Læsetid: 4 min.

Brøndby tilbage til gamle dyder

Endelig har træner Hareide fået succes i Brøndby, men ikke med det, han blev ’købt’ til – så der grædes ikke snot over hans farvel
25. august 2001

Fodbold
Business as usual. Efter fem runder i Superligaen og sidste kvalifikationsomgang i de europæiske klub-turneringer er den hjemlige fodbold tilbage i normaltilstanden.
Brøndbys vice-mestre fører Superligaen og har kvalificeret sig til første runde i
UEFA Cupen, hvor modstanderen bliver Olimpija Ljubljana fra Slovenien.
Før verden gik af lave og Tito holdt sammen på de seks republikker i den socialistiske konføderation vesten for Øst- og østen for Vesteuropa, var Olimpija jugoslavisk mester. Sidst klubben ’fra det rige nord’ mødte et dansk hold var i 1997. AGF spillede flot 0-0 i udekampen, men på 1-1 i Århus gik slovenerne videre.
Den går næppe mod et Brøndby-hold, der efter flere års vansmægten i forgæves jagt på en ny spil-identitet har slået sig op (igen) på de gamle dyder. Med tilbagevendte Peter Madsen og dynamoen fra Djursland Mads Jørgensen, som de to, der gør forskellen i forhold til det forsømt forår!

Løn som forskyldt
Mads Jørgensen, der kom fra AGF for at realisere internationale ambitioner, og forleden fik første gevinst med udtagelsen til VM-holdets bruttotrup, ligner kort og godt det nye årtusindes Kim Vilfort. Han kan drible, han kan aflevere – på sine centringer bedre end Vilfort – og han kan score. Men fremfor alt tager han de lange løb i dybden, som Brøndby så katastrofalt har manglet, siden Vilfort stoppede i sommeren 1998.
Peter Madsen kan, når han tøjler temperamentet og undgår skader – og det gør han nu – sammenlignes med Torben Frank, da han var bedst for ti år siden. Det har bragt ham med i den trup, som Morten Olsen i dag reducerer til 20 spillere til kampene mod Nordirland og Bulgarien næste lørdag og onsdagen derpå. Det er løn som forskyldt – og fortjent!
Paradokset er, at det slet ikke er på den måde, at Brøndby skulle tilbage i front. Efter Vilfort rejste Ebbe Skovdahl til Skotland og ovenpå et halvt efterår 1999 med Tom Køhlert som interimtræner, skulle stilen ændres og en ny æra indledes, da Åge Hareide kom til, da år 2000 var skudt ind.
På halvandet år er det blot ikke lykkedes den svenske nordmand at gennemføre det hamskifte, den modernisering, fra massiv 4-4-2 presfodbold til fleksibel 4-3-3 med fløjspillere og driblere i angrebsspillet, han var ansat til. Der har været mange rygter og avisænder om, at en fyring af nordmanden var lige om hjørnet, faktisk så mange, at Hareide følte sig kritiseret og chikaneret af sportsavisen B.T. i en grad, så han luftede tanken om et sagsanlæg. Det blev genopfrisket, da Ekstra Bladet i sidste uge afslørede, at Hareide alvorligt overvejer at forlade fodbold og blive direktør i et norsk firma, når hans Brøndby-kontrakt udløber til juni næste år.

Sporskifte
Det opsigtsvækkende i historien er ikke, at Hareide vil skifte spor, men at samtalerne mellem ham og direktør Per Bjerregaard slap ud. Og at de ikke blev kommenteret med beklagelse af ledelsen. Det er blot spillerne, der høfligt har sagt, at det ville være trist, hvis den vellidte og kompetente chef stopper.
Brøndby er en klub, hvor meget lidt slipper ud ukontrolleret. Udsivningerne er normalt kontrollerede.
Det efterlader indtryk af, at det passer Brøndbys ledelse fint, hvis den i øvrigt meget fine og sympatiske træner vælger en ny boldgade til sommer. Også selv om det går flot for holdet.
For at sige det råt og brutalt, så har Hareide ikke leveret varen. Han var ansat til at modernisere og stilskifte Brøndby, men med Mads Jørgensen som ’gearskifter’, der med sine løb bryder rytme og ramme og boldflytteri, så der kommer dynamik og bevægelse i offensiv-spillet, er forvandlingen slut: Brøndby er igen Brøndby! Og det er ikke blot godt nok, det er godt.
At det hele er endt i en forvandling til det gamle og kendte, der både giver mål, resultater og underholdning er ikke kun Hareides skyld.
Han havde boldflyttere, hvor der skulle være boldspillere og driblere, der kunne få 4-3-3 modellen til at fungere. Men svenskerne Mattias Jonsson og Magnus Svensson samt evighedstalenter som Søren Krogh og Thomas Lindrup har ikke sat mange modstandere af og er ikke brudt igennem.

Gode spillere
Der har sikkert også været flere tvivlere end troende. Og der var et pres på Hareide, der var flink og bøjelig, hvor han burde have sat sig igennem og krævet flere spiller-forstærkninger over en klubledelse, der var mere optaget af at ombygge stadion end ombygge sit hold.
Brøndby faldt til det gamle og sikre 4-4-2.
Det var gammelt, men ikke spor sikkert. Og det førte ikke til guld og glory. Ikke før den 1,82 meter lange og 68 kg lette Mads Jørgensen gjorde sit klubskifte til et indtog med Peter Madsen som ledsager. Selv om det er lidt forenklet, så kan to spillere gøre en gevaldig forskel.
Når en spiller som Krister Nordin tilmed er kommet frem på sin rette plads som bageste midtbanespiller, fordi Kenneth Rasmussen er tilbage på plads som stopper efter to knæskader, så har Brøndbys store spring fremad – på de gamle dyder – sin forklaring i det, der er vigtigst på et fodboldhold: Gode spillere.

*I UEFA-cuppen skal FC København møde FK Obilic fra Jugoslavien, Silkeborg møder spanske Real Zaragoza og FC Midtjylland møder Sporting Lissabon fra Portugal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu