0-18
Eftermiddag på en tilfældig tankstation på Fyn. En 14-årig dreng står og vasker benzinstandere af med en farlig, ætsende blanding uden anden beskyttelse end de gummihandsker, som hans chef har givet sammen med rådet om »at passe på øjnene.« Drengen har lagt mærke til at væsken svider på huden og kradser i næsen, men tør ikke at klage til chefen af frygt for at miste sit fritidsjob.
Den 14-årige fynbo deler skæbne med en stor del af sine jævnaldrende i dagens Danmark, der tjener ekstra lommepenge som blandt andet avisbude, butiksassistenter, babysittere og lagerarbejdere.
Arbejdstilsynets statistik over anmeldte arbejdsskader blandt børn og unge viser, at antallet af anmeldte arbejdsulykker har været svagt faldende siden 1995. Alligevel modtog arbejdstilsynet i 2000 6.761 anmeldelser fra børn og unge, og det er for mange, mener ungdomssekrætær i HK, Sofie Janning.
»Dårligt arbejdsmiljø og dårlige lønvilkår for børn og unge er et stort problem i Danmark den dag i dag. Selv om mange børn og unge bliver behandlet godt på deres arbejdsplads, er der desværre alt for mange, der bliver behandlet meget dårligt. Ofte er der f.eks. ingen sikkerhedshensyn, de unge løfter for meget, arbejder ved maskiner, de ikke må arbejde ved, bliver underbetalt eller arbejder alt for lang tid,« siger hun til Information.
Skyggetal
Bag arbejdstilsynets tal gemmer der sig imidlertid langt flere arbejdskader blandt børn og unge. Tilsynet regner normalt med en betydlig underrapportering på 50 procent. Dertil kommer at underrapporteringen er langt højere for yngre end for ældre personer på arbejdsmarkedet.
Det dårlige arbejdsmiljø for børn og unge er generelt svært at kontrollere og få øje på. Ifølge Sofie Janning skyldes det dels, at meget få børn og unge henvender sig til fagforeningen eller arbejdstilsynet, og dels at arbejdsgiverne ikke er glade for at lukke fagforeningerne ind på de arbejdspladser, hvor de har en formodning om, at der er problemer.
Britt Grydholt Jensen er koordinator for LOs Jobpatrulje på Fyn. I to uger har patruljen aflagt uanmeldte besøg på 400 fynske arbejdspladser, for at kontrollere arbejdsforholdene for de 13- til 18-årige. På Fyn har patruljen ikke haft problemer med at blive lukket ind på arbejdspladserne, men til gengæld fandt Britt Grydholt Jensen og hendes kollegaer 29 tilfælde, hvor arbejdsmiljøet eller lønvilkårene for børn og unge var så slemme, at fagforeningen måtte indblandes.
»De fleste børn og unge bliver lettede, når vi kommer og peger på det, de ikke selv tør pege på over for deres arbejdsgiver. Andre er bare glade for at blive gjort opmærksomme på deres rettigheder,« siger hun.
Uvidenhed
Den 14-årige tankmedarbejder var en af dem, der følte sig lettet over Jobpatruljens besøg, og for første gang blev oplyst om sine rettigheder som ansat.
Både Britt Grydholt Jensen og Sofie Janning peger på, at manglende viden om arbejdsrettigheder er et udbredt problem.
»Børn og unge er for dårligt oplyst om deres rettigheder som ansatte. De er glade for at kunne tjene lidt ekstra til modetøj og mobiltelefoner, men tænker måske ikke så meget på, om de får den rigtige løn, eller om de skader deres ryg,« siger Sofie Janning.
Det tungeste ansvar for at børn og unge kender til deres rettigheder på arbejdsmarkedet, hviler ifølge Janning på arbejdsgivernes skuldre, men fagforeninger og forældrene bør efter hendes mening også være mere opmærksomme på problemet.
»De fleste forældre ved godt, hvordan det er at være på en arbejdsplads. De ved ofte, hvordan og hvornår man tager kontakt til sin fagforening, og den viden bør de give videre til deres børn,« siger hun.
HK-handel har tidligere foreslået, at forældrene, til forskel fra nu, skal underrettes om deres børns arbejdsvilkår og ansættelseskontrakt. Arbejdsgiverne har imidlertid stået fast på, at forældrenes indblanding ikke er nødvendig, og sagen er derfor havnet på arbejdsministerens bord. Ministeriets arbejdsmiljøafdeling oplyser nu, at de netop har meddelt arbejdsmarkedets parter, at de finder ideen om at forældrene skal underrettes god, og derfor arbejder på, at tilføjet det i Loven om ansættelsesbeviser.
Paradoksalt
Sofie Janning mener, at det er på tide, at politikerne for alvor sætter fokus på problemet. Hun finder det paradoksalt, at danske politikere kritiserer u-landene for at behandle børnearbejdere dårligt, uden samtidig at bekymre sig om vilkårene for børn og unge på arbejdsmarkedet herhjemme.
»Det er lettere at pege på de problemer, der ligger langt væk fra os selv, mens vi ofte er blinde overfor det, der ligger lige foran os. Politikerne bør arbejde sammen med fagforeningerne om at stramme op på reglerne om børns arbejdsforhold i Danmark,« siger Sofie Janning.
Serie
14 år
7. klasse. Fritidshjem er blevet til fritids- eller ungdomsklub, og når lommepengene ikke rækker til mobiltelefonen, det rigtige tøj og byturene begynder mange 13-14-årige at supplere med et fritidsarbejde.
Informations serie 0-18 følger børnene fra fødsel til stemmeret. Tidligere artikler i serien kan ses på www.information.dk
Fakta
Unge på job
nIfølge en Sonar-undersøgelse tjener landets cirka 750.000 børn og unge tilsammen 200 millioner kroner om ugen, altså 10,4 milliarder om året. Det svarer cirka til en procent af Danmarks bruttonationalindkomst. De 32 millioner får de af forældrene i form af lommepenge eller løn for arbejde i hjemmet. Resten er fritidsarbejde.
*I 13 til 15-års alderen er den gennemsnitlige indtægt 721 kroner for piger og 1.138 kroner for drenge.
*Mindstelønnen for 13 til 18-årige er 39,92 kroner i timen oplyser HK ungdom.
