Læsetid: 3 min.

Danida tabte slag om pesticider

900 tons kemikalier fra Mozambique brændes i Tyskland og Holland. Men dansk ambassadør mener, at mozambiquerne er de egentlige tabere
31. august 2001

MAPUTO – Containerskibet Purple Beach ventes at anløbe Hamborgs havn 22. september med de sidste af godt 900 tons forældede pesticider, som blev indsamlet i Mozambique sidst i 1990’erne. De skal brændes i Holland og Tyskland efter et af de mest stormfulde udviklingsprojekter i Danidas historie.
Danida og den mozambiquiske regering havde ellers planlagt at indrette en cementfabrik uden for Mozambiques hovedstad, Maputo, til afbrænding af kemisk affald. Men lokale indbyggere og miljøbevægelsen Livaningo protesterede så ihærdigt, at fabrikkens ledelse sidste efterår bøjede sig og sagde nej til projektet. Derefter vurderede Danida, at det ville være billigere og klogere at sejle det farlige affald til Europa og destruere det der. Et hollandsk firma, AVR, vandt licitationen.
Livaningo har udråbt det til en sejr for det civile samfund. Men den danske ambassadør i Maputo, Thomas Schjerbeck, mener, at befolkningen i det sydøstafrikanske land er de egentlige tabere i slaget om giftstofferne.
»Der ligger stadig forældede pesticider rundt om i landet. Og der kommer nye kemikalier til i forbindelse med industrialiseringen og intensiveringen af landbruget. Men Mozambique har mistet muligheden for at opbygge sin egen kapacitet til at brænde farligt affald. I stedet siver det ned i grundvandet, og folk dør, fordi de ikke ved, hvad de har med at gøre,« siger Schjerbeck.
At folk ikke altid ved, hvad de har med at gøre, viste sig i februar, da 19 af de tønder med pesticider, som Danida havde indsamlet, blev stjålet fra en modtagestation for farligt affald uden for Maputo. Cirka halvdelen af tønderne er blevet fundet igen, men politiet mener, at resten er blevet solgt som vand- og lagerbeholdere på det sorte marked. For ca. 200 kr. pr. stk.

Dioxin-udslip
Danida-projektet begyndte i 1997, da de mozambiquiske myndigheder bad om hjælp til at registrere, indsamle og ødelægge store mængder gammel rottegift, sneglegift, cyklon, svampemidler, klorforbindelser, DDT-holdige produkter osv., der hobede sig op rundt om i landet.
Nogle nåede aldrig ud på markerne på grund af borgerkrigen i 1970’erne og 1980’erne. Andre var bistand fra Europa, USA og især Japan, som blev doneret efter freden i 1992, men samlede støv i toldvæsenets lagerbygninger, fordi papirerne ikke var i orden, eller ingen havde arrangeret videre transport.
Danidas og regeringens teknikere fandt omkring 900 ton forældede pesticider rundt om i landet.
Hovedparten blev transporteret til modtagestationen for farligt affald uden for hovedstaden. Derfra var der få hundrede meter til cementfabrikken, hvor spandene med kemikalier skulle skydes ind i de ca. 1.600 grader varme ovne ved hjælp af en kanon.
Det var planen, indtil Anabela Lemos og hendes søster læste om den i avisen Metical og protesterede. De fik hjælp fra sydafrikanske miljøgrupper og Greenpeace og dannede en bevægelse, som blev til Mozambiques første miljøorganisation, Livaningo.
»Afbrændingen af pesticider ville have skabt store udslip af dioxiner og andre gifte. Der var også risiko for, at Mozambique ville begynde at importere illegalt affald fra resten af verden. Afbrænding er kemikalier er ikke nogen god løsning. Hverken i Afrika eller resten af verden. Men den eneste mulighed lige nu er at sende stofferne til Europa og brænde dem der,« siger Anabela Lemos.
Hun opfordrer de afrikanske regeringer til at samarbejde om at finde alternativer til afbrænding af farligt affald. Firmaer i Canada, Australien og andre lande er ved at udvikle nye destruktions-teknologier, bl.a. gas-faset kemisk reduktion.
»Der er ingen grund til, at den tredje verden skal gentage de rige landes fejltagelser,« mener Livaningos vicekoordinator.

Ny indsamling
Men der kan gå adskillige år, inden den nye teknologi når til Afrika. Og i mellemtiden vokser dyngerne af farligt affald. Ingen ved, hvor mange ton forældede pesticider, der er på kontinentet, men vurderingerne svinger mellem 20.000 og 120.000 ton.
»I Mozambique er der kommet mange pesticider og kemikalier til, siden vi lavede indsamlingen i 1990’erne. Derfor er vi ved at planlægge en ny registrering i samarbejde med Landbrugsministe-riet,« oplyser Pios Rafael fra Miljøministeriet i Maputo.
Han skønner, at det bliver dyrt, og at Mozambique atter vil få brug for teknisk og økonomisk bistand fra udlandet.
»Det er ikke afgjort, hvad der skal ske med affaldet, når det er registreret. Omstændighederne har gjort, at vi ikke selv kan behandle det, så vi er nok nødt til at tænke på eksport,« tilføjer han.
Thomas Schjerbeck tvivler på, at andre donorer vil hjælpe Mozambique og dets naboer med destruktion af farligt affald i fremtiden.
»Andre donorer vil se på Danidas erfaringer. Og de er, at det er en vanskelig, dyr og langtrukken proces,« siger den danske ambassadør i Maputo.

*Thorkil Green Nielsen er journalist og udsendt af u-landsorganisationen Ibis til Mozambique

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu