Læsetid: 4 min.

El-biler er ikke et hit

Det er stort set kun kommunerne, der køber elbiler. Og firmaer, som plejer deres image, siger sælgeren af Fords elbiler
27. august 2001

Søndag formiddag trillede ca. 30 elbiler lydløst ind på Rådhuspladsen i København. Ganske almindelige biler og varevogne, men også et par elektriske racerbiler, som kan accelerere fra o til 100 kilometer i timen på otte sekunder – og så nogle særdeles hjemmelavede eksemplarer. Elbil- rallyet ’Øresund Rundt’ var i byen. Men det var ikke noget tilløbsstykke. Bilister står ikke i kø for at købe en el-bil. Ikke engang for at se en.
Har den grønne bølge lagt sig? Vil folk absolut have potens og motorkraft? Hvad vil de med en bil, der kan køre i et stræk til Hirtshals, når de bare skal fra Glostrup til Nærum? Er der noget i vejen med designet? Eller reklamerne?
Arrangøren Peter Bäckström er ukuelig optimist:
»Udviklingen går stærkt og stenen ruller,« siger han.
Bäckström har firmaet Sunride Engineering. Han har været med til udviklingen af elbiler i ti år og arbejder også med at udvikle hurtigladere, så man ikke skal vente en hel nat på at få ladet bilens batterier op.
»Men der er for lidt viden om elbiler og for mange fordomme,« siger han. Og så er de store bilfabrikker modstræbende.
»Først kom elbilerne, så hybridbilen (som både kan køre på el og benzin, red.), og nu er biler med brændselsceller på vej. Og hele tiden siger fabrikkerne: ’Vent lige og se, den næste model bliver bedre’. Det er dyrt for dem at udvikle hele produktionen og salgsapparatet. De vil helst udskyde det så længe, de kan.«

Kald det kvalitet
Designeren Niels Peter Flint har en anden forklaring:
»Økologisk, miljøvenligt design er ikke in mere. Efter den grønne bølge i 90’erne har alle de større virksomheder oprettet afdelinger for økologisk design, men folk kan ikke rumme det.«
»Man kan sælge alt muligt mærkeligt design, f.eks. de tåbelige plateau-sko, som alle gik rundt med for et par år siden. Nu er de væk, de er havnet i affaldscontainerne. Men bortset fra madvarer kan man ikke sælge ting på et økomærke mere. Det er frygtelig deprimerende, men sådan er det. Vi er nødt til at diskutere oplevelse og kvalitet i stedet. Miljøvenlige biler skal bare være bedre, sådan er det.«
I anledning af rally’et har Niels Peter Flindt inviteret fem kvindelige designere til at give deres bud på, hvordan fremtidens elbil skal indrettes og se ud.

En løve, en panter
Fra Rådhuspladsen bevæger elbils-entusiasterne sig ned til Dansk Design Center på H. C. Andersens Boulevard.
»Hvorfor skal en elbil se ud som om, den var en ganske almindelig bil,« spørger designeren Susse Fischer. Ligesom de første almindelige biler lignede en hestevogn. »En ny ting skal udsende et signal om sin nye funktion. Jeg vil ikke sige, at elbilerne skal have vinger, men noget i den retning.«
Susse Fischer er industriel designer. Hun har indrettet Øresundstoget og flykabiner til SAS.
»Hvis en almindelig bil er en løve, så er elbilen en panter,« fortsætter designeren Lena Sperling fra Lunds Universitet. Hun har tidligere arbejdet med indretning af biler hos Volvo. Folk beslutter sig følelsesmæssigt for en bil, men de skal have et rationelt argument for at købe den. Bilens design skal appellere til begge halvdele af hjernen.

Signalværdi
»Det er ikke nok at appellere til miljøbevidstheden og idealismen,« siger en tredje designer, Karen Blincoe.
Hvis elbiler skal blive mainstream, så skal de udvikles, så de kører lige så langt og stærkt som andre biler, mener hun.
»Elbilerne kan i fremtiden blive, hvad Citroëns 2CV var i fortiden,« mener Ulla Hovgaard Ramlau, direktør for Dansk Design Center. »Men så må man tænke hele transportkonceptet igennem. For eksempel kan man give folk, der køber en elbil, et tilbud om at leje en større bil, som kan køre langt, til deres ferie og weekend-kørsel,« foreslår hun.
»Folk vil gerne købe en miljøvenlig bil. Men det skal være en fed bil, de gerne vil have,« siger den fjerde designer, Maria Bernsen. »Citroëns Berlingo sælger godt. Ikke fordi den er smuk, men fordi den er meget praktisk og familievenlig,« siger hun.
Faktisk kan man godt købe en Berlingo som elbil. Der er flere af dem på Rådhuspladsen. Men ser man nærmere efter, så tilhører de næsten alle en kommune eller et firma.

Kun for entusiaster
Sådan er mønsteret, siger Peter Gadeberg, den ansvarlige for salget af Fords norsk-producerede elbil, Think. Man kan sælge til kommuner, som vil støtte miljøsagen og til firmaer, som kan se en fordel ved at pleje deres image. Men det er meget svært at sælge elbiler til private. Think er dyrere end en tilsvarende benzinbil i anskaffelse – til gengæld koster den kun 20 øre pr. kilometer at køre i. I København er parkering og opladning endda gratis.
Per Gadeberg slår både på det miljøvenlige, den grønne, den moderne og den progressive profil, men lige lidt hjælper det på salgskurven. Ford tror dog nok på elbilens fremtid til at investere en milliard i fabrikken i Norge, fortæller han.
Elbiler har ingen udstødning. Men hvis strømmen til batterierne kommer fra kul, ser miljøregnskabet alligevel lidt blakket ud.
»Denne bil kører på ren vindkraft,« står der på Per Ribbings bil. Han har nemlig en kontrakt, hvor der står, at han kun får leveret strøm fra vindmøller. Det kan man i Sverige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu