Læsetid: 3 min.

Bankende puls og drømmepop

The Strokes og Mercury Rev er med retrorock og atmosfærisk pop to band med hver sin indgang til musikken, og som begge har skabt yderst hørværdige albums
27. august 2001

Nye cd’er
Hvis man dasker formålsløst rundt på Manhattans Lower East Side i New York en tilfældig regnfuld aften, bemærker man de adskillige barer og klubber, der hver aften enten gratis eller for et beskedent antal dollars tilbyder levende musik. Dette sprudlende miljø af talenter og håbløse nullerter har ofte sendt bands af sted mod stjernehimlen, og nu er et nyt afgået.
The Strokes er navnet, og debuten, Is This It?, kan trygt købes, hvis man synes, Televisions album Marquee Moon er et af Verdens ti bedste og Ramones er tyggegummi-punk af bedste karat, at det stadig giver mening at lytte til Velvet Underground og Lou Reeds tidlige bedrifter, at Talking Heads endnu holder og at David Byrne er en herlig krukke, at Debbie Harry og resten af Blondie stadig er dødlækre, at Patti Smith er en sej dame og man i øvrigt stortudede til hendes koncert ved dette års Roskilde Festival. Kort sagt, hvis man holder så fandens meget af New York-scenen fra slutningen af 60’erne og et tiår frem, så er Strokes lige sagen.
The Strokes er et af årets mest omtalte bands fra Det Store Æble, og selv om pressetrommerne allerede har udråbt gruppen til rockens redningsmænd, vinder de absolut ikke på originaliteten. The Strokes er rendyrket new yorker-retro, men da bandet bringer mindelser om en gylden periode og spiller musik, som forbillederne ligeså godt kunne have gjort, kan de planke idolerne lige så tosset de vil, for de gør det med en veloplagt vitalitet, som gjaldt det deres liv.
Is This It? er 11 korte melodier, garagepop afskrællet for alt andet end guitar, bas og trommer, prunkløst afleveret, indspillet live i studiet med en evig ungdommelig, rastløs, men også sårbar energi, og en dunkende puls, som netop mærkes på hvert gadehjørne i New York. Kvintetten har en gennemsnitsalder på 21 år, en forsanger der selvfølgelig hedder Julian Casablancas, og deres jomfruelige opdagelse af rockmusikken generelt og Velvet Underground i særdeleshed og lyst til at indvie os andre i den, takker og bukker jeg gladeligt for på vej hen til anlægget for at skrue endnu mere op for højttalerne.

Højloftet pop
Nord for New York og musikalsk langt væk fra The Strokes’ univers har Mercury Rev base. Planen var oprindeligt, at gruppen skulle lave en plade med veteranen Jack Nitzsche, men da han gik hen og døde, indspillede gruppen i stedet sit femte album, All Is Dream. Det markerer samtidig Mercury Revs ti års jubilæum, og meget er sket siden starten med albummet Yerself Is Steam, der med sit artnoise-pop fik mange til at spidse ører og hylde det som en moderne klassiker på den uafhængige musikscene. Mercury Revs udtryk har siden ændret sig til atmosfærisk, drømmende pop i højstemt produktion, som for alvor gav sig udslag på gruppens foregående udspil, det fremragende Deserter’s Song. Tendensen videreføres og udbygges på All Is Dream, der nærmest flyder over med strygere, horn, mellotron, ringende og klirrende guitarer, og selv en sav benyttes solo som optakt til det fortrinlige »Nite And Fog«.
Indledningsvis lyder pladen umiddelbart som noget, John Barry kunne have skrevet, men Mercury Rev er ikke ude på at lave designersmart og historiebevidst symfonpop, i stedet omslutter det klanglige univers en række romantiske og bittersøde tekster sunget af Jonathan Donahue. Hans vokal er absolut ikke noget vidunder, men hans skiftevis høje og skrøbelige forsøg på skønsang og mere fyldige dybe røst emmer til gengæld af så megen sjæl og troværdig smerte, at All Is Dream fremstår som en af disse plader, der med tiden bare vokser og vokser. Ikke nok med, at Mercury Rev kan skære en popmelodi rigtigt, bandet har også noget så uhørt som mod, overskud og vilje til at frembringe et unikt lydbillede befriende langt fra, hvad ørene ellers er vant til at blive pint med. Jo længere man begiver sig ind på pladen og ned i numrene, des bedre bliver kompositionerne, og har man tiden til All Is Dream, vil man blive beriget med en af årets indtil videre bedste lytteoplevelser.

*The Strokes: Is This It? Produceret af Gordon Raphael. BMG

*Mercury Rev: All Is Dream. Produceret af Mercury Rev. V2 Records/MNW

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her