Læsetid: 5 min.

Børn er for overladt til sig selv

Børns nære omgivelser - skoler og institutioner - er ikke gode nok til at tackle sorg i forbindelse med dødsfald og skilsmisser, siger eksperter
1. august 2001

0-18 år
Flere og flere børn går til specialundervisning, psykolog eller er så vanskelige at håndtere, at skolerne ikke kan magte dem. Problembørn kaldes de, men det er ikke barnet, der er problemet, men et barn, der har problemer, som ofte opstår, fordi et barn ikke bliver set eller rummet i sin hverdag, siger Dorthe Korshøj fra Børns Vilkår og Jes Dige fra Kræftens Bekæmpelse.
Begge foreninger har sorggrupper for børn i erkendelse af, at det offentlige ikke løfter opgaven. Børn, der har mistet, har brug for hjælp til at lære at leve videre med deres sorg. Det gælder også for den tredjedel af alle børn, der oplever, at forældrene bliver skilt, påpeger de. For børnene oplever et tab af den virkelighed, de kender og er trygge ved.
«Bristede drømme er jo grundlaget for mange problemstillinger. Når virkeligheden ikke lever op til drømmen, får vi problemer, og hvem skal hjælpe én med at lave nye drømme, som er meget mere i overenstemmelse med virkeligheden?,« spørger Jes Dige, der mener, at mange børn opleves som problembørn i dag, fordi de skal være i stand til at håndtere mange problemer, og kan de ikke det, bliver de til et problem ‘for nogen’.
«Jeg kender ingen børn, der ønsker at være et problem for nogen. Tænk at bygge et helt liv på at være et problem for nogen. Man glemmer, hvad problemerne er for barnet,« siger Jes Dige. Han mener, at omgivelserne skyde ansvaret fra sig.
»Det skal forældrene tage sig af, siger man i institutionerne, men forældrene har rigeligt at se til i forvejen ved en krise. De er selv dybt berørte eller belastede af situationen og bange for at gøre det godt nok. Så må netværket træde til, og i dag er det netværk skolen og kammeraterne, det er dem, man tilbringer tiden sammen med. Der er en forskel i relationer i dag, hvor børnene er mere sammen med pædagoger, kammarater og lærere end deres slægtninge« siger han.
Siden 1996 har han været med til at udarbejde undervisningsmateriale til skolerne og få dem til at etablere et beredskab for at arbejde med sorg i erkendelse af, at Undervisningsministeriet ikke ville lovgive omkring det. På fem år har en tredjedel af alle skoler formuleret en politik, mens yderligere en tredjedel er på vej. Alligevel fortæller de fleste børn i Jes Diges sorg terapigrupper i Aalborg, at de ikke føler, de blivet forstået.

Ind og ud af sorgen
»Populært sagt går børn ind og ud af sorgen. Det kan snyde omgivelserne til at tro, at de klarer det, at det går godt nok. Men børnene kigger efter, hvordan mor har det, og hun har det skidt, så vil de ikke belaste hende yderligere og bider tænderne sammen,« siger Jes Dige.
Også Dorthe Korshøj oplever, at børnene bliver meget ansvarsfulde, samtidigt med at de føler skyld og frygter, at de kan miste den anden forældre også, så der ikke er nogen til at passe på dem.
»De bliver triste og indadvendte og tilpasser sig de rammer, de er i. Siger, at de har det ok, men går i et med tapetet og har hovedpine. Det er børn, som er overladt til sig selv med de store følelser,« siger Dorthe Korshøj. Ifølge hende er de voksnes opgave at lade børnene vide, at de er der og ved, at barnet har det svært, for ikke alle børn gider at snakke om det hele tiden.
»Man kan ikke sætte tid på sorgen. Den blusser op i forskellige situationer, også ved børn, som har mistet for mange år siden. De græder ikke nødvendigvis, men den alvor, der er kommet ind i deres liv, går ikke over,« siger Dorthe Korshøj.
»Det værste er, hvis det er tabubelagt,« tilføjer hun.
Jes Dige advarer om, at børn let lader sig afvise, hvis de kan fornemme, at en voksen er usikker på situationen, eller hvis børnene føler, at den voksne siger de forkerte ting.
»Alle har så travlt med at det skal blive, som det plejer, men ’min mor plejer ikke at være død’. Den forståelse skal børnene lære at leve med. De skal lære at sorg, tab og glæde hører sammen, at alt det, som vi er glade for, bliver man ked af, når man mister. Vi skal lære disse børn, at det er en naturlig del af livet, det er livets risiko, som man må tage,« forklarer Jes Dige.
»De skal lære, at livet har vi stadigvæk, og vi skal have noget ud af det,« supplerer Dorthe Korshøj, og fortæller, at børn ofte oplever en stor krise, hvis den efterladte forældre finder en ny partner.
»Det er det sværeste og tager langt tid at acceptere, men det handler om at forstå, at det ikke er en ny far, men måske en god ven, du kan få,« siger hun.
Jes Dige drømmer om, at skoler og institutioner vil lave nogle tiltag, som sikrer, at børn, der mistrives, får hjælp til at komme ud af den ensomhed, de ofte oplever i forbindelsen med sorgen.
»Det kan være skilsmisse, at man har forældre, der ikke har tid til en eller dødsfald, der er mange fælles oplevelser af ikke at blive set i hverdagen. Som mennesker har vi kun en vis mængde af ressourcer, og bruger vi utroligt meget energi på at være ked af det og berørt, kan vi ikke bruge den på at lære noget samtidigt. Dvs. at mange af de her børn også bliver begrænset i deres læringsproces. Livets skole skal ind i skolerne,« siger han.
Det støttes af tidligere formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen.
»Daginstitutioner og skoler skulle have et sted, hvor man kan snakke fortroligt og anonymt. Børn har ikke mange steder, de kan gå hen, når det gælder sorg, tab eller skilsmisser eller hvad det er,« siger han, og henviser til, at nye undersøgelser viser, at man har været for optimistisk, når man har konkluderet, at skilsmissebørn kommer over det.
Ifølge en WHO-undersøgelse siger 20 procent af alle børn, at de ikke har deres forældre at snakke med, mens seks procent oplyser, at de ikke har nogen overhovedet at gå til.

*Sommerserien 0-18 fortsætter til børnene har fået stemmeret. De foregående artikler kan læses på webadressen:
tema.information.dk/0-18

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her