Læsetid: 7 min.

Countrymusikken rykker

Med pladebranchens nuværende krise er det for nye grupper blevet endnu sværere at få en pladekontrakt. Det kan det københavnske band Wynona tale med om
30. august 2001

Med pladebranchens nuværende krise er det for nye grupper blevet endnu sværere at få en pladekontrakt. Det kan det københavnske band Wynona tale
med om

Country
I et par år har det københavnske band Wynona huseret på landets spillesteder, begej-
stret en voksende skare med afdæmpede og melankolske sange, inspireret af den alternative country-scene i USA.
Og det var netop som opvarmning sidste forår i Vega i København for en af denne genres mest fornemme repræsentanter, ensemblet Lambchop, at publikum for alvor fik øjne og ører op for Wynona.
Selv Lambchops leder og forsanger, Kurt Wagner, havde svært ved at tro, at denne fine lyd kom fra et hold ukendte københavnske musikere.
Siden er det blevet til flere koncerter, kulminerende med en optræden på årets Roskilde Festival, men endnu ingen pladekontrakt.
Da Information satte guitaristen og sangskriveren Jesper Tullin, sangeren Ca-milla Munck og bassisten Moogie Johnson stævne, faldt talen derfor på det at spille country i lille Danmark og om de store stygge pladeselskaber.
– Johnny Cash siger i sin selvbiografi, at engang skabte en bestemt livsstil country-musikken, mens det i dag er omvendt. Hvor meget country kan man være, når man bor i København?
»Jeg tror, det han hentyder til, er hele Nashville-lyden, som er pop og penge med lidt steelguitar og violin, hvor udøveren tager en Stetson-hat på og påstår, at det er country,« siger Jesper Tullin og fortsætter:
»Når man ser på hvad der kommercielt sker med country-musikken lige nu, så kan jeg godt se, hvad Cash mener: ligesom blues-musikken udspringer fra sine miljøer, har country sine rødder, men som Nashville fuldstændig negligerer. Men det, som også sker med country-musikken nu er, at den ryger ud i nogle miljøer, hvor dem, som f.eks. lader sig inspirere af Hank Williams, også tager en masse andre ting med ind i deres musik. Vi i Wynona lever heller ikke udelukkende for genren, men er også inspireret af f.eks. Daniel Lanois og Peter Gabriel. På den måde kommer der nye vinkler, og da country-musikken er meget følelsesbetonet, skal man ikke absolut være bomuldsplukker for at kunne forstå, hvad der bliver sunget om, for det er almene følelser, det handler om.«
– Hvis man ser på danskpoppen inden for de sidste 30 år, så har den været meget inspireret af lyden fra Nashville.
»Ja, men jeg har ikke meget respekt for dem, der dyrker den genre, for det handler mere om hvor store revolvere og hatte, de har på. Det bedste, der er sket for country-musikken er, at singer/song-writerne begyndte at interessere sig for genren og parrede deres poetiske, meget gennemtænkte og dybe sangskriverunivers med country’ens enorme følelsomhed og gode melodier. Jeg tænker først og fremmest på Bob Dylan, men også Gram Parsons og Neil Young,« siger Jesper.

Ned i tempo
– Hvordan vil I selv definere jeres musik?
»Det er svært at svare på, for den er ikke decideret stilren. Når man finder sammen, så forsøger man altid at lave sit eget yndlingsband, og de ting, man lytter til, sniger sig mere eller mindre bevidst ind i musikken,« siger Jesper.
– Jeres numre har en tendens til at være meget stille?
»Da vi i sin tid startede, handlede det meget om at være så stille og stenede, som man overhovedet kunne forestille sig. Det skulle være lange repetitionsforløb, hvor intet skulle ske, fuld af mys-tisk og stemninger, som lydsporet til Twin Peaks. Det var ikke fordi vi havde et politisk erklæret mål, men alligevel var det et oprør mod, at alt skulle være så hurtig, smart og rigtigt klippet til. Det var og er stadig vigtigt for os at være langsom og give sig tid til at gå ned i tempo,« siger Jesper.
– Tror I, det er en af grundene til, I endnu ikke har fået en pladekontrakt?
»Ikke nødvendigvis, det er lige så meget, fordi pladeselskaberne i Danmark er for sløve. Og det er ikke fordi, det kun er os, der ikke har fået en pladekontrakt, det er der ingen, der har. Der udkommer ingenting herhjemme,« konstaterer Jesper.

Selvskabt krise
– Der tales meget om, at pladeselskaberne er i krise, bl.a. på grund af det stigende salg af blanke, brændbare cd’er. Og når en branche er i knibe, så går det ud over eksperimenterne.
»Men de har selv været ud om det, for de har vænnet folk til, at diverse opsamlinger og det, der bliver reklameret for på tv, er det, der skal købes. Hvis man ser på Norge, så tager de store selskaber små, skæve navne ind, f.eks. Madrugada, som er rimelig ukommercielt og spiller noget mørkt musik, men som alligevel formår at sælge 60-80.000 eksemplarer. Det gør de, fordi et pladeselskab tror på dem og viser køberne, at der findes en anden slags musik. Det har man bare ikke gjort herhjemme, så derfor er folk ikke vant til, at der også findes en sådan scene. Vi ved godt her i København, at der er nogle, der hedder Swan Lee, Tina Dickow og Kitty Wu, men dem kender man altså ikke i Tarm,« siger Jesper, og Camilla Munck tilføjer:
»Det burde være sådan, at et pladeselskab siger, at nu tjener vi kassen på det her, og så bruger vi noget af overskuddet til at sætte noget andet i gang.«
– Med det musik, I spiller og det publikum, I henvender jer til, er det så ikke ligegyldigt, om I udkommer på et dansk pladeselskab?
»Til en vis grænse, for der er en gylden regel, der siger, at hvis du ikke har succes på dit hjemmemarked, så vil de udenlandske pladeselskaber ikke have noget med dit band at gøre,« siger Moogie Johnson.
– Men i de her grænseløse globaliseringstider, kan I så ikke bare sælge jeres egen plade via internettet?
»Det er jo prøvet og testet, men tænk på Prince, som tidligere var stor, han prøvede, da han slap fri fra sine pladekontrakter, men han solgte ikke for en krone. Hvis han ikke kunne, hvorfor fanden skulle vi så? Vi kunne godt lave en feature på vores hjemmeside, hvor man ved at klikke kunne købe vores plade, og så kunne vi vel sælge 125 eksemplarer, men det er jo ikke det, der batter,« siger Moogie.

Tro på chancen
»Det er rigtigt, at man kan gøre alle de der ting, selv udgive sin plade og sælge 2-300 stykker, men hvor sjovt er det? Så hellere arbejde videre og tro på, at der kommer en chance i fremtiden, så man i stedet kan sælge 4-5000 plader. Det er jo også endt med, at der er for mange bands, der for hurtigt selv udsender deres egne plader,« siger Jesper.
»Vi bliver bare nødt til at vente på, at det vender. Vi har snakket meget om, at det godt kunne være os, der fik chancen på et af de store selskaber til at vende udviklingen. Tænk, hvis man kunne være det band fra undergrunden, som gjorde, at hele branchen vendte. Det er en smuk tanke,« tænker Moogie højt.
»Men det handler også meget om, at pladeselskaberne skal tænke på en anden måde. De har måske tænkt i for store budgetter på de små plader, som slet ikke kunne tjenes hjem igen. De ser sort-hvidt på det og anser en plade for en fiasko, hvis den ikke har tjent penge, uden at se på perspektiverne i det. Man kunne godt lave små produktioner med en fornuftig økonomi, hvor man allerede har en succes ved et salg på 4-5.000 plader« siger Jesper og fortsætter:
»Men det er som om, at den der pladekontrakt er blevet den helt store forjættede ting og som er det eneste lyksagliggørende. For os handler det lige så meget om at spille live og mærke udviklingen, når man står og spiller i øvelokalet.«

Lille countryscene
»I bund og grund er vi jo bare glade for det vi har nået indtil videre. Vi er glade for at spille og er helt vilde, når vi har givet en rigtig god koncert. Pladekontrakten er bare en bonus. Vi har vænnet os til at arbejde lige under pladekontrakten, og der fungerer vi fint,« siger Moogie.
– Hvordan har den alternative country-scene det i Danmark?
»Vi er stort set de eneste, der repræsenterer den, og så har den det jo godt! Men jeg tror ikke, vores publikum forholder sig til om det er country, jeg tror mere, de går op i, at det er smuk musik. Jeg har ingen problemer med, at det bliver kaldt countrymusik, men egentlig er jeg ligeglad, for vi laver først og fremmest vores egen musik,« slutter Jesper af.

*Wynona spiller i Vega i morgen aften. Program for gruppens efterårsturné og down-loading af numre på www.
wynona.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her