Læsetid: 4 min.

Elevpolitik er ikke på de unges skema

Elevbevægelsen er kollapset, og den danske uddannelsespolitik har mistet en vigtig aktør
15. august 2001

Elevbevægelsen er kollapset, og den danske uddannelsespolitik har mistet
en vigtig aktør

0-18
»Elevbevægelsen halter,« konstaterer 16-årige Sisse Lauesen, der igennem flere år har været aktiv i Københavns Fælleselevråd – en sammenslutning af elevrådene på de københavnske folkeskoler.
»I dag har mange skolelever nok i skolen som den er, de syv timer de skal være der om dagen. Når vi indkalder 104 skoler til møde, er det kun fem, der dukker op. Eleverne er ikke så interesserede i elevpolitik mere,« siger hun til Information.
Overfor hende sidder den tidligere elevrådsaktivist og nuværende uddannelsessociolog Knud Holt Nielsen. Med 10 års forskydelse har de begge forsøgt at organisere skoleeleverne og gøre skolen til et bedre sted at være.
»I elevbevægelsens storhedstid i 70’erne og 80’erne var der et større grundlag for at mobilisere eleverne. Man havde en stor gruppe af førstegangsstudenter og folk begyndte i det hele taget at gå længere i skole. De store årgange kom ud og mærkede krisen – nedskæringerne og de manglende praktikpladser.«
»I dag sidder vi med små årgange og et økonomisk opsving, som især middelklassen har nydt godt af. Så eleverne oplever måske, at de har det meget godt,« siger Knud Holt Nielsen.
Siden Sisse Lauesen gik med til sit første elevrådsmøde »mere eller mindre tilfældigt – fordi veninderne gjorde det,« har hun ellers fundet mange grunde til at arbejde for en bedre skole.
»Der er stadig alt for dårlige vilkår i folkeskolen i dag. Alt lige fra et dårligt psykisk arbejdsmiljø og mobning, til at der ikke er rene toiletter, og man ikke kan komme på lejrskole. Men først og fremmest bliver alt for mange beslutninger taget oppefra. Det er vigtigt at holde fast i, at det er brugerne af skolen, altså lærerne og eleverne, der skal finde ud af, hvordan den skal fungere.«
»Det værste er, at det ofte føles som at slå i en dyne, når man ikke har mange elever bag sig og lærere og politikere ikke er villige til at lytte,« siger hun.
Knud Holt Nielsen, der de seneste fem år har fulgt elevbevægelsens udvikling fra sit skrivebord på Roskilde Universitetscenter og siden på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, supplerer:
»I uddannelsespolitikken er man gået væk fra det, man kalder »den demokratiske samarbejdsmodel,« altså traditionen for at inddrage interesseorganisationer og lytte til lærere og elever i planlægningen af uddannelsespolitikken. I stedet er man gået over til en slags koncernledelse, hvor magten er samlet i hænderne på ministeren, der formulerer uddannelsespolitikken uden om befolkningen. Bertel Haarder startede på det, men det er i høj grad er videreført af Margrethe Vestager,« siger han.
Elevernes medindflydelse har ellers været en mærkesag gennem hele elevbevægelsens 30 år lange historie.
»I forhold til medbestemmelse må man konstatere, at det efter 1972 er gået utrolig trægt. Noget så banalt som at lovfæste elevrådene blev først gjort i 1986, fordi elevrådene alligvel eksisterede på de fleste skoler. Man stadfæstede altså bare status quo,« siger Knud Holt Nielsen. Samtidig tilføjer han, at mange af de mærkesager som Sisse Lauesen nævner, også var mærkesager dengang, han var elevrådsaktivist.

Ingen pessimisme
– Hvis elevbevægelsens mærkesager er de samme som for 30 år siden, nytter det så overhovedet at blive ved med at organisere sig?
»Hvis ingen tror på, at det nytter, så sker der i hvert tilfælde ikke noget. En af de vigtigste udfordringer for elevbevægelsen i dag er at oplyse eleverne om, hvilke rettigheder de har. Før jeg gik ind i elevrådsarbejdet, vidste jeg ikke, hvad jeg i virkeligheden havde lov og ret til, f.eks. til møderne med lærere,« siger Sisse Lauesen.
Knud Holt Nielsen mener heller ikke, at der er grund til at være pessimist, selv om elevbevægelsen har trange kår.
»Jeg tror ikke, at man skal fokusere så meget på, hvad man får igennem, men mere på hvad det betyder for ungdomsårgangen som sådan. Det er jo en gammel grundtese i politologien, at folk ikke deltager i foreningsarbejde eller græsrodsaktiviteter, fordi de er politisk bevidste – det er snarere omvendt.«
»Det at få aktiveret og engageret andre unge er med til at demokratisere samfundet. Samtidig skal man huske på, at der er eksempler på at enkelte aktioner rent faktisk har mobiliseret mange elever og studerende i løbet at 1990’erne,« siger han.
Fremtidsudsigterne for elevbevægelsen afhænger ifølge Knud Holt Nielsen af den øvrige samfundsudvikling.
»Elevbevægelsen er med til at præge samfundsudviklingen, men de er i høj grad også et produkt af den. Sagt lidt kynisk vil der nok først begynde at ske noget i elevbevægelsen om fem år, når man atter får pladsproblemer i folkeskolen,« siger Knud Holt Nielsen.

FAKTA
Elev-organisering
Fra slutningen af 1950’erne begyndte elever for alvor at danne elevråd på folkeskoler og gymnasier. Gymnasieeleverne blev de første til at danne en landsorganisation, med Danske Gymnasielevers Sammenslutning (DGS) i 1965. Siden fulgte Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK) og Landsorganisationen af Elever (LOE). Fælles for organisationerne var de centrale krav om medbestemmelse, hvor man lokalt og landsdækkende krævede indflydelse på uddannelsesplanlægningen. Fra midten af 1980’erne begyndte det at gå ned ad bakke for elevbevægelsen, der stadig ligger i dvale.
Kilde: »Når unge udfordrer demokratiet«, RUC’s Forlag, 2000

Serie
16 år
9. og 10. klasse – tiden hvor mange elever tidligere valgte at engagere sig i skolepolitik. De seneste år er interessen for elevrådsarbejde imidlertid dalet, og elevrådene og de landsdækkende elevorganisationer er skrumpet ind.
Serien 0-18 fortsætter til børnene får stemmeret.
Se de foregående artikler på webadressen: tema.information.dk/0-18

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu