Sommerkrimi
En mand ligger i sin seng. 25 års vane får en del af hans bevidsthed til at være opmærksom på lyde fra værelset ved siden af, hvor hans søn sover. Sønnen har det med at vågne op og tro, at det han drømte er virkelighed, og det kan gøre ham voldsom.
Han hedder Karl og er på vej mod de 81, og hans vejrtrækning er stødvis og besværet. Han har et sår på det ene skinneben, som ikke vil læge, og han var indlagt sidste år med en formodet blodprop. Og hvad skal der blive af konen, hvis hun alene skal passe sønnen?
Manden har tilnavnet borgmesteren. Han er den ældste blandt dem, han regner med som ægte indbyggere i Tilt. De, der har bygget parcelhuse på hans gamle marker, tæller ikke med.
Det år, han fyldte firs, blev det gamle Tilt kloakeret. Dag efter dag stavrede han ud i sine slidte træsko og hjalp med at tilrettelægge arbejdet på den mest hensigtsmæssige måde. Og da de stødte på den forurening henne ved den for længst lukkede købmandsbutik, kunne han have sagt det til dem på forhånd.
Så kunne de have kørt det væk efterhånden, al den benzinforurenede jord, i stedet for at dynge det op på Forsamlingshusets græsplæne.
I garagen står den sølvfarvede Ford Mondeo, som tilhører hans søn, men han kan jo naturligvis ikke køre den. Kommunen har pant i bilen, fordi de har betalt en stor del af den. At en blind mand kan eje en bil er ikke mærkeligt, for han har samme ret som alle andre. Og han har de samme behov som andre mennesker, og det er vel også derfor, at han tit bliver voldsom om natten.
Udenfor det lille husmandssted står der en og lurer. Han ved, hvor reservenøglen til bagdøren hænger, og han har taget den til sig. Han venter kun på at komme til at bruge den, når det sidste lys bliver slukket.
Han kender vanerne hos husets indbyggere og ved, at Marie er den sidste der går i seng, når hun har set ind til sønnen. Og han ved, at når han stikker nøglen i låsen og drejer den rundt, skal døren samtidig løftes en smule, og han ved også, at den gamle mand sover let men til gengæld er en smule døv. Det gælder om ikke at vække Marie
Svært at tale sammen
I et andet hus, et af de mange nybyggede, der har lagt sig som en ring omkring det gamle Tilt, er andre ved at gå til ro. De har en lang dag foran sig på arbejdet igen imorgen. Og selvom hun har prøvet at interessere ham, har han lagt sig med ryggen til og slukket sin natlampe.
Han har ikke sagt det direkte i aften som han gjorde det forleden men bemærkningen hænger i luften mellem dem og har gjort det svært for dem at tale sammen, når de er alene.
»Hvad skal det nytte, du kan alligevel ikke få børn?«
Og selvom han havde forsøgt at gøre det godt igen, havde hun ligget stiv under ham, og det havde gjort ondt, fordi hun havde været helt tør dernede.
Han har en datter fra sit tidligere ægteskab, så han ved, at han kan befrugte en kvinde. Og når de nu har prøvet i tre år, og hun ikke er blevet gravid, og de ikke har brugt nogen form for prævention, er det vel klart, at der hende der er noget i vejen med.
Æggelederne er vistnok lukkede efter en clamydia-infektion. Og han bebrejder hende, at hun har lidt af den slags sygdom.
»Det kommer af, at du har spredt ben for alle og enhver,« siger han.
»Det er din egen skyld. Den slags kommer ikke af ingenting.«
Ligesom han ved, at alle dem med hiv og aids har sex på unaturlige måder, og den slags er sygt, og så bliver man syg. Det er så enkelt, men man må ikke sige det højt i det her land.
Naturen er sin egen
Og der er ingen frihed for folk. De, der er sunde og arbejder for føden, må finde sig i at holde liv i alt muligt sygt. Menneskerettigheder er der ikke noget af for de raske.
Han sover ikke, og han kan mærke, at hun ser på hans ryg. Og han kan høre hendes åndedræt, og han ville ønske, at hun ville lægge sig til at sove.
Og hun sukker, og det krænker ham, når han tænker på, hvor hun ville være uden ham. Stadig med en ny mand hver anden nat. Og det skærer i ham, når han tænker på alle dem, der har fået lov, alle dem, hun har givet sig hen til, og han tænker på, om han måske har været for god af sig
Hun har ligget der og vredet sig under så mange andre mænd. Det er ikke naturligt for en kvinde at få så mange forskellige mænds sæd op i sig.
Og naturen reagerer og sørger for, at man ikke får lov til at forplante sig og bringe det syge videre. Naturen kan de ikke befale over endnu
alle de politikere der bruger hans penge på at holde liv i udskud og såkaldte flygtninge. Han sukker og udstøder et lille grynt, fordi han et øjeblik har glemt, at hun ligger og vogter på, om han viser tegn på at være vågen. Og hendes hånd mellem hans skulderblade får ham til at stivne.
Mordet
Mennesket derude i mørket er næsten sikker på, at Marie bare har glemt lampen i køkkenet, for det er over midnat og så sent plejer de aldrig at gå i seng.
Det ved han. Han ved det alt for godt, og han løfter døren og drejer nøglen og er inde i køkkenet. Han ved, at han skal passe på ikke at støde ind i slagbænken på vej hen til døren, der fører ud til gangen. Og hans behandskede hånd kan ubesværet finde den rigtige kniv.
Og han bruger kniven flere gange, og han støder til af al magt, og han har en fornemmelse af at gennembore det indsunkne bryst og nå igennem til lagnet og madrassen nedenunder. Han rammer også ved siden af et par gange, begraver omhyggeligt knivsbladet helt i madrassen ved siden af den gamle. Og han holder inde og sveden løber ned i hans øjne, og han er stakåndet, og han lister ind i værelset ved siden af, hvor den blinde sover lydeligt, og lægger kniven på natbordet, og han lister stille ud den vej , han kom ind, og han slukker ikke lyset i køkkenet.
*Er Bettina gold, eller har Jesper et problem, han ikke vil erkende? Og kommer Jespers mor snart på besøg? Det finder vi måske ud af i næste del af Parcelhuset!
Føljeton
Parcelhuset
Det ser så sjovt og hyggeligt ud men pas på. Propperne springer i John Henriksens sommerkrimi fra det pæne kvartér, hvor beboerne forgæves pudser facaden og søger trygheden. Selv da skurkene afsløres, er faren ikke drevet over. Først da landet står på den anden ende, dukker hjælpen endelig op. Vi bringer den sursøde beretning i 10 afsnit følg med fra i dag.
