhavnen og Sydhavnen, dels nogle såkaldte volumenstudier, udarbejdet af Henning Larsens tegnestue, der viste, at man burde placere monumentale offentlige bygninger i Inderhavnen.
Dette kunne næsten alle tilslutte sig, og kort tid efter donerede skibsreder Møller så en ny opera til byen og dronningeriget. Denne storslåede gave førte til nogen mistænksomhed, både i det Kongelige Teater, og blandt den del af befolkningen, der af forskellige grunde ikke holder af hr. Møller. Men efter en kort polemik blev gaven modtaget, og beslutningen fulgt op med den tilsvarende: at placere den ny skuespilscene på Kvæsthusbroen fremfor i Borgergade. Den overordnede planlægning, der egentlig kun var præsenteret som skitser var nu pludselig ved at blive implementeret med uhørt høj hastighed. Konkurrencen om Skuespilhuset er udskrevet, og skal bedømmes i november måned, og som det måske fremgår af ovenstående, er opera-planerne ude i lokalplanhøring. Derfor er det nu man skal blande sig. Desværre er Henning Larsen og hans medarbejdere meget fåmælte. Og det er naturligt nok kritikerne der ytrer sig mest i denne sag. Men en rundspørge blandt yngre arkitekter, og de fortalere der findes bag kulisserne, har peget på et par alternative tolkninger. Der er forbløffende mange, der nærmest er ligeglade. Deres holdning kan opsummeres til, at den nye opera ikke er værre end alt det andet der bare bliver bygget i resten af havnen. Og det er i det mindste noget borgerne kan have glæde af. Nogle taler om de sure gamle mænd der brokker sig.
Og andres holdning er nærmest en artikuleret version af det samme. Mange spørger: Hvorfor er det lige, vi er den eneste generation, der ikke må bygge noget markant. Hvorfor kan Henning Larsen ikke bygge et operahus, når nu den mindre begavede Meldahl kunne bygge både Marmorkirke og boliger i den samme akse, for slet ikke at tale om de skure og værksteder der stod på dokøen før. Og hvordan kan de samme mennesker være for at bevare nogle strittende kraner fra industrialismen, og imod at bygge et arkitektonisk monument?

Alle er enige om at trafikproblemerne er katastrofale, men peger på behovet for havnetunneler, en lille i inderhavnen, der forbinder teater og opera via en parkeringskælder, og en stor i Nordhavnen, der åbner for udnyttelse af Refshaleøen, en forbindelse til Amager og syd-egnen uden om den historiske indre by, og for en fornuftig trafikbetjening af Holmen i det hele taget. Operatilhængerne siger, at de problemer skal løses uanset om der kommer en opera eller ej.
Og så størrelsen. Formanden for Danske Arkitkekters Landsforbund, Gøsta Knudsen, vil ikke udtale sig, før der er kommet »arkitektur« på modellen. Det afviser kritikerne som det rene holdningsløshed. Men der er det om det, at markante bygninger har opnået stor folkelig yndest, selvom de først blev kritiseret. Det gælder tildels det Kongelige Bibliotek, og det ligger lige for at pege på Amaliehaven, hvad bygherren utvivlsomt gør.
I Information har Allan de Waal gennemgået lokalplanen, find artiklen på vores hjemmeside, www.information.dk/arkiv. Her taler han for en flytning af operahuset, hvilket unægtelig ville have den symbolske betydning, at man skabte dialog med selve Amalienborg, det nationale monument, bygget for rigets førende mænd og skænket til kongehuset. Fremfor at efterligne Tiegten og alle hans ærgrelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu