Læsetid: 2 min.

Bedste bud

10. august 2001


(2. sektion)

*Undervejs – 222 tegninger fra Picasso til Yoko Ono er en udstilling med skitser,
arbejdsbeskrivelser og notater, altså dér hvor kunstværket undfanges. Hvor begynder værket, i kunstnerens
hoved eller i hans hånd?
Disse og lignende spørgsmål kan undersøges på udstillingen, der foruden ovennævnte kunstnere også bringer
tegninger af efterkrigstidskunstnere som R. Rauschenberg, Frank Stella, Christian Boltansky, Louise Bourgois m.m.fl. Tegningerne er udlånt af det amerikanske ægtepar Gilbert og Lila Silverman.
Louisiana, Humlebæk. Åbner i dag. Dgl. 10-17, on. 10-22. Til 4. nov.

*Torben Ebbesen – Royal Copenhagen er en udstilling med billedhuggeren Torben Ebbesen, der over en periode på seks år har udført bemalinger og eksperimenter på klassiske former fra Royal Copenhagen.
Galleri Weinberger, Valken-dorfsg. 13, Kbh. Ti.-fr. 11-18, lø. 11-15. Til 31. aug. Åbner i dag 15-18

*Yayoi Kusama beviser med en række værer fra tresserne og frem, at hun er i fuldt vigør, selv om den japanske undergrundskunstner nu har rundet de 70 år.
Kusama var i mange år nærmest gået i glemmebogen, men i slutningen af 90’erne blev hun genopdaget og har siden nydt fortjent anerkendelse for sine epokegørende værker, der ryster både normer og vores normale orientering i rummene. Hun har nydt anerkendelse både for sine ungdomsværker, som for sine senere værker. Kendetegnende er polkaprikkerne, der bliver en membran mellem betragteren og objektet, og som ligesom klæber
sig fast på hans/hendes nethinde.
Brandts Klædefabrik, Odense. Ti.-sø. 10-17. Til 2. sep.

*Cindy Sherman Sidste chance på søndag!! Moment of Truth – Sandhedens øjeblik – hentyder til denne betydelige amerikanske fotokunstners brug af forklædninger og masker til stadig nye, forvandlede selviscenesættelser. Udstillingen kredser om rædslen og gruen, der hele tiden lurer i hendes foruroligende fotos.
Nikolaj Udstillingsbygning. Kbh. Dgl. 12-17. Til 12. aug.

*Portraits of Artists er en udstilling med fotografier af kunstnere, som fototeoretikeren og fotografen Lars Schwander har taget fra
firserne og frem til i dag. Her indgår også et portræt af Cindy Sherman. Ellers kan man se fotos fra Björk og Leonard Cohen til Annie Leibovitz og Peter Greenaway m.fl.
Galerie Mikael Andersen, Bredg. 63, Kbh. Ti.-fr. 11-17, lø. 11-14. Til 26. aug.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu